Overlocker hjælp. Anyone?

I sidste uge skrev jeg DETTE INDLÆG, hvor jeg spurgte jer, om der var noget, som jeg kunne hjælpe jer med. Jeg fik nogle kommentarer/ønsker, herunder sne til jul (det var så lidt, Marie 😉 ), men egentlig ikke så mange, som jeg havde regnet med. Jeg havde faktisk lidt forventet at blive bombarderet med småt og stort, for hvor tit er det egentlig, at man møder folk, der gerne vil hjælpe – uanset ønske?

Måske oftere end jeg tror, men måske skyldes den sparsomme ønskemængde det, at i ikke rigtig tror på, at jeg gør det? Indrømmet, der er ting, som jeg stadig har på to do listen (som en anbefaling af Københavns ammevenlige steder og anmeldelse af min yndlingsbog), men det er ikke, fordi jeg har tænkt mig at ignorere dem. Jeg vil bare gerne gøre det hele ordentligt, og det kræver lidt tid. Men det kommer!

Jeg vil nu gerne bevise, at jeg mener det, så nu får i lov at opleve magien lige nu og her! 🙂

For få dage siden fik jeg denne kommentar:

 photo Jelenablog_zps70d10b8e.jpg

Og jeg blev så glad, fordi der var én, der gerne ville have min hjælp, lige indtil det gik op for mig, at jeg ikke fatter en disse af, hvad spørgsmålet går ud på! 😉 Hvad hulan er en overlocker?

Heldigvis er der afslørende clue i spørgsmålet, så jeg (klog som jeg er 😉 ), kan regne ud, at det har noget med syning at gøre. Og selv om jeg ikke selv kan sy, så ved jeg, at der er mange af jer, der er dygtige til det. Og hvis jeg nu spørger rigtig pænt, er det så noget, som i vil hjælpe mig med? Et lynkursus til min søde læser, et link til en god side eller video, som opfylder ‘overlocker for dummies’ mindstekravene, hvad end de er?

I en god sags tjeneste? Nu det er jul og vi skal være ekstra søde ved hinanden? Jeg lover, at i får æren 🙂

Tusind tak og god karma herfra 🙂

6 kommentarer til “Overlocker hjælp. Anyone?”

  1. Det er mig med overlockeren – tænk sig, jeg troede, at du selv syede tøjet under mærket magic robes. Der kan man bare se 🙂 Spændende, om nogen melder sig under fanerne, med en guide.

    1. Skønt at høre fra dig 🙂 Jeg ville ikke offentlige dit navn, hvis nu du gerne ville være anonym. Ikke at jeg synes, at der er noget galt i at stå ved, at man ikke har styr på overlockeren 😉
      Jeg VIL så gerne lære at sy, men jeg har simpelthen ikke tiden til det. Jeg går og bilder mig selv ind, at jeg gør det, når børnene bliver lidt større, og der er lidt mindre at lave i butikken, men jeg er ikke 100% overbevist om, at det nogensinde sker. Til gengæld er jeg sikker på, at der er hjælp at hente her. Der skal nok komme et svar eller to. Ellers må jeg ringe til min svigermor og få hjælp dér! Glædelig jul 🙂

    2. Kommer an på hvor du bor? Jeg har været på “kend din overlock” kursus via aof (mener heg) på fyn hoa Annette Bonavent. Det var ret godt! Diverse symaskine forretninger har også kurser.

  2. Hej med jer,
    Jeg er jo vildt med at sy, syer næsten alt alvins tøj selv:-)
    Jeg kastede mig bare ud i det, da jeg blev gravid, og syntes at overlocketen var lidt skræmmende 😉
    Jeg lærte at bruge overlockeren på et sy-kursus, men det er altså ikke nødvendigt med sådan et. Der er to vigtige regler; sy ikke ind i nålen (det kan kniven ikke tåle) og pas på sy-tøjet, det går let i flere stykker, hvis du får det forkert ind til kniven.

    YouTube er din ven, og så har jeg fået og brugt utallige tips i blogland – så bare i gang!

  3. Kan også have noget med juletravlhed og ikke kunne overskue hvad man skal bruge af hjælp 😉 men tag et kik på YouTube – der lærer jeg meget inde.

    Og nu vi et ved det. Vi har behov for en croozer kid 1 2014 model i ny til ingen penge med regnslag – hvot skaffer jeg den mens den stadig er venlig over for to studerendes økonomi?

  4. jeg kastede mig over syning igen for 4-5 måneder siden (uden at ane hvad en overlocker var), og meldte mig til undervisning/sy-hygge med masser af læring hos Englestof i Hørsholm. De er bare så søde, og holder alle mulige workshops – bl.a. også et der hedder “Kend din overlocker”.. Så hvis der ikke er for langt til Hørsholm, er det et godt bud :-)))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *