Kan du finde fejlen? Og lidt om arbejde. Og Youtube.

Der sker rigtig mange spændende ting for tiden hvad angår mit arbejde. Juhu! 🙂 Ikke at der er noget nyt i det, sagde det voksne damp-barn her (med al respekt ), men for tiden sker der rigtig mange sådan, virkelig spændende ting. På en gang! (wow, manner, og mere til! 😉 ).

Jeg aner (vanen tro) ikke, hvad det hele skal ende med, men jeg nyder processen. Jeg ved ikke, om I kender det, men det er måske lidt som en graviditet. Man har fået sat noget stort i værk, og man glæder sig og er ved at dø af spænding, men man kan ikke rigtig være sikker på, at det bliver liiiige, som man havde forestillet sig. Det kan man jo ikke, vel? 🙂

Cut the crap og kom til sagen (jeg kan næsten høre jer) 😉 Okay, okay. Jeg er ude i noget med, at mit tøj skal eksporteres. Sælges i udlandet, i første omgang i enkelte lande i Europa, hvis alt går som planlagt. Og det er saftsuseme stort! Desuden er der noget med, at jeg måske skal skrive et par klummer i en avis, sådan én med læsere, der kan nogle lange ord, og forventer, at jeg også kan det (!) – og så er der det sidste, som jeg er helt vildt begejstret over: Der skal laves flere Youtube læringsvideoer! Jep 🙂 Der kommer i hvert fald 3 nye og måske endda 5, og (det var fan’eme også på tide 😉 ) de bliver ligeså korte og søde og hyggelige og lærerige, som de gamle, som I selvfølgelig alle kender og elsker 😉

Jeg ved ikke, hvornår noget af ovennævnte rent praktisk kommer til at ske, fordi ting har det med at tage meget længere tid, end man tror. Også når “man” bliver utålmodig og prøver at hoppe over, hvor gæredet er lavest, hvilket sparer én et minut eller to, men også sikrer et knap så perfekt resultat (doh! 😉 ). Jeg tænker selvfølgelig helt generelt og uspecifikt, men hvis I lige sidder og savner en lille hyggeudfordring, så kunne det være, at der var en fejl i en af videoerne, som allerede er på Youtube (og ganske gratis 😉 ). De varer kun ca. 1,5 minut hver, og de er nok sjovest, hvis man er lille bitte og/eller har en opfattelses- og koncentrationsevne som én, der går med ble 😉

Hint: Det kunne måske være denne video.

Resten kan ses eller genses HER.

 photo youtube Collage asymetrisk_zpsaddijfmx.jpg

4 kommentarer til “Kan du finde fejlen? Og lidt om arbejde. Og Youtube.”

    1. Hvor jeg elsker, at I ser dem så tit! Det gør mig så glad <3 🙂 Fejlen er, at der ikke er noget "W" i den ene alfabetsang. Jeg vidste det godt, men vi var kommet bagud, og jeg kunne (ville) ikke have yderligere forsinkelser. Så jeg sagde 'pyt' 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *