Trækker stikket

Jeg følger en sød pige på Instagram, som er et følemenneske. Sådan én, som er god til at mærke efter, til at føle. Sanse.

Min modsætning.

Jeg er et handlemenneske.

Jeg er ikke typen, der stopper op for at føle, mærke, fundere over dagens gang eller finurligheder. Jeg handler, handler, handler, for der er altid noget, der skal gøres, og så lover jeg altid mig selv, at jeg vil skrue ned og VÆRE, når A, B, C eller Å er ovre.

For jeg skal liiiiige blive færdig med noget. Og når jeg er færdig med det, er der også liiige en enkelt ting til, men så er det også slut.

Sådan da.

Jeg tror måske i virkeligheden, at jeg trives med at have travlt. At jeg ikke er skabt til at være et følemenneske. For vi er forskellige, ikke sandt? Og der er ingen grund til, at mine præferencer skulle være mindre rigtige end andres, vel?

Så det er ok at være handlemenneske  – men en gang imellem kan jeg godt mærke, at jeg har brug for at være og ikke gøre.

Bare en lille smule.

For uanset ens personlighed, så har vi alle brug for at skrue ned for tempoet en lille smule en gang imellem. Det har jeg brug for lige nu.

Så jeg har besluttet, at jeg det er lige det, jeg gør. Jeg skruer ned.

Der kommer ingen spændende tiltag, kampagner, indlæg-på-stribe fra mig hen over sommeren. Ingen vilde sommertilbud eller happenings i butikken.

Jeg har brug for en pause.

Jeg har besluttet mig for at holde sommerferie, sådan rigtigt, for første gang siden jeg åbnede butikken. Med fly og sol og vand og de ustyrlige børn, der hører med (tænker jeg).

Vi skal til Bosnien.

Til en smuk turistby, hvor jeg boede de første 11 år af mit liv (lykkeligt undtagen slutningen), og det skal jeg for første gang i 10 år og for anden gang, siden min familie flygtede tilbage i ’92.

 photo 800px-Jajce_Waterfall_Total_zps9v14v7jo.jpg

Vi gør det, fordi vi kan bo der gratis, og fordi min oldemor, som er ca. 315 år gammel, gerne vil møde drengene. Og fordi mine forældre, som ungerne er tossede med, er der det meste af den periode (never underestimate the power of grandparents 😉  )

Men vi skal også til Kroatien, til et resort med vandland og strand og alt det imellem, bare i få dage til sidst.

Tænker, at det svarer til en forlænget weekend i Lalandia, hvis nu alt det andet bliver boooooring 😉

Ikke at jeg forventer at blive en føle, sanse, være-mester af den grund, men jeg tænker, at det må hjælpe lidt på det.

Ellers må jeg bare finde på noget at lave, hvis jeg er ved at gå til af kedsomhed. Der er altid noget mad, der skal laves, og tøj, der skal vaskes.

Gudskelov 😉

Det er i morgen, det sker!

Jeg har skrevet om mit allerførste Magic Robes lagersalg HER, så jeg vil ikke kede jer med de samme detaljer igen.

Ganske kort:

Vi kommer til at køre mængderabat med hhv. 3, 6 og 10 stk. tøj, hvor besparelsen vil være størst, hvis man køber 10 eller derover – som det hører sig til, når der er lagersalg 🙂

Det er muligt at komme ind før alle andre om lørdagen, hvis man er medlem af Børn i Byen Klubben. VIP udsalget er fra kl. 10-11 og kræver tilmelding HER.

Jeg ser frem til at hilse på jer i weekenden 🙂

 photo Magic Robes SS15 -lagersalg_zps8jofbfhf.jpg

Bæredygtighed – lidt langhåret, men dæl’me vigtigt

Jeg var nødt til at slå det op i dag, da jeg fik den geniale idé at skrive om bæredygtighed. For jeg havde svært ved at forklare begrebet, som vi ellers bruger så flittigt nu om dage, uden at skrive noget der ligner en Ph.D. afhandling.

Fantastiske world wide web var heldigvis en lifesaver endnu en gang og imponerede mig med denne definition:

Bæredygtighed går i en forenklet definition ud på at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid.

Det er da til at arbejde med, ikke? Og det lyder skønt, nærmest nobelt, og det vil vi da alle sammen gerne være en del af, ikke sandt?

Hvem vil ikke være med til at skabe de bedst mulige betingelser for både mennesker og miljø – både i dag og fremadrettet?

Det vil jeg da!

Og jeg prøver – som rigtig mange af os gør – at bruge vores ressourcer med omtanke. Både miljøet og mennesker, som jeg jo også bruger i kraft af min rolle som tøjproducent.

Og det er det, jeg gerne vil holde en virtuel monolog om i dag.

Menneskene bag symaskinen.

For det er dæl’me vigtigt at huske dem.

Folk glemmer nogen gange, at det tøj, som de køber, er lavet af mennesker. Sådan helt ægte, af kød og blod, levende, talende mennesker. Sådan nogle, som har et liv, måske en familie og venner, som elsker dem og ikke kan undvære dem.

Og derfor er det vigtigt, at jeg behandler dem godt, når jeg bruger dem, ser I. Som tøjproducent. At jeg ikke slider dem op, at jeg ikke gør noget, så de går i stykker. At jeg behandler dem bæredygtigt, ligesom miljøet, og er med til at give dem et værdigt liv.

Det er derfor, Magic Robes er 100% økologisk og bliver produceret på en fabrik, der er certificeret og lever op til GOTS krav.

GOTS, som står for The Global Organic Textile Standard, og som er en anerkendt standard for økologiske fibre, og som handler om meget mere end økologi, da den både stiller krav til miljø, kvalitet og de sociale forhold.

Krav som omfatter en mindsteløn, forbud mod børnearbejde, afgrænsede arbejdstider og ordentlige, hygiejniske forhold.

Det er så meget mere end Oeko-tex, som er en mærkning, der fortæller, at et produkt er testet og opfylder visse krav hvad angår indholdet af skadelige kemiske stoffer  – noget som selvfølgelig er godt, men som garanterer hverken økologi eller bæredygtighed.

Og det er tusind gange bedre end produktion, der hverken tester for skadelig kemi (hvilket går ud over både arbejdere og os som forbrugere) eller sikrer ordentlige forhold. Sådan en slags produktion, der tillader 16 timers dage og børnearbejdere og sjusk, som gør, at folk dør, men som til gengæld gør, at vi i den priviligerede verden kan spare et par kroner eller ti.

Det vil jeg ikke være med til.

Jeg siger ikke, at GOTS er den endegyldige sandhed og svaret på alle vores problemer. Og jeg kan tænke mit om arbejdsforholdene, og hvordan mon GOTS kan sikre, at fabrikkerne nu også opfylder alle kravene hele tiden, når jeg ser, at man kan få en GOTS certificeret body i Bilka for en 20’er (med mindre de kloge tophatte i Bilka fører det uden at tjene noget på det for at lokke kunder til 🙂 ), men sagen er den, at vi bare ikke har nogle bedre alternativer til at guide os som forbrugere.*

Derfor vælger jeg at dele min holdning med jer her, og selv om det blev lidt langhåret, kan der næsten ikke være nogen tvivl om, hvor jeg står, vel?

Det tager ikke lang tid at undersøge, hvordan det tøj, som I køber, bliver produceret. Man kan fx. altid spørge, hvis der ikke lige er et mærke i tøjet, der fortæller det. Måske tager det et minut, måske en dag.

Men det er da et minut/en dag godt givet ud.

Lad os hjælpe bæredygtigheden lidt på vej.

Læs evt. mere her og her.

 photo fashion_zpsetavqjd1.jpg

*Jeg må sjovt nok ikke bruge GOTS mærket på Magic Robes, selv om fabrikken, hvor tøjet produceres, er certificeret. Det må jeg ikke, da det kræver certificering af Magic Robes som brand, selv om brandet ingenting har med produktion at gøre. Og det koster mange penge, efter en lang og kompliceret process, som jeg så småt er i gang med, selv om jeg synes, at det er noget grådigt og unødvendigt, og ikke gavner forbrugerne, at de ikke kan få at vide, at et produkt/mærke lever op til alle kravene, med mindre virksomheden punger ud (årligt).

Men jeg vil til hver en tid anbefale GOTS.

Fordi det er det bedste, vi har.

Aftenvrøvlerier

Jeg får ikke læst nær så mange blogs, som jeg gerne ville. For når jeg først er færdig med at opdatere mine 117 profiler på Facebook og Instagram og skrevet blog, duer jeg kun til at se dyner – eller sofa, som efterhånden har fundet sig i en del jeg-er-ikke-spor-træt-jeg-lægger-mig-bare-ned-savl fra min side.

Jeg får heller ikke set fjernsyn, som jeg skrev forleden (storepakken er nu afmeldt! :-), og jeg får i hvert fald ikke ryddet op om aftenen, for når først børnene er lagt og alle de profiler er opdateret, så er klokken så mange, at alle fornuftige mennesker er på vej i seng.

Ikke mig. Jeg kan ikke finde ud af at gå tidligt i seng.

Men jeg er ikke meget værd.

Jeg har det med at overvurdere, hvor lang dagen er, og hvor stort mit energiniveau er. For jeg er verdensmester i at sige til min mand ‘det kigger vi på  i aften’, gerne til mere end én ting, og jeg er aldrig i tvivl om, at jeg får det gjort.

Men når det kommer til stykket, så er jeg pænt uduelig, når jeg endelig får løsrevet mig fra min computer klokken kvart-over-du-burde-gå-i-seng.

I dag skulle jeg have kigget på  hoteller/camping i Kroatien, som vi har booket flybilletter til, sådan om ca. 3 uger, uden at vi ved, hvor vi skal bo, eller om vi rigtig har råd til det (godt ungerne elsker pasta og er glade, bare mor og far er der 🙂 ), taget en beslutning vedr. prissætning til Magic Robes lagersalget i weekenden, og så ville jeg gerne have skrevet et dybsindigt indlæg om, hvorfor jeg har valgt at sælge og producere økologisk, som hintet her.

Men den gik ikke, vel, og så kan man undre sig over, at man (moi) kan blive ved med at overvudere, hvor meget jeg kan nå på en aften. Man skulle næsten tro, at jeg led af storhedsvanvid 😉

I når sikkert en hel masse. Pudset vinduer og hæklet små legedyr. Jeg kan lige se det for mig 😉

 photo IMG_20150610_204649_zpsm5bwd7ay.jpg

Konfliktsky med holdninger?

Jeg er konfliktsky.

Jeg plejer at sige, at jeg ikke er bange for at sige noget som helst højt, og at jeg nu – her i 30’erne – har fundet mig selv, og at jeg kan tåle, at folk ikke altid mener det samme som mig.

Det er ikke helt forkert. Men jeg vil helst ikke diskutere (undtagen når jeg er rigtig, rigtig træt, har haft en virkelig dårlig dag, og min mand påpeger, at jeg igen, igen har glemt at lukke køkkenskabene 😉 ). Jeg deltager gerne i faglige og saglige debatter, men jeg lægger sjældent op til dem selv, og jeg gider sjældent diskutere som i ‘jeg ved bedst, og sådan er det bare’.

Det er måske også en af grundene til, at min blog ikke rigtig handler om noget bestemt. Jeg vil nemlig ikke belære. Jeg er ikke typen der fortæller den ultimative sandhed, om det handler om hvordan man laver den bedste sandkage, sammensætter det bedste festoutfit eller får succes med sin virksomhed.

Det gør jeg ikke, selv om jeg kan en masse ting, fordi jeg winger den, som jeg skrev for ikke så lang tid siden. Det eneste, som jeg ved med sikkerhed, er at jeg ikke ved ligeså meget i dag, som jeg gør i morgen, og derfor bruger jeg bloggen ikke så meget til at lære andre noget, men mere som en dagbog til mig selv, hvor jeg er så heldig, at andre kan kommentere og hjælpe mig lidt på vej med deres (jeres) gode råd, uanset hvad det drejer sig om.

Men en gang imellem kan jeg ikke lade være med at blive inspireret af et indlæg som dette, og tænke, at det er da lige sådan noget, jeg skal bruge min blog til. For det er noget, som jeg ved noget om, og som jeg så sent som i dag har kommenteret på i en øko-gruppe på Facebook.

For jeg VED ting,  og en gang imellem kan min viden og holdninger til et emne være med til at gøre en forskel.

Men jeg skal først lige finde ud af, hvordan jeg bedst får det formuleret, så det ikke ender i en diskussion 😉

Fortsættelse følger.

 photo IMG_20150609_213334_zps5kmgxd4b.jpg

Min store lille mand – en fødselsdag i Fårup Sommerland

Han er blevet 3 år.

3 år.

Han er så stor, at han kan lege fantasilege med store børn og voksne. Sådan nogle hvor han leger, at han bager pandekager eller går i Fakta og køber æblejuice, og hvor vi skal af med enoghalvtredshalvfjerds penge, hvis vi vil købe juicen af ham.

Og han er så stor, at han kan gøre sig selv yngre, når han leger med mindre børn – for at møde dem i øjenhøjde – ligesom han gjorde i weekenden, hvor vi var i sommerhus i Blokhus med en dejlig kammerat på 2,5 år.

Det er stort.

Han er også så stor, at han kan sige til, hvis han ikke har ble på og skal på toilettet, fordi han ved, at man ikke må lave den slags hvor som helst.

Han er så stor, at han kan sparke og kaste, springe på trampolin og klatre op på Vulkanen og køre i Pindsvinet i Fårup Sommerland, som var stedet, hvor han blev fejret i år. Han kan også grave efter guld.

 photo f2d1d102-67b6-41c4-bb40-aaf358bf8ae4_zpscbkgy9np.jpg

Men han er så lille, at han stadig tror på, at hans guldmedalje bliver lavet af det guld, som han har samlet, og at det hjælper, at han slår på guldmaskinen, indtil den ryger.

Og han er så lille, at han kan stå i kø til hestene i 15 minutter og prøve hjelme på, og så nægte at komme i nærkontakt med det store farlige dyr, som vi ikke ser i storbyen, når det bliver hans tur.

Han er så lille, at han bliver ked af det – sådan ægte og inderligt – over at han ikke må få lov til at prøve Orkanen.

Han er så lille, at han ikke kan gå så langt uden at blive træt, og skal trækkes rundt, helst af storebror, selv om han er for stor til klapvogn.

 photo IMG_20150606_202613_zpsfx8yjdtb.jpg

Han er så lille, at han helst skal sove ved siden af mor, når han er på tur, uanset hvor meget mor lokker med deleværelse med storebror.

Og han er så lille, at han bliver lykkelig over at få lov til at puste lys ud på en islagkage, som han ikke engang kan lide, men som var det bedste bud på lagkage på vejen hjem i sommerhus efter en lang dag i skoven.

Så lille, at han ikke er ked af ikke at få en fødselsdagsgave, andet end turen til Fårup Sommerland, på trods af den lange vej derhen og hjem til København.

Han er stor.

Og han er lille.

Han er hele 3 år gammel.

Og helt igennem dejlig.

 photo db192499-310c-466e-a74f-b73b36c58fc6_zpse4fsadoz.jpg

Turen til Fårup Sommerland var sponsoreret. Beslutningen om at leje bil, bruge halvanden dag på transport for at tilbringe Philips fødselsdag dér, var vores egen idé. For ligesom jeg skrev sidste år, så er det altså dejligt dér, heeeeeelt derovre, i Nordjylland 🙂

Tv or not Tv

Jeg har altid haft fjernsyn.

Jeg kan huske, at jeg engang havde en kæreste, som ikke havde fjernsyn, og …

Ja, jeg skriver jo “havde” 😉

Jeg har altid haft fjernsyn, altid haft den store pakke. For det er dér, alle de fede kanaler er, som Discovery og National Geographic og Disney og alle de andre kanaler –

som jeg aldrig ser.

Her forleden slog det mig, at jeg ikke kan huske sidste gang, jeg har set fjernsyn. Den sidste måned har jeg set en udsendelse – én – og det var noget ligegyldigt om en skønhedsdronning, der var blevet dræbt af en psykopatfan (så nu skal jeg heller ikke have flere følgere på Instagram: safety first 😉 ).

Det var på en af kanalerne i storepakken, men alligevel.

Det er da lidt fjollet, hva’?

Ungerne elsker iPad og Netflix, og min mand og jeg bruger efterhånden kun fjernsynet til at høre radio. Det er så hyggeligt, når han spiller spil, og jeg hygger mig med blog og sociale medier om aftenen. Men at betale for den store pakke for at høre radio? Det er en lille smule overkill, er det ikke?

Men hvordan giver man slip, når man har haft alle de kanaler i så mange år?

Tænk hvis man gik glip af noget?!

Er der nogen af jer, der har droppet fjernsyn? Eller nøjes med få kanaler? Eller har en holdning til emnet?

Så må I endelig sige til. Det er jo her, jeg kigger med, alligevel 🙂

Lagersalg! Magic Robes

Jeg har fået en genial idé!

I stedet for at ræse fra den ene messe til den næste for at sprede kærlighed og lækkert økologisk børnetøj til folket, har jeg besluttet at se, om jeg ikke kan gøre det samme fra min fine butik. Genialt, siger jeg jo, og vældig flinkt mod resten af familien, som så slipper for at låne mig bil, agere chauffør og undvære mor i flere dage.

Så nu holder jeg mit allerførste lagersalg for Magic Robes, i butikken i Rantzausgade, som mine gode kunder ved, er et besøg værd 😉

Den nye kollektion, den med de fine snefnug*, kommer om små to måneder, og hvis jeg kan nå at rydde ud i det gamle + tjene et par småører til at betale den nye med, inden sommeren rammer København, ville det være så fint. Så kan det være, at jeg kan tage på ferie i et par uger og rent faktisk slappe af 🙂

Genialt, siger jeg jo!

Nu mangler jeg bare nogle kunder, som gerne vil købe økologisk basistøj til super gode priser – som i øvrigt kun gælder den weekend, bare så vi får det på plads 🙂

Kom glad, kom glad 🙂 Jeg lover, at der vil være en masse lækre varer i str. 56-104, og hvis jeg er rigtig overskudsagtig, laver jeg popcorn. Så bliver det ikke bedre, vel? 😉

Ps. Please kom.

Tak 🙂

* I kan se de fine snefnug på Instagram @magicrobes eller på Facebook.

 photo Magic Robes SS15 -lagersalg_zps8jofbfhf.jpg

Motion. Min ærkefjende.

Jeg har det lidt stramt med motion.

Jeg er det, der hedder normalvægtig. Mit BMI (hvis det stadig er noget, der tæller?) er ca. 21,5, så pænt meget gennemsnitligt, når gennemsnittet er mellem 18,5 og 24,9.

Så jeg burde være lækker og i god form, eller?

Naaaaaaarj, kan jeg allerede høre fitnessfolkene råbe i kor (dem der har forvildet sig ind på min blog 😉 ), for det siger ingenting om, hvor fit man er. For fit kan man åbenbart også være, når man har deller, har jeg læst (er ikke heeeelt tabt, vel? 😉 ). Og omvendt – siger de kloge: Man kan være stor og i god form.

Og den køber jeg, for jeg har lige set en mand, der ligner mig i 9. måned (og det siger ikke så lidt 😉 ), give den gas på en trampolin, elegant og stærk som en professionel ballerina.

 photo 536624_10101091180183018_790994789_n_zpseeht78x3.jpg

Han var sej, og det ville jeg også gerne være. Jeg var blevet inviteret til prøvetime til trampolin af en skøn pige, som jeg kender, og efter hun havde forsikret mig, at det var sjovt, gik jeg med til at give det en chance. Jeg, som ellers ikke kan se det sjove i motion.

Don’t get me wrong. Jeg kan lave planke i 5 minutter, og jeg klarede opvarmningen til trampolin i dag ganske upåvirket, hvis vi ser bort fra, at jeg smadrede min hånd ind i en ganske synlig væg, 2 minutter inde i træningen (ved ikke, om jeg kan skrive i morgen, så skynder mig at gøre det nu 🙂 ).

Jeg er ok stærk, men jeg orker ikke gentagelser eller løb eller ting, der tager tid (ergo planke: lige noget for mig, når man giver den gas i fem minutter og er sej bagefter 🙂 ), uden at det er noget, man kan grine lidt af. Jeg elsker følelsen efter jeg har dyrket motion, hvor jeg føler mig dygtig og frisk, men jeg bliver sør’me aldrig typen, der lige løber en tur for sjov.

Det er ikke sjovt!

Men det var trampolin – mega sjovt – og jeg tænkte ‘Yes!’ lige indtil jeg fandt ud af, at jeg måske skulle lyttet lidt bedre efter, da min læge fortalte mig, at de dér knibeøvelser var en god idé.

Pokkers også.

Men jeg prøvede, og det tæller, ikke?

Så nu er trampolin strøget af den meget korte liste over motionsmuligheder, som kunne være sjove.

Næxt stop: dans.

Tænker, at det er pænt safe.

Nu skal jeg bare lige finde den helt rigtige genre og et hold tæt på mi casa. Og måske en babysitter, for så kunne jeg slæbe min ligeså motionsmodstandsdygtige mand med. Kunne være sundt for ægteskabet, siges det, med mindre vi kommer til at træde hinanden alt for meget over tæerne og bliver uvenner.

Anything can happen, når man sejler i ukendte farvande 😉

Hvordan har I det med motion?