Der skal ikke så meget til – en julefortælling

Klokken er lidt over 8, og jeg er oppe med drengene. Min mand og min bonusdatter sover, og jeg regner ikke med at se dem før kl. 9 – tidligst. Drengene ser tegnefilm på iPad,  mens Frost kører i fjernsynet for guderne ved hvilken gang, og jeg sidder og nyder roen. Dagen i går var fantastisk, og med den start, som dagen i dag har haft, er en gentagelse ikke utænkelig.

I år er det første gang, vi har holdt jul med børnenes farmor og farfar i København. De flyttede til storbyen for et par måneder siden efter 35+ år i det jyske, og efter en lejlighedsjagt i hele byen er de endt smack midt i vores gård (nærmere i en skøn lejlighed i den modsatte ende af vores kæmpe store andelsforening), og det har været rigtig dejligt. De har været en kæmpe hjælp med børnene, og de små har nydt at have dem tæt på, ligesom i går, hvor vi både kom i kirke, fik danset om juletræet og holdt jul efter traditioner, som min mand og jeg bestemt ikke har dyrket de sidste par år. Eller, jeg kan forstå, at vi har været rebelske på et punkt eller to, som fx. da vi åbnede julegaverne før maden og sagde pænt ‘tak for i dag’ allerede kl. 20, hvor de små var begyndt at gå i opløsning af alle de indtryk – men det var helt perfekt.

En rigtig, rigtig dejlig juleaften – også med dejlige overraskelser fra venner og familie – og nu ser jeg frem til ti dage mere med mine nærmeste. Jeg holder fri indtil 5. januar, og vi har ingen planer, og det er så skønt, som noget kan blive – selv om juleferien startede helt skævt med at min mand blev syg mandag, og jeg fulgte efter med opkast og selvmedlidenhed tirsdag. Jeg var lidt ynkelig, ikke mindst fordi jeg havde rigtig, rigtig svært ved at koble fra og omstille mig til det at holde fri. Men det var hurtigt overstået, og lige nu ser det ganske lyst ud – også udenfor, hvor jeg opdagede sne, da størstebarnets grød skulle i vinduet og køles af for en times tid siden.

 photo 47306c3d-cd32-477b-aaf4-9fcc5d02bc46_zps1b2a12cb.jpg

 photo 4d3d863b-fb4c-4da6-a145-95a72db1d29c_zpsa3f62cf5.jpg

Sne!

Ok, det er ikke den fineste sne, vejrguderne nogensinde har præsteret, men den er hvid, og jeg kan næsten høre den knase under vores fødder, selv om jeg ved, at den bliver til sjap, ligeså snart de første julegroggy morgenmennesker vover sig udenfor.

Men det sner, og mens vi sidder indenfor i varmen, og idyllen kun bliver afbrudt af ‘mig vil have æblejuice’ og ‘jeg vil også se den, som Philip ser, moaaar’, er livet noget nær perfekt.

Glædelig jul, alle sammen.

 photo fcec39e5-959b-4137-a3f6-9bf9e81c17ef_zps3e5003a6.jpgE

Det sidste billede: en time senere. Jeg er færdig med mit indlæg, og det er blevet lyst udenfor, og sådan ser vores gård nu ud, med farmor og farfars lejlighed i det fjerne 😉

Ps. Husk at jeg også er på Facebook 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *