Low FODMAP diæt status efter uge 1

For en lille uge siden skrev jeg, at jeg havde kastet mig ud i (endnu et 😉 )  eksperiment. Low FODMAP diæten skulle testes, og der var store forventninger til resultaterne. Eller, det var der som sådan ikke, men der var en forhåbning om, at den kunne levere og fjerne gener som oppustet mave og smerter.

Hvad diæten går ud på kan I læse nærmere om HER. Da jeg startede, syntes jeg, at den var en lille bitte smule mere restriktiv end de gængse LCHF, 5-2, vegetar-livsstile og hvad der ellers rykker for tiden af den slags. Vi taler slut med løg, hvidløg, gluten og lactose, bare for at nævne et par basics, der pludseligt er no-go. Nu, hvor jeg har prøvet at leve efter den i en uge, må jeg sige, at jeg er gået fra at synes, at den er HELT VILDT restriktiv og besværlig, til at have fundet mig til rette indenfor rammerne. Jeg har fundet en rigtig god oversigt over Low FODMAP diæt does and don’ts HER, og jeg har fået købt ind, så jeg har lidt at vælge imellem, når jeg bliver (lækker) sulten. Jeg ved ikke med jer, men jeg duer ikke til diæt, hvis der ikke er noget til den lille sult, hvor det skal gå hurtigt. En gulerød kan kun redde den et par dage i træk – så skal der (sgu) noget nyt på bordet, og det er lidt af en udfordring, når stort set det eneste brød, man må spise, er speltbrød eller havrebrød, der er lavet på surdej.

Men hey, nød lærer nøgen kvinde at spinde – eller bage – og nu er der surdejhævet brød lavet på de helt rigtige kornsorter på mit køkkenbord, og mit køleskab har stiftet kendskab med laktosefrie mælkeprodukter. Jamen, goddag, Valio, der laver laktosefri yoghurt, creme fraiche, fløde mm. og farvel penge i min pung (!). Jeg havde en anelse om, at laktosefrit ville være dyrere end laktosefyldt, men vi taler næsten dobbelt op, og det kan mærkes, tænker jeg, på sigt, med mindre man sparer et andet sted. Især hvis man også skal have glutenfrie varer, og det skal jeg jo, ifølge low FODMAP diæten. Selv om både laktosefrie og glutenfrie produkter har været overraskende nemme at finde (jeg fandt dem i hhv. Fakta og Kvickly), så koster de virkelig mange penge, og det glæder mig, at jeg kun skal følge kuren i 4-8 uger, før jeg kan begynde at genintroducere nogle af FODMAP’sene (fx. laktose) for at se, hvilke(n) af dem det er, at jeg reagerer på. For der er nemlig stor sandsynlighed for, at jeg sagtens kan tåle fx. gluten eller fruktose men har issues med fx. laktose. Men jeg kan ikke rigtig finde ud af det, med mindre jeg ‘nulstiller’ mit system og fjerner generne og så ligeså stille indtroducerer en FODMAP ad gangen.

Anyway. Status efter uge 1. Bortset fra, at det koster, og jeg har haft svært ved at stille den lille sult, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg måtte spise ud over gulerødder og riskiks, når snack trangen, ja…trængte sig på 🙂

Det er faktisk gået over al forventning.

Jeg har stadig oppustet mave, men jeg har kun haft smerter en enkelt dag og kun ved berøring i går, efter jeg havde fået massage (også på maven). Ellers har jeg haft det godt, og jeg er så småt begyndt at finde rundt i, hvad der duer, og hvad der ikke gør. Selv da vi var på spa-ophold, gik det ok med at følge retningslinjerne. Da jeg spurgte tjeneren, hvad deres brød var lavet på (jeg håbede på spelt, da det så såååå lækkert ud 😉 ), fik jeg i stedet for deres hvedebrød noget stenalderbrød, og ellers var det bare at sende asparges videre til min mand (som var vældig glad for, at det regnede med ekstra mad på hans tallerken) og ellers spise lidt flere kartofler til.

Det lyder kedeligt og måske lidt farligt hvad angår kulhydrater, men det har jeg faktisk slet, slet ikke oplevet, at det er. Jeg frygtede det ellers, for Low FODMAP diæten er umiddelbart ret kød- og kartoffelvenlig, og hvis man som mig gerne vil minimere sit kødindtag og ikke må spise kikærter eller bønner eller svampe, kan det godt virke semi-katastrofalt, et projekt som dette.

MEN.

Hvor der er vilje, er der vej.

De sidste to dage har jeg lavet to super lækre og nemme retter, som opfylder alle Low FODMAP krav, og som er velsmagende og mættende. Den første var en spinat/porre lasagne, og den seneste en wok-ret med en masse forskellige grøntsager. Begge uden kød, ganske billige og i overensstemmelse med Low FODMAP diætens retningslinjer – og i øvrigt også fedtfattige. Fik jeg nævnt, at jeg har tabt mig den sidste uge? 😉

Hvis I kunne tænke jer nogle opskrifter, deler jeg gerne. Men i første omgang er der et par billeder til at slutte af på 🙂

IMG_20160523_194546
Low FODMAP diæt venlig wok-ret
IMG_20160523_142841 (1)
Low FODMAP diæt venlig spinat/porre lasange

 

 

Hvor mange penge skal man have for at være maks lykkelig?

Jeg er god til at drømme.

Nogle vil sige, at jeg er optimistisk. Andre, at jeg er en tåbe uden realitetssans 🙂 Men jeg har en tendens til at tro på, at fremtiden bringer noget godt, selv om det nogen gange kan se lidt sort ud. Sådan som jeg ser det, er fremtiden ikke sket endnu, og oddsene er 50/50. Enten går det godt, eller også gør det ikke. Det kan gå begge veje, og dermed kan jeg a) vælge at tage sorgerne på forskud eller b) glæde mig til det lykkes.

Så jeg går og glæder mig. Til rigtig mange ting. Det kom min mand og jeg til at tale om i går, mens vi sad på Kurhotel Skodsborg, på et spa ophold, som vi havde vundet, selv om oddsene havde været væsentligt lavere en 50/50. Snakken var faldet på arbejde og succes – også økonomisk – og det var kommet helt naturligt i de luksuriøse rammer, som var fyldt med folk, der umiddelbart svømmede i monetos. Fine mænd med dyre ure og damer med ligeså dyre sko, som talte på en helt bestemt måde og lugtede af luksus. I kender typen 🙂

Og jeg fortalte min mand, at jeg altid har troet, at jeg en dag selv kommer til at have så mange penge. Det gør jeg virkelig. Som jeg ser det, har jeg ingen grund til at tro andet. Enten sker det, eller også gør det ikke. Og eftersom jeg “kun” er 35 år og har 40 år tilbage på arbejdsmarkedet, er der ingen grund til at afvise det. Det skal nok komme. Og min mand begyndte at straks at tale om forretningsplaner og strategier for at nå derhen, uden at fange, at han var blevet fanget i et af mine ‘drømme’ øjeblikke, som adskiller sig noget så væsentligt fra mine ‘all business’ øjeblikke 🙂 Nu var vi på spa ophold, og der var ingen grund til at ødelægge det med at arbejde 🙂

Når jeg synes, at episoden alligevel er værd at nævne, er at den fik os til at tale om, hvorvidt det egentlig vil gøre os mere lykkelige, hvis (eller når 😉 ) vi opnår den økonomiske succes (frihed, om man vil).

Det lyder som et trick spørgsmål, gør det ikke?

Hvem vil ikke have penge? 🙂

Men jo mere vi talte om det, jo mere kompliceret blev svaret. For ja, da, det ville være skønt ikke at skulle tænke på penge hele tiden, og det ville være vidunderligt at være gældfri. At kunne købe det, som man har lyst til, at kunne tage på de rejser, man altid har drømt om. Men ville vi virkelig blive lykkeligere?

Min mand grinte lidt, da jeg udtalte det tåbelige, at vi så kunne tage på alle de spa-ophold, som vi ville. Var ved at falde af stolen af grin, faktisk, for han gad da godt se mig at være på spa-ophold mere end to dage uden at blive rastløs og finde på et eller andet at lave 🙂 Og den er god nok. Jeg er ikke skabt til zen. Får faktisk lidt spat af zen i store mængder. Er i dag afslappet efter 24 timers spa, at jeg er nærmest flydende. Mere til sugerør end til ske, og jeg duer ikke i flydende form 😉 Så måske har han ret, og vi har bedst af at bruge milionerne på anden vis, når de vælter ind. Men hvordan?

Jeg går ikke op i mærketøj, undtagen mit eget mærke til mine børn. Jeg har ingen dyr smag, hvad interiør angår (kan i øvrigt på ingen måde svare sig, når jeg roder, som jeg gør 😉 ) og jeg synes, at mad smager ligeså godt af Nettos egen keramikserie som af Georg Jensen. Jeg ville begynde at savne madlavning to dage efter vi fik privat kok, mindst ligeså meget som jeg ville begynde at længes efter ‘almindelig’ jordnær mad i stedet for alt muligt fint, som jeg godt kan nyde ind imellem men aldrig kan udtale rigtigt 🙂 Jeg er i virkeligheden en ret simpel person, som trives med ganske lidt.

Indrømmet: Jeg savner at rejse. Jeg ville ønske, vi bare kunne pakke kufferten og tage et halvt år til udlandet, hvis vi lystede. Men gør de rige det? Da ikke hele tiden. De har vel også børn, der skal i skole, arbejde, der forpligter. Mon ikke jeg også får svært ved det, hvis (når) jeg kommer til penge?

Jeg mener at kunne huske, at jeg engang læste en artikel, at der var blevet lavet en undersøgelse om, hvor mange penge man skulle have for at være makslykkelig. Og jeg mener også, at resultatet var overraskende i den forstand, at der var et mønster, der pegede på, at man kun blev mere lykkelig, indtil man ramte et vist beløb (fx. en million om året?), og derefter gik lykke-stigningen i stå. Og det er ret interessant, og jeg tror godt, at der kunne være noget om det.

Jeg er lige kommet hjem efter det mest afslappende spa-ophold på et helt fantastisk kurhotel, og det, som jeg er mest lykkelig over er, at jeg lige har nydt den skønneste eftermiddag med min familie. Min svigermor har nemlig haft samlet familien i vores fælles gård til fødselsdag med boller og pandekager, og vi har sådan hygget os. Vi har løbet om kap og lavet alt muligt fjollet, og jeg kan prale af at være hurtigere end børnene, samtidigt med at jeg må kaste mit ‘jeg kan slå vejrmølle i nederdel’ – håndklæde i ringen 😉 Og det har været dejligt. Helt uden fin mad eller fine fornemmelser. Og ved I, hvad det bedste var?

Alexander på 5,5 år har fået sin første rokketand. Det skete i går, inden min mand og jeg tog til Skodsborg (dog efter vi havde brugt flere timer i gården på at samle semi-udtørrede snegle og give dem vand), og jeg havde nærmest droppet opholdet af frygt for, at jeg skulle gå glip af den store “Se, mor, jeg har tabt min første tand!” begivenhed. Men jeg tog af sted og tænkte, at farmor og farfar så kunne shine, hvis det absolut måtte ske, mens jeg var væk, det store menneske, som jeg er 😉 Og i dag var jeg alligevel ved at dø af bare lykke over, at tanden stadig var der, da vi kom hjem.

For det med at tabe sin første rokketand er store sager, og farmor og farfar har set deres egne børn tabe tænder, har de (!). Denne er min, og så må de hjertens gerne få de næste 19 (måske 😉 ). Var jeg pessimistisk, så jeg lige barnet tabe tanden i sandkassen på legepladsen i børnehaven i morgen, men jeg er heldigvis god til at drømme 😉

Pointen er, at jeg har haft den bedste dag pga. noget, som ingen penge kan købe.

Selv om en sjat ville være ganske tåleligt 😉

Hvad tænker I?

 

 photo 449e2f4e-11a7-432e-806f-1cd2649b61bf_zps9eywmwmt.jpg

Janie Salskov – en bemærkelsesværdig fotograf søger læreplads

Jeg har tidligere dedikeret indlæg til dygtige og bemærkelsesværdige kvinder og mænd, og nu er turen kommet til Janie Salskov. Janie er i gang med fotografuddannelsen på Medieskolerne i Viborg og har Facebook siderne KIDSphotography.dk og Salskov Photography.

Grunden til, at jeg i dag skriver om Janie er, at jeg har fulgt hende i noget tid, og hun bliver ved med at imponere mig – hvilket ikke er let, skal jeg hilse og sige, da jeg kender et par andre fotografer, som kan deres kram 😉 Men Janie kan noget med portrætter, og jeg synes, at hun er helt fantastisk. I har måske allerede set nogle af de billeder, som hun har lavet til Magic Robes?

Mere under billedet…

DSC_3678 Emanuel MagicRobes JCS. no flairjpg

Mennesker generelt interesserer hende meget, især børn, men som det fremgår af billederne herunder, som er nogle af mine favoritter fra denne side, er hun rimelig dygtig til de fleste aldre 😉

Lyder det her lidt som en jobannonce? Hvis det gør, skyldes det, at det på sin vis også er det 🙂 Som sagt læser Janie til fotograf på grundforløbet på Medieskolerne i Viborg, og da jeg skrev til hende i går, fordi jeg var vild med hendes seneste billede, fandt jeg ud af, at hun søger en læreplads fra december i år, hvor det første hovedforløb på skolen slutter.

Hvordan er det mit problem?

Det er det ikke. Jeg har kun mødt Janie en enkelt gang, og ellers er vi mest semi-passive veninder på Facebook. Jeg beundrer hendes talent og gejst, og hun… ja, jeg ved ikke, helt hvad hun ser i mig 😉 Så jeg er på ingen måde forpligtet til at hjælpe, men jeg vil gerne. Både fordi jeg vitterlig synes, at hun er fantastisk dygtig, og fordi jeg kan blive så sur over, at det skal være så svært at finde en læreplads. For jeg kan forstå, at de ikke ligefrem hænger på træerne, selv når man som Janie er villig til at køre op til 100 km fra Viborg for at komme i lære.  Så her kommer den, annoncen:

Janie kunne tænke sig at blive dygtigere til produktfoto og generelt at arbejde med forskelligt lys i studie, inkl. portrætter. Det kunne være fedt, hvis hun kunne komme et sted, hvor man er god til at videreformidle viden på disse områder, men alt har interesse.

Så del gerne, hvis I kender nogen, der kunne bruge en dygtig fotografelev. Det hedder god karma, især hvis I kan lide hendes billeder 🙂 Her er et udpluk af mine favoritter.

Billederne tilhører Janie Salskov og må ikke deles uden hendes tilladelse. Hun kan kontaktes på janiesalskov@gmail.com.

På forhånd tak 🙂

janiesalskov janiesalskov1 janiesalskov2

 

Få styr på dine FODMAPs

Jeg ved godt, hvad I tænker.

Hvad dælen er FODMAPs, og hvad vil tossen med dem?! 🙂

Og indrømmet, jeg kan godt forstå jer. Først holdt jeg op med at vaske hår med shampoo, og så sprang jeg ud som vegetar, hvorefter jeg droppede begge dele og genindførte dem i en mild udgave. Frem og tilbage, men alt skal prøves! Det virker lidt som en midtvejskrise, og jeg kan sør’me ikke afvise, at jeg ville give en Harley en chance, hvis jeg havde pengene 😉

Måske læser jeg bare for mange gode råd på nettet, og måske er jeg bare en anelse letpåvirkelig. Men når det så er sagt, så har de ting, som jeg har udfordret mig selv med, vist sig at have en positiv effekt, og havde de ikke det, så var jeg blevet klogere på, hvad der ikke virker. No harm done! 🙂

Så nu har jeg besluttet mig for at give FODMAP diæten en chance, og der er en særlig grund til, at jeg har valgt netop den.

Diæten går nemlig ikke ud på at tabe sig (omend det kunne argumenteres, at en 5 kg slankere udgave af undertegnede ville pynte mere i landskabet – og jeg kunne så argumentere retur, at folk bare kunne lukke deres… skinny jeans 😉 ). Næ, den går ud på at komme af med oppustethed og maveubehag, som jeg har været plaget af i en måneds tid.

Teorien går ud på, at nogle madvarer indeholder såkaldte FODMAPs, som er en type kulhydrater, der kan føre til irritabel tarm (der er en medicinsk forklaring bl.a. her). Knap så sexet, I know, men ganske relevant, når man som mig ligner en gravid i 5. måned pga. oppustet mave – og i øvrigt døjer med ret så slemme mavesmerter i perioder. Nogle madvarer indeholder flere af disse FODMAPs end andre, og FODMAP diæten går i al sin enkelthed ud på at begrænse indtaget af dem i en periode på 4-8 uger for at komme problemet til livs.

Det har jeg så besluttet mig for at prøve, selv om jeg normalt holder mig langt fra alt, der hedder noget med ‘diæt’ 😉 Jeg har fundet nogle lister over, hvilke madvarer, der er tilladt, og hvilke der er no-go, og mens jeg jubler over sådan noget som det, at det meste ost, spinat og hvidvin er tilladt, kan jeg godt mærke panikken brede sig, når jeg ser, at alle de madvarer, som jeg er blevet rigtig glad for efter jeg er blevet hygge-vegetar, er no-go. Kød må jeg indtage, alt det jeg vil, men de nægter mig saftsuseme linser og kikærter og bønner og dæl’me også champignoner (!), og det kommer virkelig til at sætte min hygge-vegetariske tilværelse på prøve! Det hjælper ikke, at hvede og rug også er forbudt, men jeg er virkelig, virkelig, virkelig ked af det mavebøvl, så nu prøver jeg. For tænk hvis det virker, og jeg kan slippe for generne “blot” ved at omlægge kosten?

Hvis det ikke gør – jamen, så er jeg bare blevet klogere på, hvad der ikke virker.

Er der nogen af jer, der har prøvet Low FODMAP diæten?

Billedet har intet med FODMAPs at gøre. Jeg er bare ikke klar til et "før" billede endnu ;-)
Billedet har intet med FODMAPs at gøre. Jeg er bare ikke klar til et “før” billede endnu 😉

 

Økologisk børnetøj lagersalg i Vanløse

Kan I huske den butik, som jeg har? Den, der var en webshop, blev til en fysik butik og nu er webshop igen? 🙂

Jamen, den har et varelager. Og der er nogle rigtig lækre varer i den, hvis jeg selv skal sige det (det er jo mig, der har valgt dem 😉 ), men jeg vil gerne af med dem. Fordi det gerne må gå lidt stærkt, har jeg valgt at holde økologisk børnetøj lagersalg her sidst i maj. Denne gang har jeg slået mig sammen med Therese, som har Sikka og noget rigtig lækkert økologisk børnetøj fra mærker som Serendipity – og sager til børneværelset og mor. Jeg kommer med lidt forskelligt selv, men det bliver mest Magic Robes (overraskende nok 😉 ).

Det ville være rigtig, rigtig fedt, hvis I havde lyst til at kigge forbi. Det foregår d. 26. maj i caféen Det Lille Fællesskab i Vanløse fra kl. 10-17.  Jeg skal nok skrive mere om det, når vi nærmer os dagen, men I må meget gerne sætte et kryds i kalenderen allerede og nu og gerne dele med andre, der vil synes, at et økologisk børnetøj lagersalg er toppen.

På forhånd tak. Jeg håber, at vi ses! 🙂

ABEY'S (3)
Økologisk børnetøj lagersalg

 

 

Jeg rejser fra min mand

bodjelkollage_zpslnehyk1e

Disse er mine absolut yndlings billeder sammen med min tvillingesøster. Det til højre er taget i Serbien hos vores mormor tilbage i 2006, dengang vi var 25. Det var første gang, vi var der, siden vi var børn, og vi har ikke været der siden. Undskyldninger har der været nok af. Først var vi på SU, og pengene rakte ikke til både familiebesøg og charterferier med vennerne. Senere kom børnene til, og så var det besværligt med tre-fire generationer under samme beskedne tag, i hvert fald så længe de små var… ja… små.

Men nu går den ikke længere. De små vokser med lynets hast og mormor bliver just ikke yngre, heller. Så da min moster foreslog, at hun kunne tage drengene med til olde, når hun nu skulle derhen og besøge hende her sidst i maj, kunne jeg ikke finde på flere undskyldninger. Især fordi den geniale plan går ud på, at hun og drengene holder forældrefri i 4 dage, hvorefter jeg joiner dem i 4 dage mere. Totalt win-win. Drengene får 8 dages ferie, og jeg nøjes med 4 dage, så jeg hverken går glip af for mange arbejdsdage eller skal bo under en gammel dames tag længe nok til at blive uvenner over “sådan gør man altså ikke hjemme hos mig” (jeg elsker hende, men det er 16 år siden jeg flyttede hjemmefra – og I ved, hvad jeg mener 😉 ).

Jeg tror, at det bliver godt. Drengene glæder sig, og det gør min mand, som bliver hjemme også. Mig? Jeg er mega spændt. Lidt over at skulle til et land, som jeg dårligt nok kender, men hvor jeg (åbenbart) har en masse familie, der kender (til) mig, lidt over at skulle bo i et lille hus med en noget bestemt dame på 82 og to ligeså bestemte unger. Men jeg er også spændt, fordi jeg om ganske få uger skal på ferie med mine børn uden min mand.

For selv om vi er åh, så selvstændige i vores forhold (øhhhh…) har der vitterligt ikke været mere en en håndfuld nætter, hvor vi ikke har sovet hjemme begge to, siden vi flyttede sammen, min mand og jeg. Græsenke? Jeg ved dårligt nok, hvad ordet dækker over. Vi laver alt muligt andet hver for sig, men rejser? Nope. No sirree.

Derfor synes jeg, at det er ligeså grænseoverskridende, at jeg skal undvære min mand i fire dage, som det er, at jeg skal undvære mine børn ligeså længe. Er det ikke vildt?

Misforstå mig ikke. Jeg er ikke nervøs for, at jeg ikke kan klare mig uden ham. Jeg har rejst en del alene i mine unge år, og jeg kan jo godt. Men det bliver lidt mærkeligt at opleve en hel masse uden ham, især når det ikke bare er en fest med veninderne. Det er en familietur, som drengene og jeg får sammen, og som han går glip af.

Er det bare mig, der synes, at det er lidt mærkeligt?

Jeg ved, at der er nogle af jer, der har mænd, der rejser meget, eller at I selv gør, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan I oplever det? Er sporadisk afstand godt for et forhold? Eller?

Som altid, tak.

Gik I glip af indlægget om min mand i går? Det kan læses HER.

Undrer I jer over, at jeg har familie i Serbien? Så er der lidt om min barndom HER.

 

 

Om parforhold og selvstændighed

Da jeg var yngre, var jeg noget usikker i de forhold, som jeg var involveret i. Det hænger måske sammen med den type mand, som jeg var til, eller hvis vi skal kalde en spade for en spade, den type drengerøve, som jeg synes var såååå spændende. Jeg gad (sgu) ikke pæne drenge, og slet ikke dem, der gerne ville mig. Jeg ville have de uopnåelige (eller i hvert fald besværlige 😉 ) bad boys, og når jeg så endelig fik dem på krogen, forventede jeg, at de levede op til mine mere eller mindre realistiske forventninger. Der skulle være modspil, og der skulle også være spænding. Og det var der (åh, manner, var der det!).

Men jeg ville også have, at de skulle være vilde med mig, og at de skulle bruge deres fritid på at være sammen med mig. Mig, mig, mig 🙂 Om det var hjemme i sofaen om aftenen, hvor vi skulle se de samme tv-programmer og føre dybe samtaler om fælles interesser, eller om det var en fælles hobby, som vi dyrkede sammen i weekenden. Vi skulle bare være sammen hele tiden, og vi skulle dyrke tosomheden. Pudsigt nok var den besværlige drengerøv ikke altid med på den leg (!). Det kneb (sgu), og jeg endte gang på gang med at være hende den ynkelige kæreste, som havde ondt af sig selv, fordi drengerøven igen igen hellere ville se fodbold end en film sammen med mig, eller hellere ville ud og drikke med drengene end gå lange ture med mig i weekenden. Han var dum, og det var synd for mig. Jeg mestrede offerrollen til perfektion. Super spændende kæreste, var jeg nemlig! Kan slet ikke forstå, at han ikke var über ivrig efter ar tilbringe mere tid sammen med mig, når jeg nu var sådan en ikke-bebrejdende humørbombe hele tiden 😉

Heldigvis er jeg blevet ældre, og jeg har fundet sammen med en mand, som på ingen måde ligner dem, jeg var sammen med i 20’erne. Eller, det gør han, for han er spændende og giver mig modspil, omend forholdet er væsentligt mindre turbulent end jeg husker dem fra mine ‘unge dage’. Og han kan sør’me også finde på at se fodbold og tage ud med drengene, men jeg føler aldrig, at jeg bliver forsømt, når han gør det (?! 😉 ).

Og det er da lidt sjovt, hva’? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det måske i virkeligheden slet ikke handler så meget om manden, som jeg er sammen med, men om det, at jeg har ændret mig. For mærkeligt nok går jeg (lige pludselig?) ikke så meget op i, at min mand og jeg skal lave alting sammen og have en milliard fælles interesser. Jeg dyrker det ikke længere som et kriterium for et tilfredsstillende forhold, nu jeg tænker over det. Jeg har det fint med vores selvstændighed, måske fordi jeg i højere grad værdsætter min nu om dage. Måske hænger det sammen med, at jeg er blevet mor, og at jeg har så lidt tid til mig. Eller måske er det, at min mand og jeg er gift og forældre til vores børn, rigeligt fællesskab i sig selv. Hvor meget mere behøver man at dele?

Måske er jeg bare blevet ældre og klogere, og måske kan man slet ikke sammenligne mænd og forhold  i 20’erne med andre mænd og forhold i 30’erne. Men tingene er anderledes i dag, end de var før. Og det er nu rigtig rart, synes jeg.

Oplever I det samme hvad angår jeres forhold?

 photo IMG_20160509_202217_zpsuniqjmxf.jpg

Hello world!

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start writing!

Så røg lokkerne! Drenge med langt hår

alexanderminushår

Jeg elsker hans hår. Der er ingen i familien, der har krøller, og vi ved virkelig ikke, hvor hans kommer fra. Og selv om der er delte meninger om drenge med langt hår, så er jeg helt tosset med Alexanders, og det får lov til at vokse, så længe han kan lide det. Men når det så er sagt, så er Alexander et varmt barn.

I know.

Før jeg blev mor, fattede jeg bjælde af ‘varme børn’ og ‘ikke-varme børn’ (hvorfor lyder det bare forkert med ‘et koldt barn’?). Men Alexander har det varmt, bare han tænker varme tanker (tak, farmand 😉 ), så det går simpelthen ikke med den manke, han ellers bærer med stil det meste af året.

Der var ingen vej udenom, og i dag skete det.

Lokkernes tid var inde.

Alle var klar. Nu skulle det være.

Alexander var placeret i sin fine stol med iPad i hænderne. Der var ikke flere forholdsregler at tage.

Og så blev der klippet.

…………………………………….

Og alt var lige, som det skulle være.

Barnet var ligeglad.

Det er jo bare hår.

Faren var ligeglad.

Det er jo bare hår.

Moren var …

…Så det bedste i situationen og lagde et ‘før’ og et ‘efter’ billede ud på Instagram.

Skal de absolut væk, de smukke krøller, skal de have en ordentlig afsked. <<<<<<<3 😉

 

Dyrehaven Klampenborg – bybørn møder natur

Et billede siger mere end tusind ord, påstår de kloge.

Javel, ja. 🙂

Hermed: vores fredag i billeder. Fra Dyrehaven Klampenborg.

bybarnmøderdyrnycloseup
Bybarn møder skovdyr. Skovdyr møder bybarn. Forvirringen er total. Dyrehaven Klampenborg.
enornligklatrevæg2
Jeg kan alt. Jeg har bare ikke lært det endnu. Dyrehaven Klampenborg.
hvemerihulenny
“Mor! Det er bare børn, der er derinde!”. Hvad ellers? Dyrehaven Klampenborg.

 

IMG_20160507_094932mrivvandbw

Hvis der skulle være nogen, der er i tvivl, så havde vi en skøn dag 🙂 Det er fantastik at komme ud i naturen, og selv om vi både har en fantastisk gård og en masse skønne parker i nærheden af, hvor vi bor, er det noget helt, helt andet at komme et sted som Dyrehaven Klampenborg. Det må vi gøre igen 🙂

Vil du se flere indlæg med billeder (og knap så mange ord fra snakkehovedet her 😉 ).

Se fx. her.