Foredragsholder – hvad tænkte jeg på?!

Nogle af jer kan måske huske, at jeg engang var sådan én, der råbte lidt højt. Jeg har råbt op omkring kønsidentitet hos børn, kvinders (syn på vores) kroppe, familiepolitiske beslutninger og meget mere. For et halvt års tid siden brølede jeg om flygtninge i Danmark, noget som jeg bestemt mente, at jeg var superekspert i, eftersom jeg selv er flygtning, omend jeg ofte glemmer, at jeg er det.

Jeg råbte, og jeg brølede, og jeg blev hørt. Det endte med et par klummer i en avis, og det resulterede i, at jeg blev kontaktet af mennesker med en vifte af forskellige holdninger, heriblandt en venlig mand, som ville høre, om jeg ikke havde lyst til at holde et foredrag om emnet.

Emnet, som var mig og mine erfaringer.

Jeg var beæret over, at der var nogen, der havde lyst til at høre mig brøle live, så jeg sagde ja, og jeg tænkte, at det var da super, at jeg så kunne få lov til at skrive “foredragsholder” på mit CV bagefter, hvis nu mit designer-forhandler-videoproducent  imperium faldt  begyndte at kede mig 😉 Det er ALTID godt med nyt på CV’et – det ved alle jo 🙂

Men jeg glemte lidt, at jeg brøler bedst, når jeg gemmer mig bag en skærm, og jeg glemte ret meget, at mit sidste foredrag var en piiiiiinlig affære, hvor jeg – og min stemme – rystede så meget, at jeg bliver i tvivl om, hvorvidt der var nogen, der fangede, hvad det var, jeg talte om (ahhh, de glade uni-dage 😉 ).

Da jeg sagde ja, så jeg ingen udfordringer, jeg ikke kunne klare. Jeg tænkte, at det lød da meget spændende, og at jeg, som jo er vokset sååååå meget de seneste år (på alle måder 😉 ) sagtens kunne tale om mig selv i Netværket Jobcaféen i Rudersdal. Det var jo sikkert noget med nogle jobsøgende, som alligevel ikke gad være der, og de ville sikkert synes, at det var ligeså spændende at  se og høre på mig som at tage til endnu et ‘sådan skriver du det perfekte CV’ foredrag (jeg håner ikke – jeg har selv været der).

Wrong!

Det viste sig så, at foredraget henvender sig til folk, som beskæftiger sig med flygtninge, altså professionelle, som forventer at lære noget, som de kan bruge. Fra mig.

Jeg har lyst til at melde mig syg allerede 3 uger, inden jeg går på.

Kan man det? 😉

For ja, ja, jeg skal bare fortælle om min barndom og mine unge dage som tilflytter i DK. Men hvad hvis jeg husker tingene forkert? Hvad hvis klappen går ned? Hvad hvis teknikken fejler (for det gør den!) forudsat jeg overhovedet kan finde ud af at få lavet en Power Point præsentation. “Du skal bare have et usb-stik med”, siger de. Har jeg overhovedet Power Point, tænker jeg, og hvordan dælen styrer man sådan et bæst?! 😉

Min pointe?

Jeg skal holde et foredrag snart. Og i dag har jeg fundet ud af, at alle kan komme med, bare de tilmelder sig. Og jeg gruer for det, men jeg har lovet at dele, så her er info:

foredrag

Wish me luck

 

 

 

 

4 kommentarer til “Foredragsholder – hvad tænkte jeg på?!”

  1. Brug kun PowerPoint til billeder! Skriv små kort med stikord. Øv din tale mange, mange gange inden, både alene og foran en, du stoler på.
    Så skal det nok gå!

    (Men for G’s skyld, lad være med at lave hele dit foredrag i stikord på PowerPoint..! Åh, det dræber bare alting ;))

  2. Du skal da nok blive mega sej !!!!! Og haha, kender godt det der med den ømme hals, der helt sikkert breaker ud i mega sygdom lige den dag !! Kender det !!! Masser af møs og highfives til dig – også om 3 uger i Holte 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *