Ingen debat tilbage

Jeg har lidt krise for tiden. Eller, det er jo løgn. Det er ingen krise. Men det er usædvanligt, og jeg er ikke god til usædvanligt. Og det er jo også løgn. Hvis der er noget, jeg er god til, er det at forholde mig til nyt. Nye omgivelser, nye udfordringer, nye bekendtskaber. Jeg opsøger dem, dyrker dem, elsker dem. Men jeg er ikke god til nye følelser. Som fx. den følelse (eller mangel på samme?), som jeg har været ramt af (for vi ved alle, at man bliver ramt af følelser (?) 😉 ) i flere måneder nu.

Den har ikke noget passende navn, så det må klares med en beskrivelse.

Som nogle af jer ved, er jeg normalt sådan én, der har holdninger. Sådan én, der råber højt, når noget ikke er i orden (for jeg ved da om nogen, hvad der er ok, og hvad der ikke er 😉 ). Jeg vil have retfærdighed, vil jeg, og jeg brøler og handler, indtil jeg får den. Jeg debatterer, indtil mine opponenter er debatteret i gulvet, eller om ikke andet så trætte af at høre på mig, at de sætter debatten på hold.

Men nu er den gal.

For jeg har ingen debat tilbage i mig.

Jeg må have opbrugt min debatkvote. Måske jeg har fornærmet debatguderne?

Der er i hvert fald intet at hente. Nada.

Jeg har INTET. Selv om verden er af lave, og der er så meget at brøle af, græde og være vred over.

For ikke så lang tid siden skrev jeg et indlæg om nye muligheder. Åbne døre. Og nu er det, som jeg skrev om, væk, og det er også ok. Jeg tror bare lidt, at det har gjort noget ved det dér håb noget. Hvis intet virker – der intet håb er -nytter det heller ikke noget at kæmpe, vel? Og hvis det ikke nytter noget at kæmpe for noget så småt, hvad nytter det så at hidse sig op over alle de store ting, der er urimelige i verden? (bortset fra, at det rent faktisk nytter, som vi så HER, men det var dengang 😉 ).

Jeg er træt.

Og jeg orker ikke at debattere. Kunne ikke, hvis jeg ville. Synes egentlig også, at det er lidt af en tjans at oploade feriebilleder, hvis jeg skal være helt ærlig.

Jeg vil bare gerne nyde ferien med familien og finde gejsten igen.

Jeg er ikke ked af det.

Jeg har bare ikke lyst til at debattere eller kæmpe lige nu. Jeg vil bare gerne være. I den dér virkelige verden, som man hører om en gang imellem.

Den lyder til at være rar. Tænker jeg. Og så tænker jeg ikke meget mere i dag. Ingen grund til at overdrive 😉

 photo philipogfraeligoslash_zpsauxzcqqa.jpg

2 kommentarer til “Ingen debat tilbage”

  1. Fuck. Kan så godt genkende den der følelse. Man sidder og kigger på al håbløsheden i verden, og tænker: det hjælper jo ikke noget at debattere om det, når verden alligevel bare ramler om en!
    Eller jeg tænker sådan. Men jeg ER syg, så det er måske noget andet. Jeg ved det ikke, og jeg har heller ikke rigtig noget fornuftigt at sige til det.
    Ikke andet end at jeg også har oplevet, at det går over igen, når lykken atter vender. Eller i hvert fald kort tid efter…

    “This too shall pass”

    1. Jeg tænkte faktisk på dig, da jeg havde skrevet det. Jeg ved godt, at du kæmper, og jeg kan bestemt genkende nogle af de tanker og følelser, som du har delt <3 Det er mærkeligt, egentlig. For jeg er ikke ked af det. Det er mest som om jeg har brug for en pause. Så den vil jeg tillade mig at tage. Så ser vi, hvad det ender med 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *