Engang var jeg flygtning

I har måske lagt mærke til hashtagget #engangvarjegflygtning. Det florerer på de sociale medier og viser mennesker, som engang var flygtninge, med et skilt, hvor der står, hvad de er i dag. Der er læger, ingeniører, konsulenter, skolelærere  – og så meget mere end det, men kampagnen har nu engang fokus på profession.

Og det er en fin kampagne, synes jeg, og et rigtig fint billede af, hvem flygtninge, som vi taler om her under valgkampen, som var de en homogen enhed og en byrde for samfundet, er. Ud over at være født i et andet land end Danmark.

Og jeg har overvejet at tage en selfie med et skilt, for jeg er jo en af dem – flygtninge – men jeg har ikke gjort det.

Grunden?

Min profession.

Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal skrive.

For idéen med kampagnen er jo at vise, at der findes en masse flygtninge, som bidrager til det danske samfund. Beriger det, ligefrem, med en smule fri fortolkning. At vise succeshistorier.

Og jeg er jo selvstændig.

Det er der ikke just prestige i, vel? Slet ikke, når man har en virksomhed, hvor man ikke har råd til at udbetale løn til sig selv – og ikke har gjort det i snart tre år. Cand.mag.’er, som blev selvstændig, hjælper ikke på det. Hende, der var på SU i over fem år, fik topkarakterer og så ikke kunne få arbejde indenfor sit felt, skriger heller ikke succes, vel?

Ja, ja, hun har da haft arbejde, siden hun var 15 og har betalt skat af knap så studierelaterede jobs, men det er ikke just den historie, som de er ude efter, er der noget, der siger mig. Og så må vi vist hellere holde det for os selv, at hun betaler til a-kassen, selv om hun ikke kan få dagpenge, da virksomheden ikke kører med plus – fordi dagpenge er noget, der skal erstatte en tabt indtjeneste. Løn er et godt eksempel.

Hov.

Jeg har ikke fulgt særligt godt med i valgkampen.

Jeg har haft travlt med at køre lagersalg, holde events og skrabe penge ind, så jeg kan betale den kommende kollektion, som gerne skulle være det, der gør, at jeg får den succes, som de fleste selvstændige virksomheder – ligesom min egen – sukker efter og arbejder popoen ud af bukserne for at opnå, i to/tre/fem år, uden noget sikkerhedsnet.

Men jeg har lagt mærke til, at der er blevet talt en del om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Eller om det bedre kan svare sig med kontanthjælp. Der er også blevet sagt en ting eller to om dagpenge. Tit i sammenhæng med de dér flygtninge dér.

Og jeg har tænkt og tænkt og tænkt, at jeg er nået frem til, at jeg føler mig i højere kurs som flygtning, end jeg gør som selvstændig. For jeg kan ikke få nogen af delene, nu hvor jeg ikke længere er flygtning. Hverken dagpenge eller kontanthjælp. Ikke engang SU, selv om jeg vil mene, at den investering, som jeg er i gang med nu, i form af min forretning (som bliver en succes, hvis ikke min kære mand bliver træt af at forsørge mig og vores børn, og banken siger stop for at låne os penge, som vi selv skal betale tilbage – og ikke til SU-lån renter) er mindst ligeså vigtig som fx. en universitetsuddannelse.

Jeg vil så gerne deltage i #engangvarjegflygtning kampagnen, men jeg kan ikke få mig selv til det. Jeg kan ikke skrive ‘nu er jeg selvstændig’ og stå rank og stolt.

Der er ingen prestige i at være selvstændig. Ikke så længe man er i opstartsfasen, og man kæmper.

For så er der mere hjælp at hente, når man er flygtning.

Måske hashtagget #jegerselvstændig er ligeså relevant som #engangvarjegflygtning?

 photo IMG_20150617_211418_zpsoi29kkv7.jpg

 

10 kommentarer til “Engang var jeg flygtning”

  1. Kloge og tankevækkende ord… Ofte synes jeg det er svært som selvstændig at sætte sig ind i de ting, politikerne og medierne diskuterer. “Det skal kunne betale sig at arbejde” – hvad betyder det? Jeg tror de mener pengene… For mig er motivationen friheden. Jeg vil heller knokle som selvstændig end ha’ økonomisk tryghed som lønmodtager.

    De burde måske diskutere lidt mere, hvordan nye iværksættere kom lidt mindre promblemfrit i gang… Jeg omdannede min enmandsvirksomhed til ApS imens jeg var på barsel, men havde ingen aktivitet i virksomheden før i år. Men jeg fik en bøde fra SKAT, fordi jeg ikke havde fortalt dem jeg ikke havde tjent en rød reje. 800 kroner koster det åbenbart at tjene 0 kr. Jeg hørte en-eller-anden sige i radioen: Det er lige meget om du er Novo Nordisk eller en nystartet enmandsvirksomhed. Du skal bøvle med de samme (latterlige og tidskrævende) administrative byrder.

  2. Super godt skrevet … 😀 Kan virkelig godt nikke genkendende til dine synspunkter – det er super hårdt at være selvstændig og særligt i opstartsfasen som jo kane vare i flere lange år. Det skal der simpelthen gøres noget ved – så det motiverer flere som ikke er i arbejde, til at arbejde. Jeg nyder lønslavearbejdet lige så meget som når jeg i perioder har været selvstændig og freelancet. – det giver mig friheder på 2 forskellige måder. – plusser og minusser så at sige.

  3. Sad but true :/ Altså, jeg synes jo, du er pisse sej! Og at du burde kunne stå rank og stolt fremvise, hvad du har opnået indtil nu – men jeg forstår din pointe, som jo desværre er meget rammende :/
    Du kom igennem det første hashtag, du skal nok klare nummer to også! Hep herfra 🙂

    1. Og jeg synes, at du er sej, punktum. Du var så sød ved mig, dengang jeg var helt grøn. Det glemmer jeg aldrig. Og så så jeg ikke engang din kommentar her, dengang du skrev det. Det er jeg ked af. Stort kram herfra 🙂

  4. Et super fint indlæg, men jeg er sket ikke enig. Jeg mener, der er masser af prestige i at være selvstændig, og at det er lige præcis så kreative, entreprenante og selvkørene mennesker og ex-flygtninge de leder efter i kampagnen. Su er jo det smukkeste eksempel på en, der går efter drømmen og prøver at skabe din egen virksomhed – selv om det er hårdt. Du gør det jo. I modsætning til mig, der bare er lønmodtager og går på mit (offentlige) job hver dag og modtaget min løn. Det er jo kedeligt og dyrt og kommer ikke til at redde Danmark. Det gør du derimod. Så op med næbbet, nakken rank og kast dig ud i kampagnen, for du er alt det, den kampagne står for. Og du gør det bragende godt.

    1. Tusind gange tak for din søde kommentar. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg ikke har svaret på den før, men jeg håber, at du ser min kommentar nu. Det, som du skriver, er noget af det dejligste, jeg længe har fået at vide. Det varmer, og det siger så meget om, hvordan du er som menneske <3 Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive. Kram, Jelena.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *