En efterlysning og et resultat. Jeres favoritter.

Da jeg forleden skrev dette indlæg, håbede jeg på 50-60 svar. Bare nok til, at jeg kunne få en idé om, hvorvidt der var nogle af møstrene, der hittede mere end andre.

 photo 0f31a606-fff8-427a-b834-5da179c95226_zps2zlo4mhk.jpg

Jeg havde ikke regnet med, at over 200 af jer ville være behjælpelige og dele jeres favoritter. Det var en dejlig overraskelse og en stor hjælp. Tusind tak!

Men I skal ikke spises af med mine ord 😉

Jeg har lovet et gavekort og en overraskelse til en virkårlig vinder, og vedkommende er nu fundet via random.org. Jeg har desværre ikke andet end navnet på den heldige, som jeg ikke må dele, før jeg har fået samtykke. Derfor kan jeg heller ikke oplyse det her, men jeg kan røbe, at jeg har skrevet en kommentar til vinderen i det oprindelige indlæg 😉

 photo random.org MR ss16_zpszp4ejyz4.png

Er det mon dig?

Jeg glæder mig til at høre fra vinderen, og jeg takker endnu en gang for hjælpen. Jeg må sige, at jeres tre favoritter – som I kan se sidst i det oprindelige indlæg – var noget overraskende, og at jeg har lært noget, som jeg kan bruge.

Tusind tak og god weekend 🙂

Ps. Jeg går og sysler med tanken om at lave et lignende indlæg inkl. konkurrence igen snart. Følg gerne med på Bloglovin’, Facebook og eller Instagram, så I ikke går glip af den 🙂

Skoler på Nørrebro? Og en stor giveaway

Mens jeg går og sysler med det praktiske omkring butiklukning, er der også en hverdag og en familie, som stadig skal plejes. Lige nu har skolevalg sneget sig op på toppen af vores to-do-liste, og vi er i fuld gang med at besøge alt det, der ligner en skole, på Nørrebro og omegn 🙂

Vi var på Lygten skole i går, og i dag skal vi på Nørrebro lilleskole og derefter til gymnastik med drengene 🙂 Derfor bliver dette et hyggeligt lille indlæg, hvor jeg blot vil høre jer, om der er nogle skoler, som I kan anbefale i området?

Jeg vil også fortælle jer, at jeg har skudt en stor giveaway i gang på Instagram, som jeg håber, at I har lyst til at deltage i 🙂 Det foregår hos @magicrobes, og her kan én heldig vinder få fingre i præmier til 2500 kr. (!)

Der er store vinderchancer, så det kan klart anbefales (sagde hun helt objektivt 😉 )

 photo Instagram Giveaway x 6_zpsvxfi8qmo.jpg

Hvad så nu?

Først og fremmest tak for alle jeres likes og kommentarer i går. De varmede 🙂

Jeg er nu endnu mere sikker på, at beslutningen om at lukke butikken er den rigtige. Det føles så rigtigt, at det halve kunne være nok, selv om jeg er ret sikker på, at også bliver vemodigt, når vi nærmer os nøgleoverdragelsen.

Jeg har jo haft så mange hyggelige stunder i butikken. Der har været søde nabobørn, som er kommet forbi næsten dagligt bare for at sige hej og tage en rutsjebanetur (på det fantastiske plastikmonster 😉 ). Der har været søde mødre på barsel, som er kommet forbi i ny og næ for at høre, hvordan det går, søde naboer, der er kommet med blomster og hjemmelavet syltetøj. Jeg har holdt tapas hyggeaftener med en god veninde på et tæppe på gulvet og stearinlys efter lukketid – og sidst men ikke mindst har butikken været mine børns andet hjem de sidste tre år.

De er kommet her i tide og utide, og de har følt sig hjemme. Butikken har været mors, og det har været trygt for dem at vide, at mor var i butikken blot et stenkast fra deres institution (og mindst ligeså trygt for mor at vide, at de vidste det 😉 ).

Det kommer jeg til at savne.

Men vi skal fremad. Ligesom børnene indenfor få år rykker videre i skole og bliver nødt til at vinke farvel til institutionen, hvor de har gået siden de var lidt over et år, er det nu blevet min tur til at sige farvel til butikken og drage videre. Vokse med nye udfordringer.

Og dem skal der nok komme mange af.

For jeg holder ikke op med at være selvstændig.

Det kan jeg ikke. Eller, jeg kunne nok godt, hvis jeg ikke havde noget valg, men det har jeg. Så i virkeligheden er det, fordi jeg ikke vil.

Jeg vil ikke give slip på iværksætteriet og selvstændigheden. For bare fordi det ikke gik med butikken, betyder det ikke, at det gælder alle mine projekter.

Det går faktisk ganske udmærket med Magic Robes 🙂

Bevares, det går langsomt. Trækker-tænder-ud-langsomt. Men det går og er fra start gået i den rigtige retning. Og nu, hvor jeg ikke længere skal bruge min tid på den fysiske butik, skal der speedes op for Magic Robes væksten. Det skal lykkes, og det skal lykkes snart.

Og det kommer til at ske ved, at jeg får lavet nogle ordentlige forretningsplaner, får indgået nogle gode samarbejder, får mig nogle dygtige, dedikerede salgsagenter (både her og i udlandet), giver det en skalle med markedsføringen og får lavet nogle fantastiske kollektioner fremadrettet. Alt sammen noget, som ikke just er blevet kælet for før, fordi butikken også skulle støvsuges, kunder ekspederes osv. osv.

Jeg skal simpelthen arbejde hjemmefra og fokusere på Magic Robes.

Jeg giver ikke slip på webshoppen som det første, fordi jeg stadig har varer fra andre mærker end mit eget, som skal sælges. Men på sigt skal den sælges, så jeg kun har Magic Robes. Og det glæder jeg mig til 🙂

Jeg glæder mig også til at kunne hente mine børn fra institution en gang imellem, til at holde en fridag i ny og næ sammen med dem. Jeg ved godt, at det bliver en udfordring, fordi jeg får masser at se til, men jeg bliver simpelthen nødt til at prioritere det. For lige om lidt skal de i skole, og hvis jeg snyder dem for mor-tid de næste par år, ligesom jeg har gjort det de sidste tre, ved jeg, at jeg kommer til at fortryde det, når de bliver større.

Det bliver stramt, økonomisk, til at starte med, men det er vi jo vant til. Og det fortsætter jo ikke for evigt.

Heldigvis er jeg skør nok til at tro på det, og min mand skør nok til at tro på mig 🙂

Det her er det første skridt på vejen til noget godt.

Jeg kan mærke det 🙂

Tak fordi I læser med.

Hvis I vil vide mere, er I mere end velkomne til at følge med på InstagramFacebookBloglovin’.

 

Tiden er inde

Sidste år omkring det her tidspunkt meddelte jeg, at jeg havde ansat Iben. Det var en stor beslutning, en sats, som desværre ikke gik helt som håbet. I år har jeg igen en stor nyhed, én som jeg har undladt at dele, selv om beslutningen blev taget for nogle måneder siden.

Når jeg ikke har sagt noget, er det fordi jeg gerne ville have lov til at forholde mig til mit valg, fordøje det, således at jeg var afklaret, når jeg blev konfronteret med det første “Hvorfor deeeet?” 😉

Og det er jeg nu, så here goes:

Jeg har valgt at lukke butikken.

Lejemålet i Rantzausgade på Nørrebro er opsagt pr. 31. december, og jeg regner med at lukke engang i december. Det bliver nok tættere på starten af måneden end slutningen, da der er nogle hylder, der skal pilles ned og nogle vægge, der skal males, et varelager, der skal transporteres til opbevaring. Noget, som jeg nødig vil bruge julen og nytåret på.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg allerede nu er begyndt at lukke ned, i hvert fald mentalt, og at der i den kommende periode frem til det endelige punktum vil være flere dage, hvor jeg vil lukke tidligt eller holde helt lukket (se den foreløbige liste på Sejedrenge.dk). Ikke fordi jeg er ligeglad med mine kunder, men fordi det giver bedre mening at prioritere andet – ikke mindst min familie, som har delt min opmærksomhed med butikken de sidste tre år.

Familien, som er én men ikke den eneste grund til, at jeg har valgt at lukke.

Som jeg skrev her, har jeg i perioder været pænt presset og på randen til at gå ned med stress, og det er virkelig fjollet, som mine kære børn ville sige, når en af de ting, der stresser mig, er en butik, som simpelthen ikke genererer nok omsætning til, at det kan løbe rundt.

Den butik har givet mig SÅ meget, så mange dejlige oplevelser, så mange smil og endda nogle fantastiske venskaber. Den har også fungeret som et godt showroom for Magic Robes og givet mig og mit fine mærke synlighed, som vi ikke ville have fået ellers.

Men den har også været en byrde, og den har taget en masse tid fra andet, som er og/eller har potentiale til at være mere indbringende – på mange fronter.

Så nu skal det være slut, efter knap tre år.

Og jeg har det godt med beslutningen, og jeg føler, at jeg kan trække vejret – sådan rigtigt – for første gang i lang tid.

Jeg glæder mig til fremtiden, selv om den også er lidt skræmmende.

Hvis I vil vide mere om den, må I læse med i morgen 🙂

Følg gerne med på FacebookInstagramBloglovin’.

Kan I huske, hvad jeg skrev, dengang jeg tog beslutningen at åbne en fysisk butik? HER

Og dengang jeg begyndte at tvivle? HER

 photo IMG_20140710_140914_zps857ef6a6.jpg

Dengang jeg var en fin lille solsikke

Da jeg startede som selvstændig for tre år siden, var jeg grøn og ivrig og sart som de fine små solsikkeplanter, som vi for et par måneder siden fik med hjem fra børnehaven i to små hvide plastikkrus. Sådan nogle, som var blevet sået af små hænder, der ikke rigtig vidste, hvad de lavede, men som syntes, at det var meget sjovt at se noget vokse.

Jeg var ivrig, og jeg ville så gerne vokse og blive stor og stærk og være den sejeste solsikke i verden, men jeg var grøn og skrøbelig, og jeg turde ikke rigtig kræve min plads under solen, vel?

Så jeg rykkede mig, når pladsen blev trang, og jeg bukkede mig lidt for ikke at stikke for meget ud. Jeg gav mig, for jeg var en fin lille solsikke, som godt kan lide andre solsikker – også dem men torne, der ligner.

Hvad så, hvis de stak lidt? Der skulle være plads til os alle, og  jeg ville ikke træde nogen over tæerne. Jeg ville ikke føre mig frem, have folk til at tænke, at jeg var krævende og stillede for høje krav.

Jeg skulle nødig få et ry. Skulle nødig gøre mig upopulær.

Så jeg solgte mig selv for billigt.

Jeg gav.

Min tid, min loyalitet, mine produkter. Forærede dem væk eller gav dem billigt.

For jeg var en fin lille solsikke.

Heldigvis er jeg ikke længere så grøn, som jeg engang var. Jeg er blevet lidt gul og lidt brun, og jeg er ikke ligeså fin og nydelig at se på, som jeg var for tre år siden.

Men jeg er blevet sejere. Lidt ældre og lidt mere vis. Og jeg har lært, at der ikke er nogen skam i at kende sit værd og stå ved det. At skubbe lidt til de andre, når pladsen bliver trang. At kræve sin plads i potten og stå ved, at de frø, som man har skabt og bærer så flot har den værdi, som man ved, at de har.

Jeg siger ikke, at man ikke skal dele og give plads. Være flink for flinkhedens og god karmas skyld.

Selvfølgelig skal man det.

Men jeg har lært at man får mindst ligeså meget respekt, loyalitet og venlighed igen, når man står fast, som man gør, når man hele tiden svajer.

Der er ingen grund til at sælge sig selv for billigt.

Sagde den gamle solsikke.

Og så siger vi ikke til nogen, at drengenes fra børnehaven kun overlevede tre måneder 😉

 

 

 

 

 

 

Hvad mener DU?

Jeg har brug for jeres mening. Lidt hjælp, et praj om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Så jeg håber, at der er rigtig mange, der har lyst til at bidrage 🙂

Det eneste, som I skal gøre, er at kommentere hvilke 3 af de 9 billeder herunder I bedst kan lide. Det er super nemt, men det er en kæmpe stor hjælp.

Som tak vil jeg gerne give en af jer et gavekort til mit børnetøjsmærke Magic Robes på 500 kr. og en hemmelig overraskelse 🙂

Jeg lukker for svar om en uge, lørdag d. 31. oktober.

Tusind tak 🙂

Opdatering d. 31.10.2015.

Vinderen er nu fundet og kontaktet i kommentarfeltet. Favoritterne er også fundet, og de er: E, G og I. 

 photo PicMonkey CollageABC_zpsthqewpll.jpg

 photo PicMonkey CollageDEF_zpsd1kli1xo.jpg

 photo PicMonkey CollageGHI_zpsc41lvvgo.jpg

I må som altid hellere end gerne give et ‘like’ og/eller følge med på Facebook, Instagram og Bloglovin’. Det er sør’me også værdsat 🙂

Jordemødre for livet – en vigtig sag

Jeg havde to dage til termin med min førstefødte, da vandet gik. Midt om natten, selvfølgelig, hvor jeg lå på adskillige håndklæder af frygt for at ødelægge vores nyindkøbte seng, som vi havde brugt evigheder på at vælge. Og så lå jeg dér, super spændt, og bandede dem, der havde fortalt mig, at man ‘bare’ skulle slappe af og sove videre, fordi man ville få brug for kræfterne senere, langt væk.

For man kan ikke sove, når man ved, at det er NU, så jeg lå og ventede, sammen med min mand, hvis manglende søvn ikke sådan direkte skyldtes forventningens glæde eller uro 😉

Veerne kom ligeså stille i løbet af den tidlige morgen, men de tog ikke rigtig til i styrke, og det var lidt hyggeligt.

Ja. Hyggeligt.

Det dér fødsel noget var jeg åbenbart super sej til, og jeg tænkte, at det blev pærelet på trods af den manglende nattesøvn 😉

Og det var faktisk heller ikke værst (!)

For da jeg tog på Rigshospitalet om morgenen, var der søde jordemødre, som havde tid til mig, og det samme var tilfældet, da jeg blev indlagt om aftenen. For selv om jeg ikke rigtig havde udvidet mig så meget, så skulle barnet jo gerne ud inden 24 timer, og der var i øvrigt heller ikke så mange andre fødende på det tidspunkt. Så jeg fik lov til at blive, og jeg fik vedrop, og ca. 23 efter vandafgang var Alexander født.

Efter et helt fantastisk forløb med den samme jordemoder + studerende undtagen de sidste to timer efter vagtskifte – hvor jeg var pænt ligeglad med, hvem der tog imod barnet 😉

Da jeg forlod Rigshospitalet senere, tænkte jeg derfor, at det slet ikke var forløbet så hektisk, som jeg ellers havde hørt, at det ofte gjorde på grund af travlhed.

Hvad jeg ikke vidste var, at jordemødrene den dag alle havde været ude at tage billeder af tavlen med alle de fødende, fordi de aldrig havde set den så tom før.

Jeg havde været ekstremt heldig.

Det blev bekræftet, da jeg fødte min yngste søn 15 måneder senere.

Samme sted, men en helt anden oplevelse.

Og jeg skal ikke kede jer med (alle 😉 ) detaljerne.

Jeg vil blot sige, at jeg er glad for, at det var min anden fødsel, og at jeg havde haft en god oplevelse første gang.

For jeg kom aldrig videre fra undersøgelsesstuen. Der var ingen fødestuer, der var ledige.

Jeg så kun en jordemoder, da jeg blev undersøgt, fik lattergas, og igen da jeg ringede efter én, fordi jeg gerne ville have skruet op for lattergassen.

Min mand og jeg var alene på stuen 90% af tiden. Og da jeg fortæller min mand, at jeg synes, at jeg kan mærke, at barnet er på vej ned i bækkenet, og han henter en jordemor (totalt hysterisk, tænker jeg, for lige den del af fødslen tog evigheder første gang 😉 ), viser det sig, at jeg er meget længere i forløbet, end vi troede.

Faktisk når jordemoderen – som jeg ikke er sikker på, at jeg har set før – kun at løbe på toilettet (fordi hun viiiiiirkelig skulle tisse) og tage handsker på, inden jeg går i gang med at presse.

Fødsel nummer to ender også lykkeligt.

Men hold da op, hvor var det godt, at de ikke havde haft så travlt under min første.

For der var ingen informationsdeling, ingen overvågning, ingen trøstende ord. Ingen tryghedsgivende assistance.

Kald mig tøset, men det er (sgu) rart, når man risikerer at flække midt over 😉

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det var gået, hvis ikke min mand havde genkendt tegnene fra første gang og vurderet, at barnet var på vej ud, da jeg mente, at det blot var ved at rykke stille og roligt nedad.

For der var ingen jordemødre til at se det. Ingen til at vurdere ud over ham.

Jeg var efter al sandsynlighed blevet nedprioriteret, fordi jeg var andengangsfødende, uden komplikationer, og i øvrigt havde jeg ok styr på det (bortset fra til allersidst – den fødte fødemaskine, siger jeg jer 😉 ).

Og jeg forstår det, og det gik heldigvis fint.

Men tænk, hvis det havde været min første gang?

Så havde jeg nok haft en rigtig dårlig oplevelse, min mand havde ikke kunne tyde, om jeg var i pressefasen, og i værste fald var det gået ud over baby.

Gudskelov skete det ikke for os.

Men det sker.

På grund af travlhed og manglende ressourcer.

Og det er simpelthen ikke i orden.

Ikke kun på grund af os fødende, men også på grund af jordemødre, som arbejder under urimelige vilkår.

Min seneste jordemoder løb ikke på toilettet, lige før hun tog imod Philip, fordi hun var ligeglad med, at han var på vej. Hun gjorde det, fordi hun havde haft så travlt med andre fødende, at hun havde udskudt det så længe, at det enten hed lyn- toiletbesøg eller tis på gulvet, mens hun tog imod min baby.

Og det er ikke i orden.

Sidste år anerkendte den tidligere regeringen de pressede forhold og øremærkede midler til at bedre vilkårene. I år har den nye regering vurderet, at vilkårene er lige, som de skal være.

Men det er de ikke.

 photo stork_zpsxduhe1lx.jpg

Derfor har 50 jordemødre lavet denne video, hvor de fortæller om, hvordan det i virkeligheden er at være jordemoder. Hvordan deres arbejdsdag ser ud, og hvordan de ekstreme vilkår går ud over dem og ikke mindst de fødende og VORES børn.

Jeg kan kun opfordre jer til at se den og til at støtte op ved at synes godt om og dele videoen og bruge hashtag #jordemødreforlivet. I må meget gerne like og dele deres Facebook gruppe og dele denne fantasiske tegning af Sanne Lausen Wolff.

Ikke fordi jeg beder jer om det.

Men fordi de kvinder, som skal sørge for, at vores børn får den bedste start på livet og mødre får den bedste fødselsoplevelse, har brug for det.

 

Vil du dele – eller bare bytte?

Det er et long shot, men man ved aldrig 🙂

Jeg har, som nogle af jer ved, en tvillingesøster. Hun har en mand, som tilfældigvis er min bedste ven, hvis vi lige ser bort fra ham, jeg er gift med, og sammen har de to piger, som er tæt på mine drenge aldersmæssigt.

Min 5 minutter ældre søster, som jeg elsker, selv om vi er som nat og dag, bor udenfor København og lever det bedste forstadliv, som man kan forestille sig, når hun ellers ikke er på sit fancy pancy job i byen.

Needless to say, vi ses ikke så tit, som jeg kunne tænke mig. Det bliver højst til en gang om måneden, så børneflokken kan lege sammen – og vi voksne kan tale lidt sammen, sådan mens vi prøver at overdøve børnene, som forældre til små børn nu engang gør 😉

Vi kunne godt tænke os at se hinanden mere, men det  kan være svært i hverdagen med den afstand, der er fra Nørrebro til langt-borte-forstadistan  og kropumulige børn (hvilket de er – med statsgaranti – hver dag efter kl. 16, såfremt man forsøger at udsætte dem for andet end iPad, nem mad og perler 😉 ).

Og det er ikke godt nok, vel, for børnene kan (sgu) godt lide hinanden, og det kan vi voksne også.

Så nu skal vi bonde. Vi skal råhygge os sammen, vi skal, i sommerhus eller lignende, i weekenden d. 20. – 22. november. For vi skal væk fra hverdagens jag og stress.

Vi har bare ikke fundet et sommerhus endnu, der er stort nok til os alle sammen uden at koste en formue. Og et, der er tæt på noget børnevenligt, hvis vi nu begynder at drive hinanden til vanvid efter den første nat 😉

Og dér kommer I ind i billedet, for min søster har fået en genial idé (ergo fancy pancy job – hun er et geni 😉 ). Hun har nemlig foreslået, at jeg skulle prøve at undersøge, om der ikke er nogen i mit netværk, der har et sommerhus, gerne i Nordsjælland, så vi ikke skal køre så langt, som er stort nok til fire voksne og fire/fem børn, og som ligger tæt på noget, der kan bruges som underholdning, hvis nu. I ved 😉

Vi har ikke mange penge at gøre godt med, MEN vi har jo en lejlighed på Nørrebro, som kan rumme pænt mange, hvis der ellers er nogen, der kunne være friske på en weekend i København. Sådan lidt boligbytte agtigt.

Som sædvanligt er jeg jo ude i god tid ( 😉 ), men hvo intet vover… 😉

Jeg prøver.

 photo IMG_20150604_202004_zpswufm56hi.jpg

Sommerhus, Sjælland, weekenden d. 20.-22. november.

For søskendekærligheden.

Anyone? 😉

Skriv gerne til jelenadurovic@gmail.com.

Ps. Kære tyv. Lejligheden kommer ikke til at stå tom uanset hvad. Vi kender mange, der gerne vil housesitte, hvis vi ikke får byttet 😉


  photo 2650a4a1-2014-4cbb-96ee-ec44d4b441d3_zpseay6sepd.jpg         photo ffe0ee70-c030-458a-9d91-a8a5a58a4a03_zpsrno9cq7v.png photo 785af552-73f2-455d-b394-4751951d00da_zps4yjwjfvb.jpg

En bemærkelsesværdig kvinde – og % til julegaver ;-)

I dag giver jeg ordet til Marianne fra Barnetsverden.dk.

Jeg elsker jo hårdtarbejdende iværksætterkvinder, og det må man sige, at Marianne er 🙂 Men det er ikke kun derfor, jeg gerne vil dele hendes historie med jer. Det, der gør hende til noget særligt, er at både hun og hendes mand er selvstændige (modige mennesker!), og at de har en noget anderledes tilgang til det med børn og iværksætteri end mig.

Desuden har Marianne valgt at forkæle jer med en pæn rabatkode til legesager i slutningen af dette indlæg, som kan bruges til mærker som Brio, Barbie og vores yndlings: Magsformers.

Det synes jeg er pænt af hende 🙂

Læs endelig med: Hun er virkelig inspirerende.

 photo Barnets Verden - Marianne_zps4cjcr7wg.png

 Mit drømmejob og drømmen om børn

Beslutningen er taget… Mit selskab er stiftet. Barnetsverden.dk og drømmen om min egen webshop med legetøj er pludselig en realitet. Sådan lød det om aftenen den 23. marts 2015, og kort tid efter kunne jeg afkrydse mit første mærke på listen over mulige mærker på shoppen, nemlig det franske mærke Le Toy Van. Da den aftale var i hus, havde jeg virkelig troen på, at det kunne lade sig gøre at få startet en fed webshop op med stimulerende kvalitetslegetøj til børn i alderen 0-6 år.

Med en arbejdsuge på de 60-70 timer er der ikke tid til ret meget andet end arbejde. Men jeg har altid elsket børn, og det har altid været et stort ønske at få min egen familie. Så hvordan skulle jeg få den drøm til at gå op med min store drøm om at blive selvstændig?

Det har i mange år været min drøm at blive selvstændig, men jeg er også så praktisk anlagt, at jeg ville gennemføre en uddannelse, og få oparbejdet en opsparing inden at jeg ville springe ud som iværksætter.

I forhold til uddannelse faldt mit valg nemt på pædagoguddannelsen, da jeg ønskede at uddanne og specialisere mig indenfor de yngste børn i alderen 0-6 år. Efter endt uddannelse i januar stod det hurtigt klart for mig, at det var nu, at jeg ville tage springet og starte min egen webshop. Da jeg i 7 år har stået på sidelinjen og fulgt med i min mand, Sørens, virksomheden Inmobile.dk, var jeg godt klar over, at mit nye projekt ville kræve mange timers hårdt arbejde og en lang periode uden nogen form for løn, men jeg var klar til at opgive alt for at starte Barnets Verden op.

Dog var der en tanke der strejfede mig – for hvordan skulle to selvstændige med minimal fritid få tid til børn og livet som børnefamilie?

Heldigvis er både Søren og jeg af den opfattelse, at vi nok skal finde en løsning, og vi blev hurtigt enige om, at det måske endda i nogle situationer kan være en fordel med vores livsstil. Jeg er af den opfattelse, at jeg lige nu er ved at skabe mit drømmejob, som på sigt kan tunes ind på en hverdag med børn og bleer. Selvom der er mange timers arbejde hver dag, er der også en vis frihed som selvstændig, som eksempelvis at kunne arbejde hjemmefra med syge børn, tilpasse mødetider med institutionerne og arbejde under barsel. Jeg har selv nydt at have en mor, som kunne tilpasse sit arbejde, så hun kunne være hjemme om eftermiddagen, når jeg kom hjem fra skole. Den tryghed vil jeg gerne give videre til mine børn, og det tror jeg på, at det er det, som jeg er i gang med at skabe lige nu.

Et kort indblik i min hverdag

Vi ønsker at yde en kundeservice ud over det sædvanlige, så vores kunder oplever at blive taget alvorligt og hurtigt får svar på deres opkald eller mails. Der skal pakkes ordrer hver dag, så vi overholder vores hurtige leveringstid på 1-2 dage, bestilles nye varer hjem, de nye varer skal registreres i vores lager-system og selvfølgelig placeres på lageret. Mit koncept er at vejlede kunden gennem produkttekster med pædagogisk indhold, så kunden finder det legetøj, som passer til barnets udvikling. Derfor kræver det også en del tid at få skrevet produkttekster til alle nyheder på webshoppen. Sådan går langt de fleste af mine dage på lageret i Åbyhøj, og jeg nyder det. Jeg er stort set med ind over alle processer i firmaet, og som det ser ud lige pt, kan jeg ikke se, hvordan jeg skulle have tid til en børneflok. Det handler selvfølgelig 100 % om prioritering, men med de ambitioner som jeg har haft fra start i forhold til Barnets Verden, så er jeg glad for, at jeg har stiftet virksomheden inden familieforøgelsen.

Der er rigtig mange kvindelige iværksættere, som har startet en børnewebshop. Typisk lyder historien på en barslende mor, som starter en virksomhed og arbejder med dette under sin barsel. Og stor respekt til de nybagte mødre som både får tid til opstart af virksomhed og pasning af barnet. Jeg valgte at gøre det omvendt, fordi jeg tror på, at jeg gennem hårdt arbejde de første par år kan opbygge en forretning, hvor jeg på sigt i nogle perioder kan træde ud af nogle af de mange funktioner i forretningen og derved få tid til at få børn og gå på barsel.

Jeg nyder min hverdag som selvstændig og kunne ikke forestille mig en hverdag uden mit arbejde med projekt Barnets Verden. Jeg elsker at gå på arbejde, også selvom arbejdsdagen typisk er fra 8-21, MEN jeg glæder mig også rigtig meget til den dag, hvor vi bliver til en familie på tre og vi pludselig skal til at starte en ny og anderledes hverdag med projekt baby.

Vil du læse mere omkring mig og min virksomhed, så kan du besøg os her samt på vores Facebook-side (her) og Instagram-profil (@BarnetsVerden). Sidder du derude og har fået interesse for produkterne på Barnets Verden, så vil jeg gerne tilbyde dig 10% på alle produkterne med koden “iværksættermor”.

Åh, weekend… – og sidste chance (!)

Nu ved jeg ikke, hvor tit I gør det, og jeg skal heller ikke rode mig ud i en diskussion om, hvorvidt det er ok eller ej.

Men hele dagen i går var drengene ude hos hhv. min moster og hos farmor og farfar – uden mor og far, som havde store planer om at lave alt muligt kæreste/date agtigt 🙂 Og vi kom da både på café og i biografen, men da filmen sluttede, endte det ikke med en vild bytur eller romantisk gåtur ved vandet, men med House og Cards maraton i sofaen.

Og det var helt perfekt 🙂

Dét var toppen af poppen, kan jeg sige jer!

Jeg kan ikke huske sidste gang, jeg har set serier, selv om jeg elsker serier, fordi der altid går arbejde i den, når børnene sover. Men i går havde vi jo børnefri, og det skulle ikke spildes på arbejde. All wrong, var tanken!

For man skal da ikke spilde børnefriaftener på at arbejde eller spille computerspil, bare fordi man endelig er uden to drenge, der elsker at lege ‘jeg kan råbe FAR  og MOAR i den højeste oktav’  😉

Man skal da lave noget sammen 😉

Så vi fik noget billig hvidvin, som vi hældte i os sammen med fire afsnit af House og Cards, alt imens vi reagerede på hver eneste lyd overbeviste om, at det var en af drengene, der var vågnet – indtil det gik op for os, at de jo sov ude.

Og vi grinte af det, og vi grinte, og vi sagde “Aaarj, hvor er det vildt, at vi tror, at det er dem, når de nu slet ikke er her, altså” ca. ti gange hver i løbet af aftenen 😉 Og vi nød vores friaften på bedste næsten-ikke-påtaget-vis, som man oplever, når hygge kommer på dagsordenen, fordi det lige er den dag, det kan lade sig gøre med pasning.

Ready, steady, hyg! 😉

Men jeg synes nu, at vi gjorde en ok indsats og leverede en ganske solid præstation, og jeg føler mig mere frisk nu end i fredags. Men det skyldes nu også det, at vi valgte at have en helt igennem stille dag sammen med drengene i dag, hvor vi alle kunne lade op, og hvor den vildeste aktivitet var at gå ud i gården og lege fangeleg.

En helt igennem dejlig weekend, som slutter liiige om lidt.

Det gælder i øvrigt også tilbuddet HER 😉

 photo udsalg60_zps3zv5zor8.jpg