Sikke fin 35-årig

Jeg er 35 år gammel. Det er søndag. Har ikke været i nærheden af make-up siden engang i starten af  ugen, hvor jeg dækkede et par bumser til (som man egentlig ikke kunne se, før jeg besluttede mig for at udrydde dem), og da jeg gav mine drenge lipgloss på, fordi jeg af uransalige årsager ikke havde andet  i tasken, og deres læber var knastørre. Bh’en er på mini-ferie, og håret er fedtet. Alligevel stopper jeg op, da jeg ser mig selv i spejlet, da jeg skal på toilettet. Ved ikke hvorfor. Og jeg tænker: Så fin jeg ser ud. Jeg ligner min mor i hendes unge dage. Sådan så hun nemlig også ud, da hun var 35. Hun lignede ikke en model på 25. Men hun var den smukkeste mor i verden. Det var hun i mine øjne.Og jeg kigger på mig selv og tænker, at jeg er helt ok. Selv med fedtet hår og uden make-up. Jeg melder mig ud af ‘lign én på 25 år -konkurrencen’. Den må de 25-årige få for sig selv.

For sikke en fin 35-årig jeg er.

 photo b44923e8-b9a5-48b2-b4b2-5f3c2af310ca_zpsahydhhh3.jpg

Når man er gået kold – gode råd søges

Jeg er gået kold.

Fuldstændig kold. Kender I det?

For en lille måned siden startede jeg på en diæt, der hedder Low FODMAP diæten. Den går ud på, at man udelukker nogle bestemte ting fra sin kost for at få det bedre – helt konkret for at slippe for mavesmerter og oppustethed. Det er en pænt restriktiv diæt, men jeg er jo ikke bleg for at prøve noget nyt (som I måske husker fra det HER og det HER 😉 ), og min familie er efterhånden vant til at blive udsat for lidt af hvert (mine dejlige prøvekaniner 😉 ). Derfor vinkede jeg for 4 uger siden farvel til en masse mad, som jeg rigtig godt kan lide, og så gik jeg i gang med at lege med nogle nye retter.

Det gik forrygende! 🙂

Jeg kunne mærke, at det blev bedre for hver dag, der gik, og som bonus var der også et par kilo, der røg. ‘Amen, altså! 🙂 Lykken ville ingen ende tage.

Men så.

Så gik det hele i stå, og jeg mistede motivationen. Sådan ca. i går.

For nu kan jeg ikke længere mærke, at det bliver bedre for hver dag, der går. Jeg er fri for smerter, men min mave er stadig oppustet. Og jeg taber mig heller ikke mere. Ikke at det var formålet, men det er bare direkte ondt med en bonus i form af smallere talje, når den så forsvinder (måske/måske ikke fordi jeg efterhånden har lært, hvad jeg må, og hvad jeg ikke må spise, og derfor indtager væsentlig mere mad nu end de første uger, hvor jeg rodede rundt i dos and don’ts 😉 ).

Nu gik det ellers ligeså godt! Jeg troede endda, at jeg havde knækket koden og regnet ud, at det var alle de linser og kikærter og bønner, som jeg introducerede, dengang jeg legede vegetar, der var skyld i mine smerter. Så kunne jeg jo bare begrænse indtaget af dem, og så spise alt det andet igen, og så var alle glade, ik’? 😉

Not so much (og nu kommer det tekniske).

Det viser sig nemlig, at kikærter og bønner og linser indeholder de samme FODMAPs som fx. hvede og rug (såkaldte Oligos), som jeg jo godt kunne spise før (Tror jeg? Eller havde jeg det i virkeligheden lidt skidt, uden at vide det? 😉 ) , og så er jeg totalt lost, i hvert fald hvis jeg skal holde mig til FODMAP “biblen” og få det her til at fungere.

Smerterne er jo væk, så noget må diæten da kunne, men nu bliver jeg helt i tvivl! Hvad hvis min oppustethed i virkeligheden skyldes noget helt andet?

Jeg aner det ikke.

En klog (og hyldende morsom) kvinde spurgte mig for et par uger siden, om jeg ikke bare kunne få lavet en test hos lægen og finde ud af, hvad det er, jeg ikke kan tåle. Og jeg svarede, at det var da for nemt, og jeg elskede at eksperimentere (tsk!)  – og det gjorde jeg. Lige indtil i går 😉

Og i dag har jeg lyst til at spise en burger. En af de virkelig ulækre burgere med alt det, som min diæt ikke tillader 😉

Kender I det?

Hvad gør man så?

(bonusinfo under billedet…)

forårsløg

Bonusinfo!

Hvad Søren er FODMAPs? Det står HER 🙂

Hvad skal det billede til for? Se HER (det er ret tjekket, og det virker!)

Men jeg vil se noget endnu bedre! Så læs med HER.

I det sjove hjørne i dag. På den alvorlige måde.

Man kan få alt muligt. Er du da helt vimmer! 🙂

Jeg har i dag kigget tilbudsaviser igennem for at se lige præcis hvad jeg kan få for 25 kr. Jeg forventede at finde nogle ganske få ting til 24,95 kr. (for sådan gør de jo, de manipulerende reklamefolk 😉 ), men lidt skal også have ret. Det var ikke i dag, jeg skulle være pernitten*, og fandt jeg bare tre ting, havde jeg nok empiri til at servere min pointe med manér (aka. vise og kommentere små udklip fra tilbudsaviser på bloggen, potato potato 😉 ).

Anywho.

Mannner, åh, manner, hvor tog jeg fejl!

Til min store overraskelse viste det sig, at alle undtagen Silvan åbenbart er begyndt at dyrke hele tal i stedet for at prøve at snyde os knap så kløgtige forbrugere med decimaler (selv tak for dagens ligegyldige info 😉 ). Det viste sig også, at der var masser af varer på tilbud til netop 25 kr 🙂

Jeg fandt slik, is, neglelak. Parfume, bijouteri, sågar underhylere. Og kød, bjerge af kød. Grillpølser, hakkedrenge, rib-eye, you name it. Hold da op, hvor kan man få meget kød til 25 kr. Godt vi har eksperimenteret så meget med vegetar- og kødfattige måltider hjemme hos det sidste halve år, for hvor kunne kødæder Jelena fra way back i 2015 have købt sig fattig i alt det kød 😉

Men det er anderledes nu, og jeg kan undvære. Alle tingene, som jeg fandt, faktisk.

Slik og is? Ja. En enkelt gang eller to. Kød? Ditto. Kødfrie dage FTW! 🙂 Har jeg brug for (mere) bijouteri og neglelak? Nope. Virkelig. Skal min mand have nye underbukser? Ikke bare fordi de er billige. “Jamen, hvad så når han lige pludselig står og mangler?” (God pointe – tak for det 😉 ). Øhhh, tjoooow, så kunne det være, vi skulle indføre underhylder-fri dage! Det fungerer så fint med kød og søde sager. Det må da kunne udvides, ikke? Free Willy kunne være det nye sort? 😉 (Eller, måske ikke sort. Faktisk slet ikke sort. Eller ikke det modsatte af sort, som alle ved er den meget lille farve, der hedder hvid, for det er heller ikke rigtigt. ‘Amen for pokker. Hvorfor havde de ikke bh’er til 25 kr.? Det er (sgu) da nemmere at befri, helt uden farvekodesprog 😉 ).

Pointen?

Der er rigtig mange ting til 25 kr., som jeg kan undvære. En enkelt gang, eller lejlighedsvis, i hvert fald. Nemmere end bitte små børn (som dem, jeg lige har puttet i seng) kan undvære mad og rent vand. For de findes. I dele af Afrika, som er ramt af den værste tørke i årevis. De kan få hjælp for bare 25 kr., som vi kan sende til dem ved at SMS’e JELENA til 1919 og dermed til UNICEF’s kyndige nødhjælpsarbejdere, som kan og gør en forskel hver eneste dag.

Jeg har skrevet mere HER og kan kun opfordre jer til at hjælpe. Jeg donerer selv 1000 kr.

Drop den is, den neglelak. Drop underhylerne, for pokker. Hold nøgen-tirsdag 🙂

Red et barn.

Please.

SMS JELENA til 1919.

#deterikkeok
#deterikkeok

*Det var jeg så alligevel, fordi jeg blev i tvivl om, hvorvidt det hedder pernitten eller pernippen, så jeg googlede det 😉

Det er ikke ok

Ååååååh, velgørenhedsorganistationer. I kender dem alle sammen. Dem med de irriterende gadesælgere og tv reklamer med, tynde, syge og triste børn, det ene mere ynkeligt end det andet. Organisationer, som vi ignorerer 90% af tiden, fordi det også er topfrækt at forstyrre os på gaden og ødelægge vores tv-tid ved at bombardere os med ubehagelige billeder. Hva’ bilder de sig egentlig ind, mens de skovler penge ind til administration, og hvad de nu ellers kan finde på, i stedet for bare at MobilePay’e dem direkte til de dér børn i Langbortistan, hvor elendighed i øvrigt sikkert er undtagelsen mere end reglen. Hvor de fleste har både mobiltelefoner og penge i madrassen?

De er bare for meget. Ik’?

Øh.

Eller?

Nu kan jeg ikke udtale mig om alle velgørenhedsorganisationer, og jeg skal ikke benægte, at jeg har løjet til en gade- eller telesælger eller to for at undgå at ytre det pinlige men ærlige ‘Jamen, jeg vil bare hellere bruge mine penge på en pizza, en legestøjbil til børnene eller en tur i biffen (‘øl på den lokale café’  har såmænd også været aktuelt). Men mange af dem er altså gode nok, og de gør det så godt de kan, og fordi de virkelig gerne vil gøre en forskel.

En af de organisationer, som jeg har tillid til, er UNICEF, som er verdens største hjælpeorganisation for børn. De har altid været der, og de hjælper børn, om det er noget akut (som en naturkatastrofe), eller om det er en mere ‘stille’ katastrofe, som man ikke hører så meget om, fordi den ikke er sexet nok til tv-avisen eller BT forsiden. Sådan noget som børn i Syd- og Østafrika, der hvert år dør af tørke, også i år, hvor tørken regnes for at være den hårdeste i årtier. I ved hvad jeg mener. Det er lissom set før, ik’? Ikke ligefrem breaking news, vel?

Det er booooooring, men det er ikke desto mindre forfærdeligt. For børn skal bare ikke lide, og de skal ikke dø. Og jeg er ligeglad med, om det sker i Danmark, i Afrika eller på månen. Børn skal bare ikke dø, og da slet ikke hvis jeg kan redde dem ved at springe den take-out pizza over, donere 25 kr. og nyde et par rugbrødsmadder i stedet (rugbrød er ret lækkert jo, og sundt, når man tænker over det).

Så det vil jeg gøre. Eller, jeg vil faktisk gøre mere, fordi jeg kan, og jeg vil være så fræk at bede jer om at hjælpe. Jeg vil donere de 1000 kr., som jeg er blevet tilbudt for at fortælle jer om UNICEF’s arbejde for de små børn – nuttede og dejlige og uskyldige ligesom mine og jeres – til det gode formål. Jeg vil ikke have penge for at hjælpe børn, selv om 1000 kr. ville falde på et tørt sted lige nu (no pun intended – og mere om det en anden gang). Jeg vil gerne hjælpe, og jeg vil bede jer om at gøre det samme ved at donere 25 kr. til UNICEF.

Det kan I gøre ved at sende en SMS med teksten JELENA til 1919, og så får I en personlig hilsen retur.

De 25 kr. går ikke til mig men til katastroferamte børn som disse to, der er akut underernærede men under behandling. Kodens funktion er blot at registrere, hvor mange af jer, der donerer herigennem, så jeg kan holde jer opdaterede om, hvor meget vi får indsamlet i fællesskab her frem til d. 27. juni.

Hjælp mig med at hjælpe dem. Please. De er jo børn, for pokker.

Og del gerne, ikke fordi jeg beder jer om det, men fordi det føles rigtigt.

25 kr. kan redde et liv.

#deterikkeok

Læs evt. mere HER, og ellers spørg.

Tusind tak <3

#deterikkeok
#deterikkeok

Jeg mener det i øvrigt, når jeg siger, at jeg har tillid til UNICEF. Hvis I ikke har set det, skrev jeg om dem HER allerede for 1,5 år siden, ganske frivilligt.

Magic Robes online lagersalg

Jeg er endelig blevet færdig med at tælle op og har opdateret webshoppen efter et fantastisk lagersalg i Vanløse for ti dage siden, og det betyder godt nyt til jer, der ikke bor i København eller af andre grunde ikke kunne komme sidst 🙂

Jeg har netop sat resten af varelageret (på nær den seneste kollektion) ned på webshoppen, så det er nu, hvis I vil have lækre økologiske sager til spotpris! 🙂 Her er priserne på det meste af Magic Robes (som er unisex 😉 ), og som bonusinfo kan jeg fortælle, at der også er rettet på priserne på en del varer fra andre mærker i webshoppen.

Eller skriv, hvis der er noget, I gerne vil spørge om, og del gerne! Så bliver jeg så glad 🙂

magic robes lagersalg

Sukkerfri kage uden mel

Jeg elsker at lave mad. Jeg er vild med den kreative proces, med legen – for det er det, madlavning er for mig. Jeg er ikke sådan én, der finder gode opskrifter og følger dem til punkt og prikke. Det kan jeg ikke. Jeg får en idé, finder en opskrift, og så leger jeg.

Jeg elsker mit køkken og min leg, og når jeg ikke har delt nogle af mine yndlingsretter med jer før, er det fordi jeg ikke har opskrifter på dem.

Men i dag giver jeg det et forsøg med en opskrift. Jeg har lavet sukkerfri kage for første gang nogensinde, fordi min yngste søn er blevet 4 år, og han skulle fejres i børnehaven, hvor de har nul-sukker politik. Tidligere har jeg givet ham frugt og bær med, men denne gang synes jeg, at der skulle kage til. Det blev så til denne her sag, som jeg er blevet bedt om at dele opskriften på.

Så nu prøver jeg. For første gang nogensinde.

Tada – de damer:

Hermed opskrift på sukkerfrie kager, som (skal jeg lige hilse at sige) blev spist i børnehaven, trods mangel på sukker 😉

Ingredienser:

rosiner

nødder efter eget valg (jeg brugte hasselnødder og cashew nødder)

kokosmel

havregryn

Den opmærksomme læser har allerede opdaget, at der ikke står, hvor meget der skal i af hver, og dertil siger jeg: “Godt fanget, Sherlock” 😉 (virkelig) og forklarer med et billede, som jo skulle sige mere end tusind ord:

kageingredienser2

Og hold da op, hvor kan det billede tale (!) For ud over the obvious, som er at jeg brugte ens skål med lige meget i af hver ingrediens, så sladrer det også om, at jeg selvfølgelig har brugt noget større skåle til selve kagen, da man umuligt kan fodre en hel børnehavestue med det her 😉 Det her er selvfølgelig take 2 da jeg glemte at få kokosmel med første gang (doh!) og jeg ikke kunne finde flere rene glasskåle til en sidste ingrediens (og jeg havde ellers drysset nødder sådan helt kunstnerisk på det første billede, ‘amen altså 😉 ).

kageingredienser

Tilbage til opskriften.

Jeg brugte ca. 200 g rosiner til 25 små kager (de mætter godt, så de er kun ca. 2 x 3 cm), og så tilpassede jeg resten efter skålstørrelse, så det hele fyldte lige meget.

Jeg startede med at blende nødderne til en grov melmasse med nøddestykker i. Så blandede jeg nødderne med en skål kokosmel, og med havregryn, som var blevet overhældt med kogende vand og havde fået lov til at suge vand i 5 min. Dertil kom rosiner, som har fået samme tur som havregryn med kogende vand, men har fået lov til at trække i en halv time. Rosinvandet hældte jeg fra først, mens havregrynene kom i uden at blive drænet.

Det gav en klæbrig masse, som kan formes, lige som man synes, men som jeg synes skulle ligne en kage. Derfor formede jeg den, så den blev rektangulær, ved hjælp af en kniv og et skærebræt (og hænder smurt ind i kokosolie, så det ikke skulle klistre), og så lagde jeg den på køl.

kageimens

Dagen efter var den lige til at skære og servere. Det kan sikkert gøres hurtigere. Og den smagte dejligt sødt og var et rigtig fint alternativ til figenstænger eller kager med sukker, syntes jeg selv. Og jeg var så glad, da jeg fik en tomt fad med hjem fra børnehaven og fik at vide, at børnene havde spist kagen – uden sukker.

Alle, undtagen fødselaren.

‘amen altså.

Ikke at han blev snydt.

Pandekager, som han fik til morgenmad, tæller også. Den sunde slags med rugmel, naturligvis, med masser af Nutella (yin og yang, I ved 😉 ). Men dem har jeg heller ingen opskrift på 😉

kage

 

 

Praktisk gris shopper! Miinto.dk -40 og Boozt.com -50% (reklame)

Hver gang der er udsalg, er det første, som jeg kaster mig over, flotte bluser og nederdele. Mor her skal være fin, synes hun 😉 Sjovt nok ender det altid med, at jeg klikker mig forbi de fine sager og over til det, som jeg reelt mangler. Praktiske ting som badedragt (jeg har en bikini, som er for lille, og en badedragt, som min mormor ville elske 😉 ), regnjakke (fordi jeg de sidste to år har brugt én, som jeg har lånt af min mor), billige solbriller (fordi de aldrig overlever en sæson) og regntøj til drengene (fordi man ikke kan byde dem foret regntøj om sommeren, trods alt 😉 ).

I dag (og kun i dag, tirsdag!) har Boozt.com op til 50% på en masse forskelligt, så der har jeg fundet disse fine sager 🙂 Jeg er virkelig vild med farven på regnfrakken, og selv om jeg er i tvivl om, hvorvidt badedragten er liiiige frisk nok, synes jeg, at den skal have en chance. Hvis den ikke går, kan jeg altid gemme den til min bonusdatter, som snart er ligeså høj som mig 🙂Boozt regtøj badetøj

Badedragten koster 129,98 og kan fås HER, og regnjakken koster 189,98 kr. og kan fås HER. Begge er fra Only.

miintoregntøjsolbriller

Solbrillerne koster 89,4 kr. og kan fås HER, og regntøjet, som er fra Mikk-Line, koster 179,97 kr. og kan fås HER.

Solbrillerne og regntøjet er fra Miinto.dk, som har 40% på ALT indtil d. 10. juni kl. 12.

Både hos Boozt.com og Miinto.dk er der sager til både mor, far og børn, og det, som jeg har fundet koster mig I ALT 589,33 kr. For det hele.

Jeg sparer 499,52 kr. i forhold til normalprisen, og det er ikke ringe 🙂

Nu vil jeg hente drengene, og så vil jeg se, om der ikke er andet, vi lige står og mangler 😉

Indeholder affiliatelinks.

Ufine metoder. Jeg skylder en stripper.

“Mor går nu. Og mor er tilbage lige om lidt. I må ikke gå nogen steder. Og hvis det ringer på, må I ikke åbne. Har vi en aftale? Også dig, Philip?”, sagde jeg til drengene tidligere i dag, mens jeg kiggede spørgende på den yngste.

Der blev nikket hele vejen rundt, og jeg gik ud. Børnene var plantet godt i sofaen med chips og tegnefilm, pænt trætte, og risikoen for at de skulle finde på noget virkelig, virkelig dumt (hvilket man ikke må sige, men nu læser de heldigvis ikke med her endnu 😉 ) var…. lille.

Lille, men til stede. For, I ved… Vi har jo med børn at gøre. ‘amen altså. De små, nuttede men pokkers upålidelige mennesker, som vi forældre i vores bedste alder har det med at at blive gråhårede af (jep, jeg kan mærke, at de er på vej).

Så, JA, jeg vidste jo godt, at muligheden for, at de ringede til alle vennerne, tømte barskabet og bestilte strippere, mens jeg var væk, var der. Men mor her var på mission, og vil man rykke sig, må man tage nogle chancer, siger de kloge. Så jeg vinkede hej, hej med det dér “jeg-regner-med-jer” blik, som alle mødre, der har haft børn i mere end 5 minutter, har indøvet til perfektion, efterfulgt af “der er ingen iPad indtil I bliver 14 år, hvis I svigter mig” blikket. Og så gik jeg. Låste døren (begrænsede eventuelle skader og til hjemmets rammer), og så gik jeg ud.

En kvinde på mission, siger jeg jer.

Kun en lille smule i tvivl om, hvorvidt de havde hørt mig og læst mine alvorlige “nej” (bare NEJ) blikke korrekt.

Og så stod jeg ude foran hoveddøren (for jeg kunne aldrig drømme om at smutte ned i Fakta og handle) i et kvarter, og så gjorde jeg det.

Jeg testede dem.

Jeg var fristet til at ringe til den mobiltelefon, som jeg havde efterladt på sofabordet og introducere mig selv som Lollipop Sally (mænd og slikkepinde, altså), men jeg nøjedes med at ringe på. Og så begyndte legen.

Ville de, eller ville de ikke, åbne?

For de havde fået besked på at lade være.

Jeg ventede.

Der var ingen, der åbnede. Så jeg ringede på igen.

Stadig intet.

Hmm.

Jeg gik om i gården og gik ind af bagdøren i køkkenet og råbte: “Så er mor hjemme”, og så ham yngstemanden, stolt som jeg aldrig har set ham, løbe mig i møde og sige: “Vi åbnede ikke, mor!”.

Jeg holdt masken. Tænk, at der havde været nogen forbi, mens jeg var væk. Sikke et tilfælde, nu jeg kun var væk i så kort tid. Men hvor var de dygtige, fordi de ikke havde lukket dem ind.

Jeg gav kys og kram.

Og jeg skylder måske slikkepinde og strippere.

IMG_20160531_193756 (1)

 

 

 

 

Jeg savner…

IMG_20160517_101322

Jeg har altid været ok til at give slip på mine børn. Folk har fået lov til at holde dem, fra de var 0 dage gamle, babysittet dem en enkelt aften, siden de var få måneder, og de er blevet passet af bedsteforældre i en enkelt og sågar to-tre dage, siden de var ca. 1 år. Jeg er af den overbevisning, at mine børn har godt at at knytte bånd til andre end mor og far, også uden at mor og far er der til at forstyrre (hvilket vi gør, om vi vil det eller ej).

Dermed ikke sagt, at de er blevet passet som led i et ‘lær at knytte bånd’ eksperiment bare fordi, og helt uden at vi har forholdt os til forholdene før, under og efter pasningen. Vi har ikke forladt dem i tide og utide, fordi vi ikke kunne vente med at komme i gang med den uundgåelige adskillelsesproces, så snart navlesnoren var klippet. Der har været forskellige grunde, og vi har mærket efter hver evig eneste gang og har aflyst eller er kommet tidligt hjem enkelte gange.

Mens sådan helt overordnet synes vi, at det er ok at undvære hinanden i kortere perioder, så længe børnene er i trygge rammer.

Men hold da helt op, hvor kan man savne, når det står på.

Jeg har aldrig oplevet det så intenst, som jeg gør lige nu.

Drengene er nemlig taget til udlandet med min moster, som er en slags bedstemor for dem og den, der passer dem oftest, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de har en fest sammen med hende. Det er i øvrigt kun fire dage, de skal være afsted, og de er hjemme hos drengenes oldemor, som de har mødt før, så det er ikke fordi hun har taget dem til Langbortistan, hvor de intet sikkerhedsnet har.

Det drejer sig ikke om, at jeg ikke under dem eller min moster en mini-ferie eller frygter, at de får en forfærdelig tur.

Det handler om, at jeg ved, at de er længere væk, end de nogensinde har været før, og jeg står tilbage i et hjem, hvor der er helt stille. Ingen børn, der kravler i min seng, når de vågner midt om natten, ingen, der vågner kl. 6 og gerne vil have, at mor står med op, fordi de lige pludselig har glemt, hvor iPaden er (på sofabordet) – eller knækbrød (ditto) eller vand (“Vi har en vandhane??”). Der er ingen børn, der kræver pandekager og så ikke vil spise dem igen, fordi jeg jo burde vide, at de mente spegepølsemadder, og ingen børn, der bliver uenige om, hvem der har fundet den længste pind (åh, I ved, hvad jeg mener).

Jeg var ude at handle i dag – og der var masser af danske jordbær på hylderne, men ingen børn at købe dem til.

Jeg savner dem.

Selv om jeg ved, at de har det godt. Selv om jeg slet ikke har været ude at nyde det dejlige vejr i dag, fordi jeg lige pludselig kunne bruge en halv søndag på at se The Waking Dead.

Jeg glæder mig som sindsyg til at se dem på tirsdag.

Kender I det?

Vil I vide, hvor børnene er henne og hvorfor? Så har jeg skrevet lidt om det her.

 

 

Meny har fødselsdag – sponsoreret

Grunden til at jeg har valgt at skrive dette indlæg er, at jeg er tosset med vores lokale Meny. Virkelig. Jeg kunne skrive en masse om deres udvalg, kvalitet, medlemsordning osv., men ærligt talt er jeg aller aller aller mest glad for Meny, fordi de sælger en bestemt vare, som jeg ikke har kunne finde andre steder.

Dengang jeg var 18, var jeg i England i et halvt år. Jeg var au-pair derovre, og det var dengang, jeg blev introduceret for den vegetariske levevis. Familien, som jeg boede hos, var vegetarer, og det var her, jeg lærte at lave mad med grøntsager, gerne fra bunden. Men en gang imellem skulle det gå stærkt, og så var løsningen ofte Campbell’s tomatsuppe. Den fungerer nemlig fantastisk som sauce på pasta sammen med en ordentlig gang revet cheddar (vi var jo i England 😉 ), og den er jeg vild med den dag i dag 🙂

Jeg har ikke fået den mange gange siden, fordi jeg simpelthen ikke har kunne opdrive den i Dk, og jeg har været for nærig til at importere den, undtagen dengang jeg var gravid og cravede den så sindsygt meget, at jeg betalte en formue for 5 dåser på en hjemmeside, jeg ikke længere kan huske navnet på 🙂 (men nøj, hvor var det godt… 🙂 )

Så forestil jer lige, hvor lykkelig jeg var, da jeg opdagede den i min lokale Meny (!)

Ca. så glad her, sådan nogenlunde… 🙂