Pokemon Go i Danmark – go eller no go?

Jeg har lige været i Fakta ganske frivilligt på trods af, at det på ingen måde var presserende og på trods af, at jeg egentlig ikke havde lyst. Hvorfor gjorde jeg det så, når sofaen, der er mig så kær, kæmpede ligeså brav en kamp for at give slip på mig som jeg for at rejse mig? (åh, I vil gerne vide det 😉 ).

Fordi der er et tårn lige ved Fakta, som giver Pokemon Go bolde.

I know!!!! 🙂

Jeg havde set det tidligere i dag, efter jeg havde downloadet appen, men på det tidspunkt var jeg alene hjemme med drengene, og det passede ikke liiige. Vi havde trods alt netop brugt to timer på at finde ud af spillet og jagte de bæster rundt omkring på Nørrebro. Eller, hvis I spørger drengene, så legede vi på to forskellige legepladser, hyggede os ved at springvand og tog billeder af grafitti og fine malede sten i nærheden af vores hjem, tandlæge og biblioteket, hvor vi endte med at låne 16 bøger. Vi var på en super hyggelig familieudflugt! 🙂

Det, og så spillede vi Pokemon Go, sådan lidt 😉 Eller rettere, vi prøvede at spille fangeleg med deres server, for den en en utilregnelig lille gut, eller hvad sådan en nu vil kaldes (ud over MEGA freaking dårlig)! Agggh, om jeg forstår, hvordan det spil nogensinde er blevet så populært!

Eller, det gør jeg jo. Jeg har lige været i Fakta for at handle (sagde hun og pudsede sin glorie) fordi jeg tidligere i dag brugte alt for mange bolde på at fange en led (men nuttet) flagermus, som jeg så ikke engang fik point for, fordi serveren svigtede, lige som jeg skulle til at høste flagermus, point og hæder. Så nu havde jeg ikke så mange bolde tilbage, og hvis jeg skulle have flere bolde at bonke Pokemon i hovedet med og nå til level 5, hvor man kan begynde på nye sjove opgaver, var tårnet svaret.

(og det skule jeg jo, for det er jo pokkers vanedannende! 🙂 )

Men så var det, at tårnet ikke virkede. ‘amen altså! Og det var ikke kun mig, der blev frustreret over det. Der var dæl’me også to andre, der stoppede op på cykelstien (turister, der skulle finde vej, tænkte jeg), og som jeg overhørte sige: “It doesn’t work!”.

Ahem.

Jeg har været i gang med Pokemon Go i Danmark en enkelt dag. Jeg er blevet så meget hooked, at jeg har brugt flere timer på at spille, og jeg er blevet så irriteret over, at l*rtet ikke virker, at jeg overvejer at slette spillet igen. Man kan (sgu da) ikke lave et spil som en seriøs virksomhed, som jeg formoder tjener kassen på det her, og så byde deres brugere fejl på fejl på fejl på fejl på fejl  – og bestå.

Eller kan man?

Jeg tjekker lige, om der ikke er nogen Pokemons i nærheden, inden jeg går i seng. Hvis jeg er heldig, virker det nu, og jeg har måske en enkelt bold tilbage…

pokemon go

4 kommentarer til “Pokemon Go i Danmark – go eller no go?”

  1. Jeg har ikke selv prøvet det (fordi jeg ved, det er vanedannende, og jeg bor i Pissejylland og alligevel sjældent forlader matriklen, så chancen for at advancere er forsvindende lille anyway), men har hørt så mange historier om børn, der løber, går og cykler, hvor de før ville sidde foran computeren.
    Læste også om en autistisk dreng, der var begyndt at socialisere, og hans mor var SÅ lykkelig.

    Og ud fra de historier, vil jeg dømme det til at være mega GO! Det giver motion og gør folk sociale – du kunne fx have fået en sludder med de udenlandske turister. Måske kom de fra et spændende land, og havde sjove ting at fortælle om Danmark. Eller også kunne I bare brokke jer over, at lortet ikke virkede, men I kunne brokke jer sammen.

    Jeg er sikker på, typen går over igen efter nogle uger. Eller måneder. Det originale Pókemon holdt da vist kun nogle år? 😉😄

    Jelena, I pick YOU!

    1. Haha 🙂 Ja, det var lidt en døgnflue 😉
      Jeg har hørt de samme historier som dig, og jeg tror på dem. Hey, jeg kom da i Fakta i går, selv om det ikke var nødvendigt, og vi fik cyklet en ordentlig tur, drengene og jeg, tidligere på dagen og lært noget om de statuer og andre kulturelle ting, som vi stoppede op ved pga. Pokemon Go. Normalt går vi ellers bare forbi uden at kigge op. Når det så er sagt, så må jeg indrømme, at jeg også var lidt mere fraværende overfor drengene, end jeg normalt ville have været, fordi jeg liiiiige skulle tjekke, om der var en Pokemon eller noget interessant i nærheden. Eller var jeg? Måske ville jeg bare have været på IG i stedet, hvis jeg ikke havde haft Pokemon Go? Det var derfor, jeg prøvede at indrage drengene. Men det var så pokkers svært at fastholde deres interesse, når lortet gik i “frys” hver gang der var ved at ske noget spændende 😉 Op ad bakke. First world problems, så det batter 😉

    1. Jeg ved ikke, hvordan man gør på iPhone, men på Android (jeg har Samsung 5), kan man gennemtvinge stop under “Indstillinger” og derefter “Applikationsmanager”. Så klikker du på Pokemon Go og vælger “Gennemtving stop”. Derefter går du bare ind på spillet igen, som nu gerne skulle starte forfra 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *