En rørende, uventet gave. Perfekt på den uperfekte måde.

I starten af året var en veninde – og dygtig fotograf – hjemme hos mig med sit kamera og en plan. Hun skulle tage billeder af min familie, men det skulle ikke være sådan nogle opstillede billeder, som man ser så tit. Hun ville gøre sig usynlig i et par timer eller fem, og så ville hun tage billeder af os i gang med helt almindelige familieting.

Det lyder ikke så spændende, vel? 😉

Jeg har netop modtaget billederne, og jeg er SÅ glad. Der er mange grunde til, at der er gået så lang tid, og jeg er glad for, at det er tilfældet. For jeg havde allerede glemt, hvor langhårede mine drenge var for bare et halvt år siden, og jeg havde glemt, hvad vi havde lavet den dag. Og da jeg så det slideshow, som fotografen havde samlet alle billederne i, blev jeg nostalgisk og taknemmelig. Ikke fordi billederne kun viser det, som jeg gerne vil vise frem (sådan noget som triste børn og deller er også med), men fordi de viser mig en virkelighed, som jeg elsker – og som jeg aldrig får igen. Vi er allerede videre. Børnene har længere lemmer og kortere hår. De kan så meget mere, og de udfordringer og glædestunder, som vi har med dem, har ændret karakter. Så meget er det samme, men så meget har ændret sig. Og det var jeg ikke helt klar over, før jeg så slideshowet. Tænk engang.

Det her er en af de bedste gaver, jeg nogensinde har fået.

Og det skal Jess, fotografen, havde en stor tak for. Like hende gerne HER og HER, hvis I forstår 🙂
[vidcore vid=”J2ieUzNM”]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *