Ikke mere Iværksættermor

Jeg har svært ved at finde ord. Ikke fordi jeg er usikker på, om det her er det rigtige at gøre, men fordi jeg allerede er videre. Rent mentalt er jeg, selv om jeg stadig hedder Iværksættermor både her, på Facebook og på Instagram. Det kommer til at tage noget tid, før jeg får helt styr på, hvad der nu skal ske, men hvad angår Iværksættermor, er dette farvel.

Jeg er ikke Iværksættermor mere. Bevares, jeg er stadig mor, og jeg holder nok aldrig op med at være iværksætter, om det bare bliver på hyggeprojektplan. Men jeg har rykket mig, ændret mig, siden jeg startede med at skrive denne blog for over tre år siden. Det føles ikke længere rigtigt at skrive om mine børn, og det er ikke længere terapeutisk for mig at dele mine tanker om mit liv som iværksætter – hverken mine fejl eller mine sejre. Nu føles det mere som pligt, og det er ingen god grund til at fortsætte, selv om jeg har lyst til at gøre det pga. jer, der følger med.

Jeg har brug for en pause. Brug for at finde ud af, hvem jeg er, nu hvor jeg ikke længere kan være Iværksættermor uden at spille en rolle, en lille smule.  Jeg går ikke offline lige nu og her, og jeg lover at holde jer opdateret, når jeg ved mere. Jeg skal nok finde ud af, hvem jeg er, nu hvor det er slut med Iværksættermor. Jeg kommer igen. Jeg håber, at I stadig er her til den tid.

Stort virtuelt kram til jer alle.

Jelena.

12 kommentarer til “Ikke mere Iværksættermor”

  1. Man skal aldrig skrive en blog kun af pligt.
    Jeg købte i øvrigt ar dit tøj før end begyndte at læse din blog og har igen planer om at stoppe med ar købe af dit tøj endnu.

    PS. Håber dit foredrag gik godt og held og lykke.

    1. Åh, en dejlig kommentar. Tak for den <3 🙂 Foredraget er først om to uger, og jeg er mega nervøs. Jeg bliver bare ved med at huske mig selv på, at det er SÅ godt at udfordre sig selv ind imellem, og hvor godt det kommer til at føles, når det er overstået 🙂 Tak fordi du læser med og ikke mindst køber mit tøj. Det er stort – større end man skulle tro. Knus herfra 🙂

    1. Det kan jeg godt huske og er glad for, at du vendte hurtigt tilbage 🙂 Jeg tror nu egentlig heller ikke, at det her er farvel for evigt. Det bliver bare anderledes fremover. Skal bare liiige finde ud af hvordan. Knus herfra <3

  2. Tusind tak, Mette. Det gør jeg højst sandsynligt. Jeg kan nok ikke lade være, når det kommer til stykket 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *