Modløs

“Hvis du tror, at du har en depression, er det vigtigt, at du siger det, så vi kan gøre noget ved det.” – sagde min kære mand forleden aften.

Ikke ud af det blå, bevares. Der er en kontekst.

Vi sad, som vi så ofte gør, hver for sig og alligevel ikke, og vi snakkede om arbejde. Mit arbejde. Den butik, som jeg er ved at lukke, og den uvisse fremtid, som vi går i møde.

Og mens vi snakkede om praktiske detaljer, slog det mig, at jeg sjældent sætter ord på, hvad jeg føler, når vi bare er os. Jeg kan sagtens fylde side op og side ned her på bloggen med netop det, men jeg er ikke altid så god til at tale om det derhjemme.

Let’s face it.

Det er deprimerende at tale om det uvisse og ens usikkerhed og frygt for fremtiden. Og trættende. Også for mig. Så jeg har det med at fokusere på det positive og ellers klø på med det praktiske. Men her forleden følte jeg mig inspireret til at dele det hele råt for usødet med det menneske, som efterhånden kender mig bedst, og jeg nævnte, sådan henkastet, som man gør, at jeg føler mig lidt modløs.

Og det var dér, min handle- og resultatorienterede mand leverede den indledende sætning i dette indlæg. Jeg er sikker på, at der findes en model i en handelsbog, der beskriver præcis det, som han gjorde, da han registrerede, at der var en mulig udfordring og satte gang i at analysere den med henblik på at finde frem til den bedste løsningsmetode 😉

Men det, som ramte mig mest, da han talte til mig, var:

Depression.

Og jeg tillod mig at overveje, bare et splitsekund, om der kunne være noget om det, efter jeg selvfølgelig havde afvist det med det samme, da jeg for lang tid siden har besluttet, at sådan noget aldrig kommer til at ske for mig (fordi jeg er en superkvinde med superkræfter og selv bestemmer, hvad jeg bliver ramt af – eller noget 😉 ).

Jeg overvejede det.

Men jeg er ikke deprimeret.

Jeg føler mig bare lidt modløs.

Ikke hele tiden. Bare en gang imellem. Når jeg har så meget at lave, at jeg ikke kan overskue, hvor jeg skal starte, og jeg går helt i stå – som nu, midt i en butikslukning i en jule-/nytårferie. I en tid, hvor alle er hjemme, og der både skal arbejdes og hygges på tid, inden butikken skal stå tom og nydelig d. 31.12, og børnene skal tilbage i børnehaven d. 4. januar.

Hånden på hjertet: Jeg kan ikke helt overskue, hvor jeg skal starte henne, når nøglerne er afleveret, og jeg skal videre i programmet med resten af forretningen. Mest fordi programmet ikke er skrevet endnu, selv om jeg selvfølgelig har en idé om, hvor jeg skal hen.

For jeg skal liiiige lukke, og jeg skal lige have lavet en konkret plan. Og så skal jeg i gang med at udføre den.

Jeg ved det godt. Allerede dér er der noget, der ligner en slagplan.

Men jeg føler mig lidt modløs.

Og det er sikkert bare en reaktion på, at jeg også havde en slagplan, da jeg for knap tre år siden stod foran åbningen af den butik, som jeg nu er ved at lukke. Optimistisk og klar til at erobre verden.

Det er sikkert helt naturligt, og sikkert også sundt, at jeg nu, hvor jeg står i samme situation, føler noget, selv om det ikke er rart.

Og jeg ved, når jeg tænker rationelt og kigger tilbage på, hvordan det er gået de andre gange, hvor jeg været usikker på fremtiden, at jeg nok skal finde en ny rutine og få skabt en ny hverdag igen. Fyldt med spændende opgaver og udfordringer og gå-på-mod.

Men lige nu og her vil jeg tillade mig at omfavne det, at jeg føler mig lidt modløs.

Sige det højt.

Det må man gerne.

 photo 0b03be6c-961f-4fbf-98fa-169ee9bf6e6e_zpsw4zmao1u.png

10 kommentarer til “Modløs”

  1. Den følelse kender jeg godt…
    Har den sådan set lige nu.
    Verden ligger åben for mine fødder. Jeg har muligheden for at gå 100% efter drømmen. Men så bliver jeg ramt af modløsheden. For hvad nu, hvis det ikke går?

    Hvad hvis ingen gider købe mine designs?

    Hvad hvis jeg fejler?

    Nu sagde jeg det også højt…

    1. Åh, lad os råbe det i kor! 😉
      Det er godt at få sagt tingene højt, tænker jeg. Også de lidt kedelige. For så kan man ikke ignorere dem, og så gør man noget ved det. Jeg kan desværre ikke sige dig, om du skal gå 100% efter drømmen eller ej (og skal heller ikke, slet ikke nu, hvor jeg er lidt modløs 😉 ), men hvis der er noget, som jeg kan gøre for at hjælpe, må du endelig sige til. Og held og lykke fremover 🙂

  2. Er dybt rørt over dit indlæg, fordi det rammer noget velkendt.

    Den der fighter vilje du har, den får dig igennem og pludselig har du både ryddet butikken, lavet en plan og tacklet det hele.

    Modløshed er en okay følelse, for lige om lidt tager du kampen op.

    Glæder mig til at se dine næste træk, for du er dybt inspirerende.
    De bedste hilsner Rikke

  3. Tak! Jeg elsker din ærlighed. Da jeg læste de indledende ord, tænkte jeg: “Nej! Åh nej, altså!” – for det var jo ikke sådan, det skulle gå.
    Som du siger, er der himmel til forskel på at være deprimeret og på at være modløs – lidt som at have stress og at være stresset/travl.
    Det er okay at være modløs, hvis bare det ikke bliver en sovepude, læste jeg faktisk i en artikel så sent som i dag. Og det giver god mening, synes jeg. Du skal ned, før du kan komme op igen, og det er vist helt normalt at føle det sådan, når fremtiden er usikker og/eller man afslutter et stort projekt.

    Jeg glæder mig, ligesom de andre, til at se, hvor dit mod fører dig hen. For det kan godt være, du har tabt det lidt i lukning og maling og hygning, men det er der! Du er modig og dybt inspirerende. Omfavner du bare modløsheden, bare du husker at gå ud og finde mødet igen (hvis det altså ikke finder dig først ;))

  4. Godt skrevet og så fint du sætter ord på. Husk at trække vejret helt ned i maven. Så mærker du:o) Held og lykke med det hele. Tror på du nok skal gøre det du gerne vil. Husk nu at nyde livet og det der er nu for tiden går hurtigt. Jeg har lært at leve og nyde, at leve i nuet og sikke en skøn ting det er. Kan varmt anbefales:) Held og lykke med det hele.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *