Status quo – og alligevel ikke

For nogle dage siden sad jeg og læste nogle af mine blogindlæg fra sidste år, og det fik mig til at tænke (utroligt men sandt 😉 ).

Nogle af de ting, som jeg skrev bl.a. her,  kunne jeg ligeså godt have skrevet i går. Ikke om børnene, bevares, for de er blevet mindst 5 år ældre og lært mindst en milliard nye måder at drive os til vanvid på siden december 2013. Det, som jeg studsede over, var mine tanker om forretningen dengang og nu.

Det, som jeg læste, fik mig til at huske hvor træt men også håbefuld jeg var, hvad angik Sejedrenge.dk dengang. Hvordan jeg gik og gentog for mig selv, at nu kunne det ikke vare længe, før det begyndte at køre. Sådan, rigtig køre, med løn til mig selv og så’en 🙂 Jeg vidste indeni, at succesen og lønnen var lige om hjørnet, fordi det er hvad man får, når man har knoklet længe nok, og på det tidspunkt havde jeg gjort det i over et år.

Jeg vidste ingenting, skulle det vise sig, for her, et år senere, venter jeg stadig og håber.

Som jeg skrev bl.a. her, så har jeg per. 1. januar ansat Iben, der skal hjælpe mig med at ændre min forretning fra ulønnet arbejde (50+ timer om ugen) til en beskæftigelse, som tillader, at jeg holder fri i ny og næ, og som genererer en indkomst – bare en lille en 🙂 Jeg har ansat hende, fordi jeg har måtte erkende, at jeg ikke kan klare opgaven alene. Jeg er træt, og jeg har brug for én til at hive mig op af ‘hvad nytter det?’ hullet og få mig til at kæmpe igen.

på en måde er jeg samme sted, som jeg var for et år siden. Økonomien er stadig langt fra god. Og når jeg læser mit gamle indlæg, bliver jeg helt ked af det på vegne af Jelena anno 2013, som var så håbefuld men i stedet endte med at arbejde hele 2014, uden at hun fik den succes, som hun troede var lige om hjørnet. Det er da synd for hende, og jeg kan ikke lade være med at tænke, om historien mon gentager sig i 2015? Hvad hvis det samme sker for Jelena anno 2014?

Jeg kan ikke vide det. Men noget, som jeg ved nu – men nær havde glemt, da jeg læste mine gamle beretninger – er, at forretningen slet, slet ikke er samme sted i dag som for et år siden, selv om økonomien ikke er meget bedre. For der er sket så meget, og jeg har skabt så meget, og jeg har lært så meget, at det halve kunne være nok.

 photo 4ea05206-933c-4c3c-aa4c-bb362bcfd72a_zps8f9123c1.jpg

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Jeg har aldrig nogensinde i mit liv lært så meget på så kort tid, som efter jeg er blevet selvstændig. Ikke da jeg flyttede til Danmark, ikke da jeg læste på universitetet, ikke da jeg fik børn. Jeg har lært så meget om at drive forretning, om at producere, sælge, networke. Jeg har designet, jeg har været med til at lave læringsvideoer, jeg har lært at købe ind til butikken som en pro. Jeg er blevet arbejdsgiver, og jeg er blevet en haj til en masse ting, som jeg aldrig, aldrig nogensinde har troet, at jeg skulle lære. Jeg har rykket mine egne grænser utallige gange, alt sammen hånd i hånd med, at jeg er vokset og har udviklet mig som mor til to bitte små børn og en bonusdatter, som snart er højere end mig.

Jeg er langt fra den samme Jelena, som jeg var for et år siden, og derfor er forretningen heller ikke den samme. Uanset hvad der sker i 2015, vil mine handlinger fremover ske med afsæt i erfaringer og viden, som jeg ikke besad for et år siden. Og så kan det kun gå godt, ikke? 😉

Især når jeg nu har Iben, som er så entusiastisk og klar til at trylle, at jeg ikke kan lade være med at blive påvirket af det 🙂 Så i stedet for at være trist over, at 2014 ikke blev det år, hvor jeg kom i mål, vil jeg glæde mig over, at det lige om lidt er 2015, et frisk nyt år, hvor mulighederne er uendelige, og hvor sandsynligheden for at få succes er virkelig.

Det bliver så godt 🙂

 

10 kommentarer til “Status quo – og alligevel ikke”

  1. Jeg har fulgt din blog et par uger nu, og jeg må sige, at jeg har dyb respekt for dit mod: det er altså SUPER beundringsværdigt, hvad du har kastet dig ud i! Jeg ser frem til at følge med i 2015 🙂

    1. Tusind tak Nina, og velkommen til! Jeg håber, at jeg kan levere noget spændende og lever op til forventningerne 🙂

  2. Du skal SÅ meget klappe dig selv på skulderen! Du har udrettet fantastiske ting, som de fleste ikke engang tør drømme om. Et af de store problemer ved at være selvstændig er, at der ikke er en “chef” eller kollegaer til at rose. Og alle har brug for ros! Uanset alder! Det får os til at vokse, så opsøg ros og anerkendelse. 🙂

    1. Du har så meget ret Anette. Tak! Og så synes jeg, at jeg gerne vil give lidt ros til dig. Det kan godt være, at jeg har udrettet meget, men det kan ikke måle sig med det, som du har gjort. Du er et forbillede for mange af os. Tak 🙂

    1. Tak Jeanette. Det betyder virkelig meget med din opbakning. Jeg bliver glad hver gang jeg ser dit smilende ansigt på profilbilledet iblandt kommentarerne 🙂

  3. En af mine veninder fortalte mig engang, at nogle gange skal man huske at tænke på livet som en spiral: det føles som om man har taget en runde og er havnet præcis det samme sted en gang til! – men hvis man kigger nærmere efter ér man kommet videre og “højere op”. Det er ikke det samme sted, selvom man genkender følelserne fra tidligere runder. Det er opmuntrende trods alt at opdage det og det er jo også det du beskriver.
    Ønsker dig alt godt i 2015!
    KH Lisbet

    1. Jeg har tænkt på at skrive til dig flere gange, og så er jeg kommet fra det. Jeg synes, at din kommentar er så skøn. Lige det, jeg havde brug for at høre. Tusind tak og også godt nytår til dig 🙂 Kh. Jelena.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *