Intelligens

Jeg er gift med en Mensaner. En af dem, der hører til toppen af poppen, hvis man ellers går op i, hvor meget 92 x 32 giver, uden brug af lommeregner.

Og så meget mere til, men han er en sugemalle, når det kommer til viden, og det er vores børn også. Philip, som lige er fyldt 3, kan tælle til 100, og Alexander på 4,5 kan tælle til 1.000.000  – og læse, sådan som i ‘Se, mor, der står ‘spil på heste!’ (damn you, Kbh kiosker 😉 ).

Intelligens er noget mærkeligt noget.

Jeg har lige set et program med Amalie fra Paradise Hotel, hvor hendes intelligens bliver målt til ca. 75, hvor gennemsnittet er 100.

Amalie, som lader til at være lykkelig.

Og jeg kan ikke lade være med at overveje, hvad vi skal bruge det det dér intelligens noget til, når det  kommer til stykket.

Jeg er super stolt af mine børn. Og mand. Men jeg går mere op i, at de skal være lykkelige end noget andet.

Man er vel mor.

Og så tager vi indlægget om skolevalg en anden dag 😉

8 kommentarer til “Intelligens”

  1. Men… din mand er jo ikke kommet særlig langt? Han bor stadig i DK og er så havnet i forstærderne (aka der hvor ALLE gemene borgere ender). Du siddestiller det at kunne tælle (MY GOD!) med en intelligens og det er SÅ farligt! Ja, man skal opmuntre ens børn til, at det er sjovt at arbejde med matematik ala ord på samme niveau. Men hold nu kæft hvor gør du dine børn en bjørnetjeneste, hvis du tror, at de er specielt intelligente pga af dette? Jeg brugte folkeskolen på at læse engelske bøger, skriver 100+ sider boger selv (som jeg ALDRIG viste til voksne, som så kunne poste det på FB). Være interesset i kunst osv. Og valgte så i sidste ende at læse matematik. Men hold nu kæft hvor er det kvalmt, at disse små børn fra starten skal have en mor, hvor skriver indlæg om, hvor klooooooge de er. Fuck mand, jeg ville aldrig tilgive mine forældre for at gøre det!

    Giv dem nogle år! Lad dem være børn! Hvis de er så intelligente, så skal de nok nå langt TIL TRODS (!) for din indvirken. Langt længere end din mand er nået – hvorfor forsker han ikke i udlandet? Kunne han ikke få funding til det? Det er netop disse spørgsmål man må stille sig, når du skriver indlæg efter indlæg om hvordan din mand er så klog? Han har i så fal fejlet?

    1. Det er netop pga. det her, at jeg fortrød indlægget. Fordi jeg var bange for, at folk ville misforstå. Det gjorde du, men det kan jeg ikke hidse mig op over. Hav en dejlig dag 🙂

  2. Nogle gange er det dem, der ikke tænker for meget over tingene, der virker til at være bedst tilpas. Jeg forstår godt, du er stolt af dine dygtige drenge (alle tre), men det kan vel være en trøst, at det nok skal gå alligevel, selvom de ikke ender i Mensa? 😉

    PS: Min første kæreste, som jeg mødte for 15 år siden, var med i Mensa. Han var en dum skid. Så tror ikke det har noget med det at gøre.

    1. Der er intet pres herfra for at de skal komme med i Mensa eller et bestemt sted hvad angår profession. Kun et ønske om, at de bliver lykkelige 🙂 Og selvfølgelig siger det at være med i Mensa ikke noget om, hvordan man er som menneske, eller om man er mere lykkelig af den grund. Jeg kunne ikke være mere enig 🙂

      1. Læste det bestemt heller ikke sådan, altså som om, det var noget, du stræbte efter. Jeg tror bare, mit forsøg på at være morsom blev lidt for kluntet, så det ikke helt gik igennem 😉 Ville egentlig bare sige: selvfølgelig er du stolt, det kan jeg dælme godt forstå, og man kan vel kun bruge intelligens til noget, hvis man udfordrer den rigtigt.
        Ja, for det var faktisk det, jeg mente med min første sætning… Skal jeg nu tro på de målinger, så er min hjerne også ret godt med. Så den overtænker konstant, og det er sgu ikke altid lykken. Håber dine drenge får glæde af deres hjerner, om de kommer med i klubben eller ej 🙂

  3. Super godt indlæg – det er da utroligt at det er forbudt at sige ‘her er min mand, han er sej og her er mine børn – de er endnu sejere’. Jeg synes at det skulle være forbudt at lade være med at sige det – men jeg kan sagtens følge din pointe om hvad vi så egentlig skal med den der intelligens. Jeg tror at vi skal bruge den – uanset hvordan den giver sig til udtryk – det kan godt være at Amalie har brug for en lommeregner, men hun er til gengæld vanvittigt meget bedre til at iscenesætte sig selv og leve af at være ‘Amalie’ end de fleste andre – og respekt til hende for det. Og kæmpe respekt til dine seje unger – i modsætning til Sofie synes jeg at de lyder usædvanligt intelligente – og jeg håber at de kan få lov til at vokse op og nyde det og bruge det i stedet for altid at skulle dukke hovedet og spille dumme når janteloven kigger forbi…
    Hav en dejlig dag 🙂

    1. Tusind tak for din kommentar 🙂 Den er virkelig, virkelig værdsat. Jeg kunne ikke være mere enig.
      Tak 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *