Og regnskabsdamen sagde…

Det dér arbejde, ikke?

I er sikkert ved at dø af spænding over at finde ud af, hvordan det går 😉

Jeg er forbi den travle januarmåned, og nu kan jeg begynde at se frem til den næste kollektions ankomst. Det varer ikke mange uger, inden den lander på mit nye lager, og jeg glæder mig til at se den, som altid 🙂

I går var verdens sødeste regnskabsdame hjemme hos os til vores årlige rendezvous, og det blev som forventet sent, men det var hyggeligt. Hun har hjulpet os lige fra start, og hun får hver gang et stort kram, når hun skal hjem. Ikke kun fordi hun er sød, og fordi der går et år, inden vi ses igen, men også fordi hun hvert år har gode nyheder.

For det går nemlig den rigtige vej 🙂

Vi er ikke i mål endnu, men det er blevet bedre og bedre for hvert år, og hvis udviklingen fortsætter, ender det med, at vi begynder at leve som rigtige voksne! Ikke at vores pseudo ‘fattig studerende’ tilværelse med slidte møbler og  år gammelt tøj ikke har sin charme, men I forstår 😉 Og det er ikke kun udsigten til en mere holdbar økonomi, der varmer. Det er mindst ligeså meget det, at vi kan se, at det firma, som vi som to grønskollinger indenfor business, har skabt og investeret både penge og tid i, ikke er helt håbløst.

Vi har skabt noget og dyrket det, og vi har ikke alene formået at holde det i live i en branche, som mildest talt er presset – vi har også fået det til at vokse.

Så det arbejde, dér?

Det går det sådan set meget godt med 🙂

 photo DSC00320_zpsmiqusmiv.jpg

Lidt i øst og lidt i vest og lidt midt imellem

Jeg har ikke tænkt mig at gå ind i den evige debat om perfekte mødre, ultamødre, superheltemødre, you name it, selv om jeg har masser på hjerte. Jeg synes, at Nutidensmor (endnu en gang) nailer den med sit indlæg HER.

Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv, så jeg vil ikke forsøge, blot stadfæste min holdning med den kommentar, som jeg skrev på hendes Instagram profil: “Kasser er roden til alt ondt (ish)”.

Så skal vi ikke lige lade være med at putte hinanden i dem? Lade være med at dømme?

Så er det sagt!

Og nu hvor det er slået fast, og jeg har været med til at gøre verden til et bedre sted ( 😉 ), vil jeg gerne sige undskyld, hvis nogle af jer er gået forgæves forbi butikken på Nørrebro den seneste uge. Jeg er virkelig ked af, at der har været lukket så mange dage, men drengene har desværre været syge på skift, og min mand har skrevet eksamensopgave og har været semi-ynkelig selv. Derfor er det mig, der har været hjemme med drengene.

Det har selvfølgelig ikke været så sk*de fedt for butikken eller kunderne (sorry 🙁 ), men til gengæld har drengene virkelig nydt at være hjemme, selv om de har været sløje. Det, at det har været den samme (mig – og lidt far 🙂 ), der har været hjemme med dem, har også givet ro og stabile rammer, hvilket umuligt kan være skidt under sygdom, tænker jeg 😉 Og selv om de har været slatne, drengene, så har den ene uge, hvor jeg, ganske uventet, ikke har været bundet af butikkens åbningstider, kun bekræftet, hvor rigtig det er, det her med at lukke butikken.

Det føles helt igennem fantastisk, og selv om jeg ikke bliver hjemmegående som min dejlige bloggerkollega (thumbs up for hendes beslutning, i øvrigt!), så ved jeg bare, at det bliver godt 🙂

Hvad glæder I jer til i det nye år?

 photo 0543c0c4-7187-41eb-9c4b-faf50991808e_zpsbk2khyyq.jpg

Billedet har intet med indlægget at gøre. Det fik mig bare til at smile tidligere i dag, da jeg opdagede, hvordan spotlysene på butikkens toilet lyser nærmest guddommeligt.

‘amen altså 😉 (høhø)

Den forretning der? Og lidt om Nadia Staldgaard

Den er så småt gået på ferie.

Forretningen.

Vareprøverne for Magic Robes’ fjerde kollektion (forår/sommer 2016) er lige på trapperne, og det er altid spændende – og tidskrævende, da det betyder, at der skal fotograferes, markedsføres og sælges. Og når det er gjort, kommer efterår/vinter 2015 kollektionen ud, og så har jeg nogle pænt store omstruktureringer på tegnebrættet, som kommer til at kræve lidt ekstraarbejde.

Derfor er jeg allerede ved at geare ned til den ferie, som jeg skrev om forleden. Så jeg kan få mest muligt ud af den, lade op og vende hjem med fornyet energi til alt det, der venter.

Forretningen kører i lavt gear lige nu, og derfor har jeg valgt også at fjerne fokus fra den her på bloggen, bare for en stund. Jeg vil i stedet bruge denne platform til private overvejelser samt til at kigge på og anbefale et par andre selvstændige og iværksættere. For jeg har på de snart 3 år som selvstændig mødt usandsynligt mange bemærkelsesværdige kvinder (og en enkelt mand eller to 😉 ) som har hjulpet, inspireret og imponeret mig, og som fortjener et virtuelt ‘you rock’ fra min side.

Den første er Nadia Staldgaard, som er illustrator. Jeg har kun mødt Nadia en enkelt gang, men jeg følger med på Facebook og Instagram, og jeg kan virkelig, virkelig godt lide hendes illustrationer og hende som menneske. Jeg har selv tegnet og malet meget engang, så jeg ved, hvor tidskrævende det er. Og når man smider administration, markedsføring, salg og alt det, der hører med, når man er selvstændig, oveni, kan jeg ikke andet end at tage hatten af for Nadia.

Hvordan hun når det hele – og gør det så godt – ved jeg ikke. Især fordi hun gør det som enlig mor til dejligste Sylvester, som i øvrigt er donorbarn  – noget som jeg håber, at vi får mulighed for at læse om, når hendes hjemmeside inkl. blog går i luften inden længe 🙂

Enlig mor og selvstændig.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg synes, at det har sine udfordringer, det her eventyr, som jeg har kastet mig ud i. Og jeg har adskillige gange sagt, at jeg ikke ville kunne gøre det uden min mand og den hjælp og det sikkerhedsnet, som han er for mig.

Jeg kunne ikke – men Nadia gør det. Og derfor er hun et af de sejeste mennesker, som jeg kender. Og ikke nok med at hun kan få det hele til at gå op og skabe de bedste rammer for både sin søn og sin virksomhed, så er det arbejde, som det må kræve, ingen steder at fornemme i hendes fineste fine tegninger, som oser af kærlighed og glæde, som man ikke kan undgå at blive smittet af.

Min blog er ikke den belærende blog, hvor jeg fortæller jer, hvad I skal gøre. Men jeg kan stærkt anbefale jer at klikke her og her og følge Nadias eventyr og se hendes fine illustrationer.*

 photo 11667123_10152945411615233_1128198916_n_zpstheabbwu.jpg

 photo 11692816_10152945411570233_17675198_n_zps5128ryh5.jpg

*Hun laver gerne personlige tegninger til gave, festindbydelser, bordkort mm., men man kan også købe færdige prints. Blot til info, ganske usponsoreret 🙂

Følg Nadia på Facebook og/eller Instagram.

Kender i hende? (og en eksklusiv rabatkode)

Jeg mødte Maj, første gang jeg var til Børnebazar med Sejedrenge.dk. Vi havde ikke været der før, så det var rigtig dejligt, da det viste sig, at det var en sød og smilende pige, som havde standen ved siden af vores.

Jeg blev endnu mere glad, da jeg fandt ud af, at hun havde både webshop og fysisk butik ligesom os, og at hun kun havde haft dem i et halvt år længere end os. Hun forstod! Det viste sig hurtigt, at hun som børnetøjsforretningsejer i Lihme havde mange af de samme udfordringer, som jeg havde i København – og det samme gjaldt livet som mor (hun har tre børn).

Derfor har vi holdt kontakten, og siden vores første møde har vi set hinanden flere gange, bl.a. her i sommer, hvor jeg var et smut forbi hendes hjem og butik, mens vi var i sommerhus udenfor Skive. Et dejligt besøg, hvor mine drenge fik lov til at se hendes høns og smage vilde jordbær i den gamle skolebygning ude hvor kragerne vender, som fungerer som hjem og butik – en afveksling i forhold til det vilde liv på Nørrebro.

Vi skriver tit sammen, Maj og jeg, og vi støtter hinanden, og da jeg for få uger siden var med til at arrangere et bloggerevent i Århus, var det naturligt for mig at spørge Maj, om hun ville være med. Hun producerer ikke børnetøj selv, men hun forhandler nogle, rigtig, rigtig fine franske mærker, og dem tænkte jeg, at hun kunne vise frem. Den var Maj med på, så hun skyndte sig at kontakte sine producenter og formåede at få lokket 3 Pommes til at donere nogle lækkerier til bloggerne.

 photo 10f67e52-b6a5-4234-837d-05efedd9c597_zps0dbad746.jpg

3 Pommes er et mærke, som jeg ikke kender særlig godt, men jeg ved, at det er fransk, og at kvaliteten er 100% i orden. Det med kvaliteten ved jeg, fordi jeg ind imellem køber ting til min bonusdatter hos Maj 😉 Jeg ved ikke, om i kender fransk mode, men jeg synes, at det er så fint – og især til pigerne (nok mest fordi jeg bliver mættet af drengetøj i min egen butik 😉 ).

 photo PicMonkeyCollageMaj_zpsfee37d93.jpg

Når jeg skriver sådan her om Maj og om 3 Pommes, er det ikke fordi de har betalt mig for at gøre det (det har de ikke). Jeg gør det – som jeg i går skrev, at jeg ville gøre – fordi jeg synes, at Maj er en fantastisk kvinde, som knokler, og som fortjener at få lidt ros og omtale, fordi hun er dejlig, selv når hun stresser 🙂 At hun også har god smag i børnetøj og forhandler tøj i ordentlig kvalitet, gør det bare nemmere 🙂

Jeg vil derfor varmt anbefale, at i tager et kig forbi hendes webshop. Og fordi i er dejlige, fordi i læser med, har jeg fået lokket Maj til at give jer 20% til og med søndag d. 16. november på alle varerne i webshoppen. Alle. Også de nedsatte. I skal bare bruge rabatkoden MINICHIC20, når i handler.

Jeg håber, at i finder noget, som i kan bruge 🙂

Lad os være søde ved hinanden!

Aniston.dk – og en kvinde, som kan!

Eget PR bureau og online livstilsmagasin for kvinder, hvor hun ikke bare er redaktør men også blogger: det er ikke så lidt, denne seje iværksættermor har at se til. Imponerende nok gør hun det hele godt – oveni det arbejde, som det er at være mor (ja, jeg sagde ‘arbejde’ 😉 ). I disse dage, hvor jeg selv føler mig lidt nedslidt, kan jeg godt blive helt forpustet over alle de ting, som hun har gang i – og imponeret over hendes tilgang til tilværelsen som iværksættermor.

Tag godt imod Conni Lagergreen Schmidt, dagens gæsteblogger 🙂

 photo Connischmidt_target_zps2b40bbff.jpg

 

Det har egentlig aldrig ligget i kortene, at jeg skulle være selvstændig. Jeg har altid været en ok lønslave og har haft det trygt og godt med en fast månedsløn i mange år. Men jeg har også altid haft en holdning til det, jeg laver. En holdning, som måske ikke altid har gået så godt i spænd med at skulle indrette mig efter en arbejdsgivers måde at tænke tingene på.

Efter en del år i PR-branchen (små 12 år, må det efterhånden være) kunne jeg også pludselig mærke på mig selv, at der skulle ske noget nyt. Hvis jeg skulle bevare gejsten for det, jeg elsker at lave, skulle jeg gøre det på min måde. Jeg skulle skabe noget, som ikke var underlagt andre menneskers regler og luner. Noget, som var mit eget, og som var baseret på alt det, jeg tror på, og som jeg elsker at lave, for det er i sidste ende det, der gør det sjovt at gå på arbejde – og i mindre omfang den varme, lune, trygge løncheck.

Jeg blev dog selvstændigt ret tilfældigt. Jeg havde i nogen tid været knap så glad for mit job i et PR-bureau. Jeg var blevet kontaktet af en headhunter, som kunne tilbyde en ganske fremtrædende stilling i en stor virksomhed. Og jeg var, måske vigtigst af alt, blevet en sur mor, som aldrig rigtig havde overskud, fordi jeg ikke trivedes inde i mig selv.

Så da min stilling blev nedlagt, og jeg fik en fritstilling, så jeg det som en mulighed i stedet for en begrænsning. Der gik da heller ikke meget mere end 24 timer, inden flere af mine tidligere kunder og kontakter havde ringet eller SMS’et til mig for at spørge, hvad jeg så skulle. Svaret var: Aner det ikke. Nu skal jeg op til overfladen igen!

En af mine tidligere kunder foreslog, at jeg da skulle blive selvstændig. Starte mit eget inden for PR og kommunikation. Jeg grinede lidt …

Men hans opfordring satte alligevel noget i gang. Skulle jeg blive selvstændig?

Siden blev jeg tilbudt et par rigtig fine stillinger. Stillinger, som jeg virkelig gerne ville sige ja til, men som lignede den stilling, som jeg kom fra, rigtig meget, og som ville betyde den rigtig trygge lønseddel. Men jeg sagde pænt nej tak. Nu ville jeg skabe mit eget.

Den 1. maj i år åbnede min partner og jeg så TargetPR, som er et kommunikationsbureau, der er baseret på alle de ting, som vi godt kan lide ved vores fag.

Fortryder jeg nogensinde? Ja! Det gør jeg faktisk lige et sekund hver dag, når jeg oplever, hvor hårdt det faktisk er – og når der skal indberettes moms eller laves driftsbudget. Fortryder jeg sådan for alvor? Næh! Selvom min chef er lidt nærig med lønchecken, så er det faktisk også det eneste, jeg kan sige, som er negativt ved at starte op som selvstændig. For det er op ad bakke rent økonomisk, også selvom vi har været så heldige, at vi har et dejligt netværk, som er gode til at anbefale os i deres netværk, og selvom vi faktisk med blot fem måneder på bagen har rigtig godt fat.

Og selvom jeg måske ikke har så meget at rutte med i privaten længere, så har jeg noget, der er meget vigtigere. Jeg har en glad søn og langt færre konflikter med min søn, fordi jeg har mere overskud på mor-kontoen.

 photo IMG_2268kopi_zps308f4bed.jpg