Let’s get real

Fine kjoler? Flotte smykker? Designersko?

Hah!

Det kommer ikke til at ske, om så Black Friday craziness fortsætter til påske. Ikke at der er noget galt i, at andre bruger penge på den slags, når der er penge og spare, og vi alle ved, at penge sparet er penge tjent, eller… noget 😉 Og det er sør’me ikke noget statement imod Black Friday konceptet, for jeg har bestemt intet imod et godt tilbud, og jeg er fuldstændig ligeglad med, om jeg får det, fordi amerikanerne har fundet på et koncept, som vi har taget til os som så mange andre.

For at komme tilbage til pointen:

Jeg har glædet mig til Black Friday i år. Det er der to grunde til, og ingen af dem har med mode at gøre – ej heller julegaver, for den sags skyld. Oh, no.

For ser I, vores vaskemaskine er gået i stykker. Og det er – hold nu fast – 10 dage siden, den sagde: “Stop. Jeg kan ikke mere. I har mishandlet mig i fem år, og jeg har givet jer alt, hvad jeg havde. Adios. (helt konkret sagde den ERR03, men lidt kunstnerisk frihedskal der være plads til 😉 ).

Og når en vaskemaskine, der har været døende længe (oh, yes, den har sit eget indlæg 😉 ), endelig giver op så tæt på Black Friday, må selv den mest hysteriske ren-o-man give mig ret i, at man bare spænder hjælmen og sætter kursen mod tilbuddene, om det så ender med, at man på sidstedagen må iføre sig sit bedste 80’er festoutfit, fordi alt andet er beskidt.

Trust me. I know. I’ve been there.

I’m living it 😉

Og nu er vi ved at være i mål, og nu har Black Friday bare at levere som lovet! Jeg VIL og må have en ny vaskemaskine, og jeg satser på Wupti.com.

Alternativt skal jeg et smut forbi den lokale Skousen butik, hvor de har 30% på alle udstillingsmodeller (kun i fysiske butikker), men jeg ved ærligt talt ikke, om jeg orker det,  hvis der nu er kø og kaos. For selv om jeg er vild med gode tilbud, er der grænser for, hvad jeg vil gøre for at spare 1000 kr. (ish). Så vil jeg hellere spise pasta de næste fjorten dage. Det gik jo ganske udmærket i Rom, hvis vi ser bort fra vægten 😉 (og ellers kan vi altid genlæse dette indlæg og blive venner med vægten 😉 ).

Anywho… Nu begynder det her at ligne en afhandling, så jeg må hellere slutte af, men jeg vil lige røbe grund nummer to til, at Black Friday her ikke bliver en modefest hjemme hos os. Vi har nemlig lige haft en fantastisk tur i sommerhus med min søsters familie, og vi har lovet hinanden, at vi skal tage på den slags ture mindst 3-4 gange om året. Og når nu Lalandia (oh yes) tilbyder – 40% på ophold i perioden 7.1. – 7.2., er det bare om at slå til. Man skal bare huske at bruge koden BF40, og jeg vil gerne røbe, at jeg kommer til at sidde totalt klar (eller sovende – tiden vil vise 😉 ) foran skærmen i nat kl. 00.01 for at sikre mig et af de store huse i Rødby.

Det vil jeg nemlig meget hellere end så meget andet. I hvert fald mere end fin kjole, flotte smykker eller designersko.

Ikke at der er noget galt i at ønske sig de andre ting.

Jeg er bare et sted i mit liv nu, hvor en ny vaskemaskine og et ophold i Lalandia med søs og co. er noget nær det bedste, der kan forestille mig. Ud over fred i verden og kærlighed og harmoni. Men lad os nu tale mikro i stedet for makro, ok? 😉

Nu vi er ved det: Mine børn ønsker sig dem her, dem her, dem her og dem her. Sådan er vi forskellige 😉

God Black Friday til alle (så sort som det nu end lyder) 😉

 photo IMG_20151014_200319_zpsrtarmqo5.jpg

Indeholder affiliate links.

Ting byboere ikke forstår

Hus

Vi leger lige et øjeblik, at by = lejlighed og provins = hus. Så har vi lissom sat rammerne for den generalisering, som kommer til at gennemsyre dette indlæg 😉

Åh, I kære husejere med jeres byggeprojekter og nabohækkekrige. Misund os endelig! For vi har viceværter og gårdmænd, som kan fixe dette og hint (når de ellers er til at få fat i 😉 ) og det, de damer, det gør, at vores pallette af emner på Tinder, eller hvor vi ellers søger vores mage, inkluderer mænd med ti tommelfingre (ikke til at kimse af, siger jeg bare! 😉 ). Misund os vores naboer, som vi ikke kender navnene på, men som vi ved stort set alt om ellers! Både takket være vores alvidende gårdmænd,  og fordi vi kan høre hinanden dag og nat. Lad os tale om nærvær! 🙂 Hvad skal man med gadefester, når man kan stå sammen i tykt og tyndt, om det er ungdommens vilde fester eller nybagte forældres søvnløse nætter, vi deler, endda uden nogensinde at bevæge os udenfor vores fire vægge. Lejligheder FTW! 😉

Have

Hvad skal man med den? Vi ruller med øjnene, når snakken falder på højbede og hjemmelavet æblekompot. Vi har mere fornuftige ting at bruge vores tid på. Som fx. at gå op og ned af trapper for at holde øje med vores børn i vores fælles gård, så de ikke bliver kørt ned en skraldebil eller stikker af, når vores naboer åbner den automatiserede port, som ikke lukker igen med det samme. Desuden smager Nettos urter udmærket. Sådan da 🙂 Og de bananfluer, som vi får, når vores grønne fingre får lov til at udfolde sig med en urtepotte ved køkkenvasken, er blot en af livets små udfordringer. Et ekstra krydderi, om man vil 😉

Bil

Det er indiskutabelt: De fleste ture kan klares på en ladcykel, omend det kan kræve en god portion stædighed og/eller kreativ tænkning. Vi kigger skævt til forstadsbørn, der bliver kørt til og fra ALT (intet mindre kan gøre det) i bil, og så siger vi ikke noget om, at vores yngel heller ikke bruger deres ben til det, som de er skabt til – transport. Bare fordi mor og far padler deruda’, og børnene indånder den “friske” er-tildækket-med-regnslag-dag-og-nat”-luft i stedet for at nyde aircon brisen i en automobil. Tsk. 😉

Stilhed

Seriøst. “Man kan høre sig selv tænke” siger vi, når vi en gang imellem forvilder os udenfor byen. Og man kan høre naturen, adr bvadr. 😉 Hvad er det for noget pjat med at lytte til og mærke naturen? At være fri for byens distraktioner og mærke livet. Det behøver vi ikke landet for. Vil du mærke, at du lever, se tingene i et større perspektiv? Look no further. For intet skriger ‘liv’ mere end udrykninger og babubabu med 150 i timen – også kl. 3 om natten 😉

 

På vintertur med Sol og Strand

Jeg elsker, elsker, elsker min tvillingesøster. Selv om vi er meget forskellige, og hun kan være noget af en pain in da butt indimellem 😉 Og jeg elsker, at hun har to døtre, som er tæt på mine drenge aldersmæssigt. Og jeg er helt tosset med det, at børnene allerede nu, hvor de er mellem 3 og 5 år gamle, har et forhold, hvor der kan gå halvanden måned, uden at de ses, og det ikke ændrer noget som helst.

De ved liiige, hvor de har hinanden. Ordet familie dækker det vist ganske fint 🙂

 photo b620db2d-69eb-4114-931c-d1913c630440_zpsy4k7wgm3.jpg
Men der er noget, der hedder hverdag, og når de bor i Ølstykke og vi i København, kan det at arrangere fætter/kusine legeaftaler være lidt af en kunst i hverdagene. Så vi går efter kvalitet og ikke kvantitet, og vi ses i weekenden, når vi kan. Og et par gange om året tager vi i sommerhus sammen, bare i et par dage, så børnene kan få lov til at “bonde” og vi voksne slappe af.

Det var vi også i weekenden, i det skønneste sommerhus i Ålsgårde ved Helsingør. Huset var lejet via Sologstrand.dk, som har specialiseret sig i at udleje privatejede sommerhuse i Danmark. Det var et stort hus, for selv om jeg godt ved, at man sagtens kan hygge sig i en 35 m2 hytte, kan jeg godt lide at have god plads, når vi endelig tager af sted. Jeg synes, hånden på hjertet, at det er vigtigt, at man kan trække sig tilbage, hvis man gerne vil i seng før andre, og at man ikke helt automatisk vækker resten af huset, hvis man er den uheldige forælder til det barn, der vågner først 😉 (luksuriøse forhold, I know 😉 )

Men i weekenden valgte vi at sove i hovedhuset alle mand og undlod at bruge de to annekser, der var, fordi det var så skønt indrettet (hovedhuset). Vi voksne sov med de mindste børn på førstesalen, mens de store børn (Alexander og kusine Victoria) fik lov til at sove på soveværelset i stueetagen. Der kunne de også nemt komme på toilettet, hvis de skulle tisse om natten. Og de var så skønne, de to, og så stolte over at få lov til at have et værelse for sig selv 🙂 Vi kunne høre dem hviske og fnise i lang tid, efter de var blevet puttet, og det var fantastisk at opleve dem knytte bånd på den måde, selv om de var nogle små frække bæster, der ikke ville sove  🙂

Vi havde sådan et skønt ophold, selv om der ikke var meget sommer over det sommerhus lige i weekenden. Vi blev blæst igennem på den 120 år gamle Langebro og kom forfrosne hjem efter en vandretur til den lokale Netto. Og søndag vågnede vi op til sne, hvilket gjorde børnene lykkelige 🙂
 photo sommerhus1_zps0ypbdy1y.jpg

 photo PicMonkey20Collage20sommerhus202_zpsl4znzghg.jpg

Jeg må virkelig sige, at denne her slags weekender gør underværker. Jeg kan mærke, at batterierne er blevet ladet op igen, ikke fordi jeg har sovet mere, end jeg plejer, men fordi børnene har leget så godt sammen, at vi voksne har kunne komme helt ned i gear.

Jeg elsker, elsker, elsker sommerhusophold 🙂 Og jeg siger tak til Sologstrand.dk for et vidunderligt et af slagsen.

Indlægget er bragt i samarbejde med Sologstrand.dk.

 photo PicMonkey20Collage20sommerhus20stue_zps07fstwyk.jpg

Bjældeklang, bjældeklang… og masser af julegaver…

Jeg er nok en atypisk forælder, hvad gaver angår. Mine drenge fik ikke julegaver fra far og mor de første to år af deres liv, og hvis ikke jeg havde en bonusdatter på ti år, som ææææælsker kalendergaver, adventsgaver, julekalendere og julegaver, så ville det ikke gøre mig noget, hvis jul hjemme hos os gik ud på hygge uden udveksling af materielle goder. Nærvær er fint nok med mig.

Når det så er sagt, så har jeg i år tænkt mig at begave mine drenge, ligesom alle andre gør, for jeg ved en ting eller to om at skille sig ud på den ufede måde og føle sig anderledes som barn.

Det er ikke rart, og drengene skal ikke være de eneste i børnehaven, der ikke får julegaver, bare fordi mærkelige mor tænker sit om det overforbrug, som år efter år overrasker i forbindelse med jul. Børnene skal selvfølgelig have gaver, men vi ender formentlig med at holde det på et semi-beskedent niveau.

Men det er ikke derfor, jeg skriver dette indlæg. Jeg gør det, fordi jeg gerne vil slå et slag for de familier, som gerne vil, men ikke har råd til at give børnene julegaver. Lige her i vores fine lille velfærdssamfund.

For de findes, gør de.

Heldigvis kan vi gøre en forskel ved at donere en lille ting eller et symbolsk beløb fx. via Julehjælpen.

 photo julehjaeliglpen_zpswvte9yuc.jpg

Her kan man oprette (eller få hjælp til at oprette) sin donation, og så formidler Julehjælpen kontakten mellem donor (dig) og modtager (en nødlidende familie). Hvis de altså har donationer at give af, og lige nu er de ved at være i bund 🙁

Så jeg tænker, om vi ikke alle har noget, vi kan undvære?

Et stykke legetøj, børnene ikke leger med mere? Et, der bare er mega irriterende og fylder eller larmer, og som vi kunne skille os af med og lære vores børn om velgørenhed samtidigt? 😉 . Eller måske noget tøj, der er blevet handlet en lille smule impulsivt og er endt i ‘fejlkøb’ bunken? En julegave, som vores egne børn kan undvære, fordi den alligevel kommer til at drukne i mængden?

Vi kan gøre en forskel. Sørge for at udsatte børn får en god jul.

Siger jeg bare 😉

Ps. Dette er ikke sponsoreret. Jeg har blot ladet mig inspirere af Annes indlæg – og lidt af det smukke snevejr og den tiltagende julestemning. Og nu vi er ved Ps. og Pps., så kunne det være sjovt at høre, om der er nogle af jer, der har nogle juletraditioner, som måske er lidt atypiske? Som fx. ikke at give gaver? Eller tage i byen med veninderne juleaften? Eller spise pasta carbonara i stedet for and/flæskesteg? 🙂

Synes dit barn, at mor er sød i køkkenet? – sponsoreret

“Ud af mit køkken!” eller det mere sofistikerede: “Mor står lige og laver mad, skat” er måskeeee blevet ytret en enkelt gang eller to hjemme hos os 😉 Andre gange har jeg sagt “Selvfølgelig må du godt være med, bettebøf” (eller hvad jeg nu kalder ham den dag), og så har vi serveret og spist tærte fyldt med små æggeskaller i til aftensmad 😉 I ved – de dér bitte, bitte små nogle, som man ikke kan tage op af dejen, men som knaser på trods af deres mikroskopiske størrelse (grrrr!) 🙂

Vi har lavet et utal af pandekager sammen, og børnene herhjemme har vidst, hvilke ingredienser, der skal i pandekager, før de kunne udtale ordet ordentligt 🙂 Og mere end en gang har det resulteret i dette syn:
 photo f3594919-50c7-458a-a896-5ae0080ffe4c_zpsclddsvbf.png

Til gengæld skal de helst ikke forstyrre, de små, hvis mor er i gang med noget rigtig lækkert, som mor gerne vil imponere fine gæster med 😉

Vi er nok, som børnefamilier er flest – også i køkkenet. Og det er jo fint nok (ingen ulykkelige børn her!), men hånden på hjertet, så er det (sgu) mors og ikke børnenes valg, at madlavning er noget, som mor lige klarer, og ikke er en hyggelig fællesaktivitet i hverdagen.

Jeg så denne her korte video i går, og jeg synes, at den er rigtig sød, fordi den tager udgangspunkt i barnets oplevelse i stedet for forældrenes. Og så er knægten bare skøn! 🙂 Vil I have fem gode råd fra børn om det at lave mad sammen?

Så se med her 🙂

IKEA: Cooking with parents – 5 rules.

Det gør ikke ondt. Og tænk hvis du får det samme tilbage igen. Karma :-)

IMG_20151118_194213

Sådan skrev jeg i går på min private Facebook profil, fordi jeg havde set, at Testfamilien.dk nærmer sig 15.000 følgere, og jeg gerne vil hjælpe dem med at nå det fine runde tal. Og det vil jeg, fordi jeg mener dét, som jeg skriver i mit opslag.

Kender I Testfamilien.dk?

Jeg opdagede dem på Instagram for noget tid siden, og jeg antog, at det er en virksomhed, der har været i gang længe, eftersom den lod til at være mere end almindeligt godt med 🙂 Sådan en virksomhed med adskillige erfarne bagmænd og overskud, tsk (tænkte jeg misundeligt 😉 ) – den slags, som er i en helt anden liga end min.

Og så mødte jeg Mie. Og jeg fandt ud af, at Testfamilien.dk, som er hendes baby på samme måde som Magic Robes og Sejedrenge.dk er mine, kun er lidt over et år gammel. Og jeg måbede.

For mens jeg har kæmpet 50-60 timer om ugen de sidste tre år for at slå igennem med mine virksomheder, har Mie formået at komme væsentligt længere med sin på blot et år – med et almindeligt arbejde ved siden af.

Oh, yes! Et arbejde, et lønnet et af slagsen – og krævende – som de fleste af jer også har.

Jeg ved virkelig ikke, hvordan hun gør. Hun må have 50 timer i døgnet – eller tryllestøv. Jeg begriber det ikke! 🙂 Men jeg har mødt hende et par gange siden, og jeg har set, hvor effektiv hun er. Hvor nytænkende og kreativ og arbejdsom hun er.

En ildsjæl (der må få noget andet til morgenmad end resten af os 😉 )

Og jeg har været så heldig at få lov til blive en lille bitte del af hendes univers, først som tester for Testfamilien.dk og siden hen som del af hendes loppeshop på Børn på Glasværket i Korsør, som  – nå jo – hun også driver, når hun ellers ikke arbejder eller styrer Testfamilien.dk og den familie af kød og blod, som hun sør’me også har derhjemme.

Og nu har hun lige lanceret noget, der hedder Testpakken. Og der er noget nyt på vej, har jeg hørt en fugl synge om – og gammelt, som jeg ikke har fået med (det er svært at følge med 😉 ).

Og jeg tænker, at Mie er en kvinde, der så meget skal have min hjælp til at komme op på 15.000 følgere med Testfamilien.dk. For hun er dæl’me ikke kommet sovende til det.

Ikke det, der ligner.

Vil I hjælpe mig med at hjælpe hende?

Man skal ikke kimse af god karma 😉

Se (og synes godt 😉 ) om Testfamilien.dk HER.

Ps. Jeg får absolut ingenting for at dele det her. Mie ved intet om det, og jeg håber ikke, at jeg har overtrådt grænser eller brudt (u)skrevne regler 😉 Jeg ved bare, hvor meget det betyder med anerkendelse, når man knokler, selv om man kan lide det, som man laver. Så jeg tænker, at vi sender lidt kærlighed hendes vej. Kender du en anden, der fortjener lidt link-love? Så sig endelig til!

Any takers? Om det svære valg

I Danmark har vi undervisningspligt. Vi har ikke skolepligt, og vi kan vælge at få vores børn hjemmeundervist, hvis det er det, vi lyster. Og hvis vi vælger at sende vores børn i skole (som de fleste af os), har vi frit skolevalg.

Ja, man kan diskutere hvor frit det egentlig er, alt efter forholdene i ens kommune og ens hjem, både økonomisk og logistisk, men hvis vi nu leger, at vi ikke er bundet af hverken økonomi, afstand, ventelister eller andet, har vi i teorien et utal af muligheder.

Frit valg på alle hylder – ish 😉

Så det er bare om at vælge!

Og det lyder da skønt, at man kan sætte sig ind i, hvad de forskellige skoler dyrker af værdier, tilbyder af muligheder og udøver i praksis (ikke altid det samme 😉 ) og dernæst træffe et fornuftigt valg. Valget, der sikrer ens barn de bedste vilkår for læring og udvikling på alle de fronter i barnets skoleår, således at slutresultatet ikke blot bliver en god samfundsborger men også et lykkeligt menneske.

Værsgo’ og vælg.

😉

Vi har de sidste par uger været til et hav af åbenthus arrangementer, infoaftener og individuelle møder, og jeg mener det, når jeg siger, at jeg hellere vil deltage i en ædedolk-konkurrence, end jeg vil forholde mig til endnu en skole, deres rammer og deres pædagogiske ideologier vs. praksis i hverdagen 😉

For jeg står her, to uger senere og en masse information rigere, og føler mig helt igennem forvirret.

Det er bare skole. Vælg én og tag en slapper!

Tænker I måske 😉

Og I kan have fat i noget, hvis I prøver at bilde mig ind, at børn er bedre til at tilpasse sig, end vi voksne er, og at man ‘bare’ kan skifte skole, hvis barnet ikke trives.

Men jeg vil bare så gerne ramme rigtigt første gang. For det er mig, der vælger for barnet, og det er mig, den kommer til at hænge på den, hvis jeg kvajer mig. Hvis mit barn kommer i de forkerte hænder og ender som overset underyder og mobbeoffer og ulykkeligt menneske med ingen mål i livet andet end at komme igennem dagen uden at blive endnu mere ulykkelig.

I ved hvad jeg mener 😉

Desuden var vi jo heldige med både vuggestuen og børnehaven.

Hvad er oddsene for, at man rammer rigtigt endnu en gang? 😉

Og så snakker vi slet ikke om valget om, hvorvidt storbarnet på 4,5 år, som kan læse og senest er begyndt at hygge sig med 10-tabellen, skal starte i skole, når han er 5,5 eller 6,5.

Jeg savner en voksen, der kan træffe det rigtige valg for mig.

Måske mormor og farmor er friske? 😉

 photo IMG_20150614_185842_zpsutw46wps.jpg

Vil I læse flere indlæg om Alexander og (småneurotiske) mors tanker omkring skole, kan I finde dem herher  og her.

Tak fordi I læser med 🙂

I radioen – om min rejse og hjemkomst

En af de historier, som er blevet læst mest på bloggen, er fortællingen om min rejse til Danmark. Den som jeg har skrevet HER.

Og som om det ikke skulle være nok, at jeg deler den her, har jeg nu sør’me også fortalt den til en sød journalist til en radioudsendelse på P1 😉 Og nu er den ude og kan høres i den sidste af en serie kalejdoskopiske P1 radioeventyr, som hedder Rejsen til det fremmede.

 photo rejsen_zpse6nmsqlv.png
Det er en serie tilrettelagt af journalisten Susanna Sommer, som selv har været på en spændende rejse, og i den udsendelse, hvor jeg er med, taler vi om hjemkost. Om hjem og hjemmefølelse.

Udsendelsen består af en masse klip, hvor en pige, som hedder Anna, og jeg fortæller om hver vores hjem og rejse, mens en række eksperter gør os klogere på samme emne. Jeg kan anbefale jer at høre hele udsendelsen, fordi den er rigtig fin. Men har man ikke en time og bare gerne vil høre giraffen her (som lyder lidt som en 15-årig pige men ellers godt vil stå ved sine ord 😉 ), gemmer mine små bidder sig lige omkring følgende minutter i udsendelsen:

1 minut – 8 min. – 17-19 min. – 29 min – 34-36 min. – 46 min – 50 min – 54 min

Og nå, ja. Linket til udsendelsen 😉

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/rejsen-til-det-fremmede-4-4#!/

Iværksætterdrøm? Så skal du slå til nu!

Nu hvor jeg har meddelt, at jeg lukker butikken på Nørrebro, er der flere der har spurgt, hvad der så skal ske med webshoppen. Er dens dage mon også talte?

Og det er faktisk et glimrende spørgsmål 🙂

Den blev jo, som nogle af jer kan huske, sat til salg for nogle måneder siden. I kunne læse om det HER. Men det var dengang, jeg stadig satsede på den fysiske butik, som – hovsa – nu kun har en måneds tid tilbage at leve i 😉

Så nu er det faktisk held i uheld, at Sejedrenge.dk ikke er blevet solgt, tænker I. Genialt! For så kan jeg leve af den – og af Magic Robes, som jeg jo allerhelst vil bruge min tid på.

Men næ, nej.

Snydt igen 😉

For sagen er den, at jeg med beslutningen om at lukke den fysiske butik på Nørrebro, har rykket mig et godt stykke væk fra Sejedrenge.dk. Min første forretningsbaby, mit allerførste forsøg udi iværksætteriets kunst. For selv om jeg kan blive helt nostalgisk, når jeg tænker tilbage på dengang, det hele startede, så kan jeg mærke, at det ikke er det rigtige for mig længere.

Jeg vil ikke sælge andres tøj mere.

Mit eget brand skal dyrkes, og hvis Magic Robes skal have succes og Sejedrenge.dk ikke skal forsømmes som et biprojekt, skal den have en ny ejer.

Derfor er webshoppen stadig til salg. Og fordi jeg nu rent faktisk har klippet navlestengen til den, har jeg sat prisen helt ned til 100.000 kr. Og det er lavt, folkens. Ca. 75.000 kr. lavere, end det som den ren faktisk er værd (!)

Men jeg vil gerne videre. Jeg drømmer om en rigtig lækker Magic Robes hjemmeside, velvidende, at det kræver, at jeg tager tid fra Sejedrenge.dk. Og da jeg nødig vil se min første forretning – et resultat af mange timers arbejde – visne og dø, vil jeg høre, om der mon findes en iblandt jer, der vil give den den kærlighed og næring, som den fortjener? 🙂

Læs mere HER og kontakt mig endelig på kontakt@sejedrenge.dk for mere info.

 photo sejedrenge webshop_zpsfyecgjho.jpg

Hvis vi nu leger, at dette var sandt (sig ikke, at du ikke har tænkt tanken ;-) )

De stod og kiggede på os som små dådyr fanget af billygter, da vi kom for at hente dem i børnehaven i dag. Som om de ikke kunne ikke tro deres øjne, selv om de godt vidste, at vi var på vej. Og vi kiggede på dem, og pludselig vidste jeg det.

Nu havde vi endelig gjort det.

Vi havde svigtet dem.

Ødelagt dem.

Men det skulle de ikke vise os, de stærke, stærke børn. Så mens stilheden blev erstattet af smil og grin, kys og kram – som altid før – vidste jeg godt, at de græd indeni.

De havde tydeligvis lidt skade af at tilbringe tre dage uden mor og far og sammen med farmor og farfar i stedet.

Selvfølgelig havde de det, selv om de kæmpede en brav kamp for ikke at vise det.

Selv om farmor og farfar elsker dem, og de måske engang har haft en snert af forstand på børn, da de jo har præsteret at gøre min mand til den bedste mand, jeg har kunne finde, siden jeg gav mig i kast med den ædle magesøgningsdisciplin.

Men det er jo lang tid siden, og ham har de nok også bare været heldige med.

Og det skulle jeg som mor have tænkt på, da jeg efterlod mine børn i deres varetægt.

Det var tydeligt, at den var gal, da vi hentede børnene, og de stod stille i de tre sekunder, inden de kastede sig om halsen på os.

😉

Og det med småt:

Jeg mener selvfølgelig ikke ovenstående. Hvis der er nogen, der bliver hånet i dette indlæg, er det hverken børn, bedsteforældre eller forældre, der har en anden holdning end mig. Det er kun mig selv, kritikken er rettet mod, da jeg kunne have godt af at hoppe ned fra den fine piedestal, som jeg har sat mig på som mor. Beskeden til mig: Tag dig sammen kvinde, og slip tøjlerne. Lad være med at overfortolke. Børnene tager ikke skade af at være sammen med andre voksne, der elsker dem, og det gælder bestemt også farmor og farfar 🙂