Min

Jeg tror, at alle har det sådan en gang imellem. Jeg ved, at børn kender følelsen. Det dér hvor man tænker, at det her, det er mit. Jeg ejer det, og jeg vil nyde det og knuselske det.

Alligevel har jeg dårlig samvittighed over at have det sådan. For jeg er en sød pige, som for længst har lært at dele, ret flittigt, endda, hvis man tager bloggen og IG profilen i betragtning, men man kan ikke overdrive på sociale medier, vel?

Eller kan man?

For ikke så lang tid siden skrev jeg dette indlæg. Jeg mente hvert et ord. Det er ikke noget, der er kommet pludseligt, og jeg er ikke ked af det eller noget andet semi-alarmerende. Jeg tror bare, at det er blevet tid til, at der skal ske noget nyt i mit liv. Nu har jeg været “offentlig” og delt og delt og delt i snart 4 år, så måske er det ikke så mærkeligt, at jeg begynder at søge grønnere græsgange. The other side, som de jo siger, bare mindre Darth Varder- agtigt 😉

Det modsatte.

Jeg har brug for mit privatliv.

Ikke som i “lad mig dog være, I skøre stalkers”, for dem har der sådan set ikke været nogen af (totalt fiasko af en offentlig person at være, eller noget 😉 ), men som i “jeg er mættet og træt af at skrive personlige, private ting om mig selv og min familie”. Jeg har ikke længere brug for at være alles. Jeg vil gerne være min.

Jeg dropper ikke bloggen eller IG eller Facebook. Heller ikke livet som selvstændig, som jo kræver, at man er offentlig. Men jeg kommer til at lave nogle ændringer frem til nytår.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg gør, endnu. Jeg skal lige finde frem til, hvad der godt må være fælles, og hvad der kun skal være mit. Det er en øvelse, der er ny, og jeg skal lige øve mig. Det er sådan, man lærer det, ikke? 🙂

min

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *