Some things never change – om uperfekte forældre

Dette er et indlæg, som jeg skrev for et lille år siden. Tilbage i januar – og selv om vi alle er blevet et lille år ældre, er der ikke meget, der har ændret sig.

Here goes:

Jelena, 11. januar 2014.

Jeg er en totalt tjekket mor. Ikke udadtil, for jeg kommer kun i bad hver anden dag, har altid pletter på min venstre skulder, har glemt hvordan man lægger make up og har ikke haft en ordentlig BH på, siden jeg fik Alexander for snart 3 år siden. Mærketøj? Hah!

Nej, jeg er ikke den mest smarte at se på. Og jeg har ikke det flotteste hjem – ikke det der ligner. Men jeg er en ok tjekket mor, for jeg ikke er for fin til at lege på gulvet med mine børn og er pænt ligeglad med de pletter på min venstre skulder, fordi de bliver lavet af mine børn, når jeg tager dem op og de begraver deres møgbeskidte hoveder i min skulder.

Jeg har totalt styr på det der med at give dem kærlighed (for det meste). Det praktiske, derimod, kan det godt knibe med, ligesom med facaden. Som fx. nytårsdag, hvor Philip får lov til at gå i kusine Sofias kjole det meste af dagen, fordi mor har glemt at stille reservetøjet frem, hvor hun kan komme til det uden at vække hele huset (og kjolen lå fremme fra natten før). Ikke fordi der er noget galt i drenge i pigetøj, men når barnet får kjole på af nød og ikke lyst, er det en helt anden sag – og oser ikke just at ‘supermor’, vel?

lidt nuttet er han alligevel 🙂

Så er der fx. i nat, hvor Alexander vågner kl. 4, fordi han har tisset igennem, og mor her tager bukserne af ham (de nye uldnatbukser!), giver ham ren ble på – og glemmer at checke ordentligt efter, om lagenet også er blevet vådt. Og  Philip får lov til at sejle sin egen sø, da han vågner kl. 5:30, fordi jeg kun har fået 4 timers sammenhængende søvn (thank God for iPad), og Alexander får serveret pizza rester til morgenmad, da han vågner, helt våd pga. gennemblødt lagen. For jeg ikke kan overskue at lave grød, eller rettere sagt kan ikke overskue, at han skriger, fordi han ikke gider vente på, at grøden skal blive kold. Prinsessen (stadig Alexander) vil nemlig ikke have yoghurt og havregryn, som var hans yndligsspise i et helt år, indtil han pludselig besluttede sig for, at det er forfærdeligt, og at han får ondt i halsen af det (bevares). Og han vil ikke have rugbrød lige i dag, og franskbrød har jeg glemt at lave – og sådan kunne jeg blive ved (godt gået, mutti!).

Men tid og kræfter til at tage et billede af barnet (to endda) – det har jeg. De kommer straks på Instagram, og jeg lover højt og helligt, at han vil få sund mad resten af dagen.Og det holder, lige indtil vi kommer i Frb Center og i Kvickly, hvor de har croissanter, som Alexander æææææælsker, og (øko! se nu dér :-)) pomfritter, som er de eneste, der duer ud over McDonalds pomfritter, som jeg trods alt sagde nej til, da Alexander begyndte at plage om dem på vej hjem fra Frb Center (damn you, kæmpe M skilt! 😉 ). Eller, hov, det var vist min mand, der sagde nej til dem.

Aaahhr, f*** it. Godt, at der er én i vores parforhold, der har lidt ryggrad, når det kommer til de børn. Og er lidt tjekket, bare lidt, for det er ikke meget (han bader endnu mindre end jeg gør), men det er også derfor, jeg elsker ham. For tænk, hvis jeg havde en mand, der var perfekt??? (note to self: det skrækscenarie må jeg skrive et indlæg om på et tidspunkt)

Ufuldkomne forældre styrer 🙂

A beautiful mess: endnu en afsløring, en præmie og en vinder

Da Katrine og jeg skabte ‘A beautiful mess‘ som et afslørende alternativ til julekalendere og gaveregn på andre blogs, var det måske ikke helt gennemtænkt.

Idéen var god nok. For at skåne jer for dobbelt op med konkurrencer, skulle der hos en af os hver søndag gemme sig en personlig afsløring bag ‘dagens låge’. Det skulle være en nyhed, noget som i ikke vidste om os. Stolte over vores geniale påfund kastede vi os ud i det 1. søndag i advent, og jeg lagde ud med min super kreative afsløring om mine morgenmadsvaner her.

Afsløringen faldt lidt (totalt) til jorden, fordi den slet, slet, slet ikke var saftig nok (jeg lover, at folk har været chokeret i årenes løb, som om det er totalt utænkeligt og freakagtigt, at vi ikke alle sammen spiser havregryn!) – men i var ikke imponerede. Heldigvis gjorde Katrine det væsentligt bedre søndagen efter, da hun delte en meget privat og betydelig ting med jer.

Det gjorde hun, fordi hun har en meget åben blog, hvor det ikke er meget, der bliver holdt hemmeligt – og det føltes rigtigt for hende at dele noget så personligt. Det eksempel vil jeg følge i dag, fordi det, som jeg siger nu, er noget, som jeg længe har overvejet at skrive et indlæg om (har faktisk en gammel kladde liggende), og fordi det er noget, som min mand pointerede så sent som i morges – så det er relevant.

Jeg har et yndlingsbarn.

There, I said it. Og jeg ved, at jeg får høvl for det, for ‘det kan man ikke sige’. Jeg ved det, fordi jeg selv sad og forsvarede mig, da min mand sagde det i morges. Jeg sagde, at det er noget pjat, og at jeg selvfølgelig elsker begge mine drenge lige højt. Og det passer – det gør jeg virkelig.

Men jeg elsker dem forskelligt, fordi de er to meget forskellige individer med to meget forskellige personligheder, og ja, der er én af dem, som jeg ‘bonder’ bedst med. En, som jeg måske giver lidt mere opmærksomhed end den anden.

Det er selvfølgelig ikke noget, som drengene mærker. Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke skal favorisere. Det vil jeg heller ikke. De er jo begge mine, og de er begge de dejligste børn i hele verden, og det er på ingen måde sådan, at jeg ville hoppe ud foran en bus for den ene og lade den anden sejle sin egen sø. Nej, nej, nej!

Men hånden på hjertet, så er jeg måske lidt hurtigere til at smide alt, hvad jeg har i hænderne, når den ene græder, end når den anden gør det. Jeg er nok lidt bedre til at lade den ene sno mig om sin lillefinger end den anden. Bare en lille smule.

Jeg er ingen ekspert, og jeg kan ikke forklare, hvorfor det er sådan, men mit bud er, at han er den, der har mest brug for mig. At jeg kan mærke, at den anden er stærkere, mindre sart og følsom. ‘Yndlingsbarnet’ har lidt mere behov for ‘moar’. Og derfor får han lidt mere mor. Måske er det i virkeligheden blot ‘moder natur’, der er på spil, og at jeg rent instinktivt tager mig mest af det barn, som har mest brug for mig?

Måske er det noget helt andet, og måske kan det slet ikke forklares. Måske gør vi det alle sammen, en lille smule, uden at vi har lyst til at indrømme det? Og måske skifter det, hvem yndlingsbarnet er, således at det ikke altid er den samme, der er det, men at de skiftes til at være det?

Og måske lyder det her som volapyk, og jeg er alene med disse tanker, og måske sletter jeg det her indlæg, når jeg får det udgivet, fordi jeg fortryder, at alle kan læse det.

Men det er lidt rigtigt, selv om det er forkert at sige det højt. Og det er min sidste afsløring i denne omgang.

Når i så har tygget lidt på den, kan i hoppe over til Katrine til noget meget sjovere: en super fin præmie i hendes adventskalender 🙂 Samtidigt siger jeg tillykke til Lene, som har vundet sidste uges præmie: en lækker æske luksuschokolade. Lene har fået direkte besked.

 photo PicMonkey-Collage2_zps382cdf8e.jpg

Noget om at være alene – og om udfordre sig selv

Jeg har tidligere skrevet om mine rejser (bl.a. her, her og her), og hvor spændende, jeg synes, at det er at opleve verden på egen hånd. Det er det, selv om jeg faktisk synes, at det er så grænseoverskridende, at jeg altid panikker lidt og fortryder en lille smule, inden jeg gør det. For i virkeligheden er jeg rigtig, dårlig til at være alene.

Jeg har en tvillingesøster, så lige siden jeg blev født, har jeg haft en bedsteveninde, én som jeg har kunne støtte mig op af – altid. Som barn var jeg aldrig alene, og derfor har jeg, siden vi to fik kappet navlestrengen engang i teenageårene, altid syntes, at det har været lidt svært at køre solo.

Selv om jeg er pænt udadvendt og kan snakke fanden et øre af, har jeg svært ved situationer, hvor jeg er alene, især hvis alle andre kender hinanden. For det er så piiiiinligt at stå alene og kigge på, mens andre snakker/hygger sig/laver et eller andet sammen. Og det er så grænseoverskridende at gå over til et fremmed menneske eller en gruppe mennesker og sige ‘hej: vil i snakke med mig?’ (ikke at jeg plejer at sige lige det, men i ved, hvad jeg mener). For tænk, hvis de ikke vil?!

 photo community-outsider_zps675f2d10.jpg

Da jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle et år til Australien, mutters alene, way back i 2007, kan jeg huske, at jeg var super nervøs for, hvordan det skulle gå. For hvis der er noget, jeg frygter mere end at gå op til fremmede og spørge, om de vil lege, er det at være alene. Jeg kan ikke finde ud af det (og så lader vi lommepsykologerne analysere, hvorfor jeg ikke trives i mit eget selskab 😉 ). Så inden jeg tog af sted, lavede jeg en aftale med mig selv om, at jeg ville tage til en fest – som en prøve, en test, en udfordring – hvor jeg kun kendte værtinden. Og jeg gjorde det, men nøj, manner, hvor var jeg nervøs! Også fordi billetten til Australien var købt, så tænk hvis jeg fejlede? Hvis jeg ikke kunne finde ud af at mingle til en fest i trygge rammer i lille DK – hvordan skulle det nogensinde gå i Australien?!

Det gik heldigvis godt, og allerede mens jeg sad i flyet mod Bangkok, faldt jeg i snak med et skønt par, som var på vej hjem et andet sted i Asien, og som da turen sluttede (og vores mini vinflasker var blevet tømt for længst) lokkede med, at jeg skulle droppe Australien og komme ud til dem i stedet. Og mine tre dage i Bangkok fløj af sted, da jeg den første aften faldt i snak med en sød pige fra Holland og dagen efter et vennepar fra Irland, som jeg fulgtes med resten af vejen, og da jeg kort efter nåede slutdestinationen, Cairns, vidste jeg, at det nok skulle gå.

Og det gjorde det selvfølgelig, og jeg endte med både sambo, kæreste og veninder og en fantastisk oplevelse, som jeg ikke vil være foruden. Men jeg bliver stadig nervøs, når jeg skal til noget alene, uden at have en wing man ved min side. Og jeg overvejer at pjække hver gang, men jeg gør det ikke. Ligesom i går, hvor jeg skulle til en julefrokost, hvor jeg ikke kendte nogen, og det dårlige vejr lokkede som en dårlig undskyldning for at blive hjemme. Men jeg tog af sted, og det, der skulle have været en hurtig visit, blev til 4 timer med hygge, snak – og lidt flere gode øl, end jeg lige havde planlagt at køre ned (det’ hvad der kan ske 🙂 ).

Og i dag, hvor min mand har været så sød at lade mig sove rigtig længe, og hans forældre julehygger med børnene, så vi to kan tage ud og få lidt kvalitetstid sammen, kan jeg ikke lade være med at være lidt stolt af mig selv og tænke, at jeg er lidt sej, og at det her bliver en rigtig, rigtig god weekend 🙂

 photo 21601-1112-1-2ww-m_zps740d4558.jpg

Jeg er et godt menneske! (og lidt en nørd)

Nu bliver jeg lidt teknisk, og jeg håber, at vil bære over med mig. Jeg bliver også lidt nørdet og kommer til at fremstå som en snerpe.

Jeg kan ikke gøre for det: jeg er miljøskadet.

I sidste uge tog jeg mig selv i at sidde og ‘disse’ (ganske privat selvfølgelig 😉 ) et skønt dansk mærke, som er vældig populært for tiden. Jeg var blevet harm over deres pris for heldragter, fordi deres og mine Magic Robes heldragter har ens pasform – og deres sælger bedre end mine, på trods af at de koster hele 100 kr. mere (pr stk!).*

Nu ved jeg godt, at det har noget med print og farver at gøre, ligesom det, at de har et etableret mærke selvfølgelig også er en lille bitte super væsentlig detalje 😉 Fair nok! Selvfølgelig vil folk have ting, som de kender, og som er in for tiden. Det er Magic Robes ikke endnu, men nu har jeg jo hyret Iben (som jeg har skrevet om her og her), så det er blot et spørgsmål om tid, inden Magic Robes bliver det nye sort indenfor børnetøj 😉

 photo PicMonkeyCollageoeko-texgots_zps30a63963.jpg

Så hvad er problemet? (tænker i nok, hvis i stadig er her)

Problemet er, at min succesfulde konkurrents heldragter til 300+ kr. kun er Oeko-tex certificerede. Aghhh! Oeko-tex. Mine er GOTS certificerede, og så koster de mindre end deres Oeko-tex.

Det er jo en skandale! For vi kender da alle forskellen på Oeko-tex og GOTS mærkerne, gør vi ikke?

Eller gør vi?

Jeg spurgte på Sejedrenge.dk’s Facebook side i går, om folk kendte forskellen, og så fandt jeg ud af, at det ikke var alle, der gjorde det. Det er måske heller ikke så mærkeligt: jeg vidste heller ingenting om de to mærker, før jeg åbnede butikken og blev miljøskadet.

Men jeg ved en masse nu, og jeg tænker, at jeg vil dele den viden med jer, både for at fortælle jer noget, som i måske ikke ved, men også lidt for at klappe mig selv på skulderen, fordi jeg ikke er så grisk som min kære konkurrent og tager en lavere pris for mine heldragter, selv om de er way bedre (sagde hun, helt upartisk 😉 ).

 photo IMG_20141211_131215_zps76521650.jpg

Here goes:

Oeko-tex betyder ikke – som mange tror – at tøjet er økologisk. Det betyder, at det ikke indeholder sundhedsskadelige kemikalier og er sikkert at bruge (så helt sikkert bedre end ikke certificeret tøj 🙂 )

GOTS mærket, derimod, garanterer, at tøjet er økologisk – og ikke nok med det. GOTS stiller også krav til miljømæssigt og socialt ansvar under hele produktionen, således at man kan være sikker på, at der er taget hensyn til miljøet og de ansatte i hele processen.

Dvs. at mine heldragter – og resten af Magic Robes – er lavet på en fabrik, som tager hensyn til både miljø og arbejdsmiljø. Ingen børnearbejdere her! Og det er 100% økologisk, mit, selv om GOTS faktisk tillader op til 5% ikke-øko fibre (fx elastan).

Med andre ord: jeg er et godt menneske, ikke bare fordi jeg har valgt udelukkende at producere GOTS økotøj, men også fordi jeg har priser, som er væsentligt lavere end konkurrentens for Oeko-tex.

Jeg er et godt menneske, og de griner hele vejen til banken 😉

*Bonusinfo: ingen er kommet til skade under udarbejdelsen af dette indlæg. En enkelt veninde eller to har måtte lægge ører til mit brok, men de forsikrer mig, at de er sluppet fra det uden mén.

 

Skal du i teateret? En vinder og en anbefaling!

I sidste måned var vi i teateret to gange på en enkelt weekend: det er mere, end vi plejer på et helt år 🙂 Den første forestilling var De 3 Musketerer på Østre Gasværk, som jeg har skrevet om her, og som en heldig læser har vundet 2 billetter til (hvem mon det er? 😉 ).

Inden jeg afslører navnet på den heldige, vil jeg lige hurtigt nævne en anden forestilling, som er turen værd. Det er Folk og Røvere i Kardemomme By, som spiller frem til d. 21. december, og som hjemme hos os er en tilbagevendende fornøjelse for min bonusdatter på 9 år.  Hun plejer at se den hver december sammen med sin mormor, morfar og sine fætre, og hun taler altid varmt om denne her forestilling, som jeg, min mand og drengene endelig har set for første gang i år.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke var sikker på, hvordan det ville gå med to drenge på hhv. 2,5 år og knap 4 til en forestilling, som varer næsten 2 timer (dog inkl. pause), men vi tænkte, at vi ville give det en chance – og hvis de var helt umulige, måtte vi gå tidligt (livet med børn 😉 ).

Vi krydsede fingre og gjorde en tur ud af det, og da vi ankom til teateret, blev vi modtaget af et vaskeægte æsel og en kamel, som var ved at spise gulerødder ved indgangen. En udmærket start! 🙂 Vi fandt også hurtigt ud af, at det var muligt at købe popcorn, så alle var glade og de fleste af os pænt nysgerrige, da vi gik ind i salen 🙂

 photo IMG_20141123_113440_zps28255c01.jpg

Det var Philip, min yngste, jeg var mest bekymret for, men han overraskede totalt og sad musestille, dybt optaget, helt indtil pausen – og igen bagefter. Han fik ikke engang spist sine popcorn (noget som storebror huskede uden problemer 😉 ), og alle tre børn nød forestillingen, især min bonusdatter, som kluk lo af røvernes fjollede bedrifter før, under og efter, fordi hun kunne stykket udenad 🙂

Alt i alt var det er rigtig hyggelig eftermiddag på Bellevue Teater, og selv om forestillingen uden tvivl var lavet til børn, er det ikke sidste gang, vi tager ind og ser den. Men næste gang husker vi varmere tøj og gummistøvler, så vi også kan gå ned til Bellevue strand bagefter og se på bølgerne og kaste småsten i vandet 🙂

Og mens vi venter på det, kan heldige Anne, som bor nord for Kbh og har fået direkte besked, tage ind og se De 3 Musketerer på Østre Gasværk. Stort tillykke!

Jeg håber, at du får en uforglemmelig aften i teateret 🙂

 photo folkogroslashvereplakat_zps83193864.png

 photo folkogroslashvere_zps1f9437e1.jpg

 

Dette indlæg er bragt i samarbejde med Bellevue Teateret.

 

Mød min nye medarbejder: Iben!

(skrevet af Iben, som jeg har nævnt bl.a. her og her :-))

Hej alle Jelenas læsere!

Så skal blog mødommen tages, er i klar?
Håber i vil tage godt imod 🙂

Hvem er hun så egentlig, hende @Ibenerica, som starter i Sejedrenge.dk d. 5 januar?
Jeg spurgte jer på min instagram i lørdags, om der var noget i ville vide, så here you go:

Stikords Iben:

27år
mor til Conrad på 4 og Vera på 1½
mopsen Yrsa på 6
Kæreste med Kim på 7. år
yndlings farve: lyserød
yndlings frugt: banan
yndlings grønsag: agurk

Hvad fik dig til at starte på LCHF, var du inspireret af nogle kendte og kongelige?

Startede fordi jeg vejede på den forkerte side af 100 kilo og lignede noget der var løgn. 🙂
Jeg har altid været lidt irriteret på den der type ´det er ikke en slankekur, men en livsstil´-typen, suk. Kender i ikke dem?
På instagram er LCHF (low carb high fat) nærmest en religion, så jeg satte mig for at undersøge hvad det egentlig var.
Fik blandt andet hjælp fra @Camillemilk og @brittastorm. What not to like? Bacon, æg, salat, kød, dressinger og en masse lækre grønsager?
Det er nu 1 ½ år og 30 kilo siden. Jeg er nu blevet den irriterende type, der lever efter LCHF som livsstil og ikke en slankekur (sorry not sorry) 🙂
Nysgerrig? Tag et kig på min taber profil @taberiben.

 photo IMG_5237_zps3e3c662f.jpg

Er det svært at bevare motivitaionen med vægttabet, så tæt på ´målet´? Og er der perioder det er sværere end andre?

Eftersom jeg er blevet den der irriterende type, der kalder min slankekur for livsstil, så synes jeg ikke længere det er svært.
Det jeg synes er svært, er fordomme og det ikke at være ´normal´..
Har erkendt at de sidste 10 kilo nok ikke forsvinder ligeså hurtigt, som de første 30. Men jeg kæmper videre, under 75 det SKAL jeg inden jeg fylder 28 ( i april).

Har du ondt i hovedet idag (lørdag)?

Ja MEGET, da jeg havde drukket shots og danset som var jeg 20 år igen, heele natten. Tak for den sidste fest hos 3.

Hvordan kan det være, at dit samlede antal billeder er lavere nu end fx. for et par uger siden, sletter du løbende bagfra eller hvordan? og hvorfor?

Synes faktisk det er et super relevant spørgsmål, som faktisk har mere betydning end man lige skulle tro (vildt i lægger mærker til det). Jeg er faktisk langt mere privat end man skulle tro.
Bryder mig ikke om at man med få klik kan kigge tilbage på mit liv de sidste 2 år (min tid på instagram), så sletter løbende de billeder som jeg ikke har lyst til skal ligge i cyber space forevigt, f.eks. baby billeder af ungerne.
Conrad kom først på facebook, da han var 7-8 måneder. Lidt hysterisk måske, haha.. 🙂
Værner om mit privat liv, nogle vil sige det er et finpudset (PERFEKT) billede af mit liv, tja…
Perfekt eller uperfekt? Det handler ikke om at jeg fremstiller mit liv som en dans på roser, men om at jeg værner om mit liv, passer på mine kære.
Der er næsten 6000 mennesker der kigger med. Chefer? Nye chefer? Kommende kollegaer? Min mors chef? Min søsters veninder? Osv. Jeg kunne sagtens skrive
´idag er jeg ked af det´, men har svært ved at skrive ´idag er jeg ked af det fordi …. ´. Når jeg er ked af det, er det jo fordi nogen jeg har kær har gjort noget jeg bliver ked over, og det er jeg ikke sikker på jeg kan finde ud af at dele med alle. Mon i forstår? Synes det er lidt svært at forklare.
Men når det er sagt, så er Intet perfekt her. HAHA 🙂
Måske tænker jeg for meget over hvad cyber space kan gøre ved os (mig) i fremtiden?
Nok også derfor jeg ikke får en blog, og HVIS jeg gør ville den indeholde krea ting og tøj/make up. Men dem er der bare sååå mange af, right?

Hvorfor skal i ikke have flere unger?

Ja, det tilbagevendende spørgsmål 🙂 Sophie, lad os snakkes ved når du har to børn 🙂
Da jeg mødte Kim, sagde han ´jeg skal ikke have børn før jeg bliver 30´ (troede han). Han blev 30 i august.. Da Kim mødte mig, sagde jeg ´jeg skal have MANGE børn´ (troede jeg). Conrad havde kolik i et år, og da han var 1 og 10 mdr. var han (endelig) til at holde ud, vi kiggede på hinanden og blev enige om at hvis han nogensinde skulle have en bror/søster, skulle det være nu. Vi forventede et kolik barn mere, men fik den sødeste, nemmeste og gladeste unge.
Tør man tage chancen igen? NEJ!!
Vores forhold ville ikke kunne holde til det igen.

Hvordan bliver jeg ligeså smart som Ibber?

Åh ja, Camille. Du må ringe? Så tager vi den.. 🙂

Hvordan har du tid til altid at have så lækkert hår?

Mit hår har siddet på sammen måde i 10-15 år. Stort og uglet, vasker det kun hver anden dag.
Det tager ikke så lang tid at sætte. Måske jeg snart skal lave en DIY, mange har spurgt hvordan jeg får det til at sidde?
SVARET ER : LAK, MEGET LAK.

 photo IMG_5239_zpsf320fa97.jpg

Bliver du aldrig vred?

Aldrig og aldrig? Jeg kan godt blive sur, men der går ikke mange minutter så er det vendt. Gider ikke bruge tid på at være sur. Det lyder lidt kliche, i know, meeeen det er faktisk sandt.

Hvad kan gøre dig rigtig vred?

Vred er så meget sagt, men noget der virkelig kan gøre mig irriteret er folk der kommer for sent (og ikke lige giver en sms/kald). Og børn (mine børn) der ikke hører efter.

Hvordan mødte du manden?

Kl. 04 på Club Burn i Køge. 🙂 Jeg arbejdede på det tidspunkt på en radio station, og de havde et event i Køge. Det var lidt mod min vilje at jeg var der, så blev virkelig fuld (dengang var det ok, var jo lige fyldt 21, haha 🙂 ).
Der stod han, med de sødeste fregner på læben (var jeg allerede forelsket der ?), MEN han havde jakkesæt på, så magtede det ikke (overfladisk 21 årig, tja 😉 ).
Kim gav ikke så let op, og det viste sig at vi arbejdede få gader fra hinanden, så jeg kiggede da lige ind (en dag efter træning, UDEN Make up, folk der kender mig, ved jeg ikke går nogen steder uden make up), og der stod han 🙂 WOW… Jeg skyndte mig at invitere ham på mad (som han selv lavede, for jeg kan ikke lave mad).. Samme aften stod der den lækreste håndværker i mit køkken, og siden har vi været kærester.. 🙂

Er du ægte københavner?

Er fra Brøsnhøj, så mit svar må være ja. 🙂 Da jeg flyttede hjemmefra, boede jeg et par år i Vanløse også direkte i kartoffelrækkerne på Østerbro, så de sidste 7-8 år har jeg boet i indre by.

Du bor ret centrelt ik? Har du planer om at blive boende i indre Kbh altid?
Ja, bor i Kbh K. Hvis du spørger mig, kunne jeg bo her forevigt, elsker elsker elsker at bo midt i det hele.. Men vi er to om at bestemme, så mon ikke jeg en dag ender i et hus et sted i provinsen 🙂 (om maaaange år)

Hvordan endte du i telebranchen?

Ja det var MEGET tilfældigt, skulle lige have et job i et års tid, efter jeg droppede ud af mit lærer studie, det blev så til 6-7 år.

Hvorfor det markante skift væk fra telebranchen?

Ja hvorfor? Fordi drømmejobbet viftede lige foran næsen på mig.. Fordi jeg tror så meget på det her projekt, ville ærgre mig for evigt, hvis jeg lod den chance gå.

Hvordan kan du altid have så lange fyldige øjenvipper?

Lortesvaret må være ´jeg er født med dem´. 🙂 Og så bruger jeg sådan en mascara med hvid under først, det giver lige lidt ekstra.

Får jeg nogensinde chance for at støde ind i dig i Lidl igen?

Ja, hvis du lover at sige hej næste gang? 😉

Gode råd til at få hverdagen til at hænge sammen med job, børn, forhold og husholdning?

Har allermest lyst til at linke til alle mulige kloge hoveder, men nu var det jo mig, der helt selv skulle svare. 🙂 Åhh ååå..
Vi gør rent, handler og vasker tøj én dag om ugen, resten af dagene har vi valgt ikke at have dårlig samvittighed over vasketøj og rengøring.
Ellers ville jeg være en stor tanke om ting, jeg ikke kunne nå. Ved ikke om det som sådan er et råd, men for os giver det en ro til at være mere tilstede.

Hvilken uddannelse har du?

HF. 🙂

Hvor mange tæpper tror du at du når at hækle inden du er fyldt 30?

Svaret må være MANGE.. (der er jo mange år til jeg bliver 30)

Hvorfor var det lige Yrsa der blev en del af jeres familie?

Det var faktisk Kim der bragte det på banen, og under en uge efter stod vi på Falster og kiggede på lille Lady, som senere blev til Yrsa.
Vi skulle flytte ganske få uger, efter vi så hende første gang, så besluttede hun skulle blive boende hos hendes mor indtil da, men da vi kom hjem gik det op for os, hvilket (forfærdeligt) sted hun var og dagen efter tog vi turen igen og tog hende med hjem.

Mit store idol?

Alberte Winding har alle dage være mit helt store musik idol. (kunne skrive noget stort og politisk, men så er vi tilbage til det med at være privat, haha 🙂 )

Ser du nogensinde TV? Og hvad ser du så?

Ja ser skam tv og jeg sluger den ene dårlige reality serie efter den anden. Big Brother, De unge Mødre, Paradise osv.
Lige fortiden ser Kim og jeg dog Homeland – MEGA GOD..

Hvilken storby ville du besøge?

Fuldstændig ligeglad, bare det er snart, med Kim og ingen børn.. 🙂

Et par stykker har også spurgt hvad jeg skal i Sejedrenge.dk, følg med, så finder i svaret 🙂

Med få ord er jeg nok bare helt normal kvinde, altid på ´slanke-kur´, med ingen gode råd til familie livet, tager tingene som de kommer. 🙂

Håber at se jer i butikken i 2015.

Mvh. Iben

Jeg er den heldigste kvinde i verden

For ti minutter siden gik jeg ind på drengenes værelse for at slukke lyset og se, om de havde dyne på, og der så jeg, at min ældste, Alexander, stadig var vågen. Jeg satte mig ved siden af ham, da han lyste op i et smil og spurgte, om jeg ikke ville blive. Og jeg svarede, at jeg ville blive lidt, måske synge en sang.

Jeg lagde hovedet på hans seng for at vise ham, at nu var det sovetid, og straks lagde han sin hånd på min kind. Nu havde han mig, og nu kunne han slappe af. Både han og jeg glemte alt om den sang, som jeg havde lovet ham, og så lå vi der i små ti minutter, mens hans vejrtrækning ændrede sig, og han faldt i søvn. Og mens jeg lå der på på madrassen mellem hans og Philips seng og hørte dem trække vejret og småsnorke, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor heldig jeg er.

 photo phillkaeligrfaeligr_zps5cdb4a10.jpg

De er små manipulerende bæster, ja. De ved lige hvor de har mig, ja. Mange andre var ikke blevet, fordi børn har godt af at lære, at de skal falde i søvn selv, og at det er ok, at mor og far er i stuen. Og det er også fint hos os, de fleste dage.

Men en gang imellem er jeg ved at græde af ren lykke over, at jeg har et barn (to, men den lille sov lige i dag), som ikke kan forestille sig en bedre måde at falde i søvn end med mig ved deres side. Som lokker mig til at blive hos dem, når jeg kommer for at se til dem. Som ikke har nok i at have mig ved siden af dem, men også skal røre ved mit ansigt, mens jeg ligger der, for at rigtig kunne mærke, at jeg er der. Som er så trygge i mit nærvær, at de falder i søvn på så kort tid, at man skulle tro, de ikke havde sovet i dagevis.

Jeg er så heldig, fordi jeg har to bitte små mennesker, som elsker mig så højt, at jeg næsten ikke kan rumme det. Tænk, at jeg engang imellem kan være så optaget af ligegyldige problemer, at jeg glemmer det.

Jeg er så heldig, at det halve kunne være nok.

Hemmeligheder og lækker chokolade!

I dag har jeg en fantastisk præmie til jer! Folkene bag skriver selv om den, at den har en værdi på 435 kr. men en nydelsesværdi på noget nær en milion. Havde det været noget som helst andet, havde jeg nok sagt ‘ahhh – virkelig?’, men her har vi at gøre med chokolade fra engelske luksus-chocolatier og kakaoproducent Hotel Chocolat, så jeg køber den!

Jeg har fået lov til at udlodde en lækker æske Christmas Luxe chokolader med hele 43 små lykkebringere i, og jeg glæder mig til at finde en vinder på næste søndag d. 14. december 🙂

 photo HotelChocolat_zps38d9f07c.jpg

Det eneste, som i skal gøre for at deltage, er at like bloggens nye Facebook side her og skrive en kommentar til dette indlæg.

Derudover må i endelig huske at gå ind på Katrines blog og se, hvilken afsløring hun har til jer i dag. Vi har jo en aftale om at skiftes til at afsløre saftige hemmeligheder hver søndag (jeg fejlede med et brag sidst, da jeg undervurderede, hvor meget der skal til for at forarge jer) – og i dag er det Katrines tur. Læs endelig med og pøj pøj med konkurrencen!

Chokolade til folket! 🙂

Ps. Hotel Chocolat har tre butikker i København. Blot til info.

Dette indlæg er selvfølgelig bragt i samarbejde med Hotel Chocolat ( – og jeg gør det gerne igen!).

 

Penpho – kender i det?

Jeg vidste ikke, hvad det var, første gang jeg hørte navnet, men nu hvor jeg er blevet klogere (eller noget 😉 ), så giver det perfekt mening.

Penpho er en kombination af pencil og photography, dvs. blyant og foto. Det er kunst lige efter mit hjerte: anderledes, men ikke så sært som en fisk i en blender (det kan jeg altså ikke nyde – totalt kedelig, er jeg 😉 ).

Grunden til at jeg skriver om det, er ikke fordi jeg selv har fundet tid til både at fotografere og tegne – selv om jeg drømmer om at hygge mig med noget lignende, når jeg bliver gammel og rig og skal have tiden til at gå med et eller andet i mit nye hus i Australien 😉 . Jeg skriver, fordi en sød mor, som jeg kender, Jess (@jesslyc på Instagram) er rigtig god til det, og fordi jeg netop har fundet ud af, at hun sælger rigtig søde penphos på Etzy.com.

 photo jessjulekort_zps2e6bdfc8.jpg

Jeg har selv netop købt disse unikke julekort derfra, som jeg glæder mig til at sende til de få venner og familie, som jeg stadig dyrker snail mail med. Og tidligere på året var jeg så heldig at få plakaten ‘Escape’ i gave, som er min absolute favorit af Jess’ værker. Jeg ved godt, at plakaten kan virke lidt dyster, men jeg synes, at der er langt til ‘fisk i blender’, og selv om jeg ikke kan forklare hvorfor, synes jeg, at den er noget så smuk – sådan er det vel tit med kunst?

Jeg vil ikke væve. Jeg ville bare gerne dele det her – helt frivilligt, bare fordi jeg kan, og anbefale julekortene, som koster 35 kr. for 5 + porto. I kan også tage et kig på hendes hjemmeside og hendes Instagram profil, hvis i har lyst. Hun er ikke så kendt endnu, Jess, men det tror jeg kun er et spørgsmål om tid – for hun er sør’me dedikeret 🙂

Hav en dejlig weekend!

Det er så synd for børnene!

Har i hørt det her før?

Pseudotvillinger (søskende med 18 mdr eller mindre imellem): det er synd for den store, at han/hun skal dele far og mor med baby så tidligt.

Børn der deler værelse: det er synd for børnene, at de ikke får lov til at være sig selv.

Børn der bor i byen: det er synd, at de ikke kan komme ud i naturen hele tiden.

Listen er lang, men et er sikkert: mine børn (og især den store, som jo har fået ødelagt sin barndom ved at være blevet storebror i en alder af 15 mdr.) er tabt. Har aldrig haft en chance.

Måske kan vi gøre skaden mindre ved at hasteflytte ud på landet og installere dem på to forskellige værelser, men vi kan nok aldrig rigtig redde den. Skaden er sket. Vi har fejlet som forældre. Eller har vi?

Det er måske bare et desparat forsøg på at retfærdiggøre vores valg, men måske er det i virkeligheden ikke så synd for de her børn? Hvis vi nu – bare for en stund – lader være med at gøre vores børn til ofre og ser dem som de små kloge hoveder, de er, som er så fantastiske til at indrette og omstille sig? Hvis vi nu leger, at min mand og jeg som forældre rent faktisk har tænkt over konsekvenserne over vores valg: både den lille aldersforskel, deleværelset og livet i storbyen? At vi gør, hvad vi kan, for at sikre, at vores børn ikke bliver snydt for opmærksomhed, alenetid eller hygge i naturen?

Er det så stadig synd for dem? 😉

Men måske er det ikke meget bedre, hvis man bor på landet og har børn med en stor aldersforskel? Hvis man kun har et barn eller hvis man har hele fem? Har kæledyr eller er vegetarer? Eller noget helt andet?

Har i lyst til at dele, hvilke fordomme i møder omkring de valg, som i har truffet i jeres (familie)liv? De ting, som er synd for jeres børn? 😉

 photo 75afe10d-bf88-4e80-8357-4a48c46843ac_zps16853083.jpg

 

Et af mine yndlings billeder: Philip nusser sovende Alexander i håret.