Ildsjæle – og sidste chance for at være med

Jeg elsker, elsker, elsker ildsjæle. Jeg er (næsten) ligeglad med, hvad de brænder for – bare de brænder for noget og går efter det. For det er så fedt at have et mål, og det er så fedt at blive udfordret. At opleve små sejre, små nederlag. Store sejre. Også nederlag, men de må gerne nøjes med at forblive i små og mellem-klassen 😉

For nederlag lærer vi af, og de gør vores sejre større.

Filosofisk?

Måske. Og jeg kunne nemt køre ud af en tangent, der handler om, at man også kan være en ildsjæl, der brænder for at få ro og harmoni i sin tilværelse og aldrig opnår andet. Og jeg kunne slutte den tråd af med at sige, at det også er fantastisk, hvis det, man ønsker at få allerstørst succes med, er en fredfyldt, harmonisk tilværelse. Hvor målet er at hvile i sig selv. Det kan jeg ikke andet end respektere.*

Men hvis vi gemmer den tangent til en anden gang, så handler dette indlæg om ildsjæle i korte træk om det projekt, som jeg skrev om i går.

Nærmest alle har skrevet om initiativet nu, og det er så smukt at se, så mange der har involveret og engageret sig på så kort tid. Jeg har jo selv brugt det meste af lørdag formiddag på at finde tøj og tæpper mm. frem til det her projekt,. Og selv om jeg egentlig havde fået at vide, at mine søde svigerforældre ville indlevere tingene for mig i morgen (de har bil), var jeg simpelthen nødt til at se det og opleve det med mine egne øjne i dag.

 photo cc28141a-4346-44b1-bee7-8a1a5b85c15d_zpsaq9ffex3.jpg

Så jeg læssede ladcyklen og kørte til Sejrøgade på Østerbro, og jeg blev så rørt, da jeg så, hvor mange frivillige, der var, og hvor mange andre, der havde valgt at støtte projektet. Det var så fantastisk, at mens jeg gjorde mig umage med at være så lidt til besvær som muligt (ville gerne have set lageret og ikke bare det, der lå udenfor, men jeg syntes, at de frivillige havde mere end rigeligt at lave til at vise mig rundt), fik jeg taget et par billeder og listede væk. Af sted til mine drenge.

Med dårlig samvittighed over, at jeg ikke var blevet for at hjælpe. At jeg ikke melder mig som frivillig og hjælper med at pakke i morgen og i overmorgen i Glostrup. For Anne Deppe, som er en af initiativtagerne på projektet, er på stort set 24/7, og hun har en lille bitte baby. En baby!

Derfor handler det her indlæg om ildsjæle.

Det skal man sør’me være, når man starter noget som det her – og hænger på, når det vokser sig så stort, at det ender med over 60 tons tøj mm. på et lager i Glostrup. Varer, som skal hjælpe flygtninge, som ingenting har.

Kritikerne siger, at de gør det for fame. At de støtter det forkerte formål.

Kritikerne holder aldrig mund.

Men jeg kan ikke se noget negativt i det, som de her piger – og alle dem, der bidrager – gør.

De vil bare gerne hjælpe. Hjælpe sådan en som mig for 23 år siden.

De har valgt at gøre en forskel, og derfor er min respekt parkeret hos de ildsjæle her.

Der indsamles kun i få dage endnu. I kan finde mere info her.

*Nu vi er ved ro og harmoni, så er det i dag sidste chance, hvis I skal have en chance for at vinde en af to gavekort til en behandling hos Kim Maibom, som både giver massage og hjælper med den harmoni, dér 😉

Hjælp

I har sikkert set det, men nu deler jeg alligevel, hvis der nu er en enkelt eller to, der ikke kender til dette fantastiske initiativ.

Anne Deppe har forklaret det hele så fint her, men i korte træk handler det om, at nogle helt almindelige dødelige privatpersoner (præcis som jer og mig!) har besluttet, at de ikke kan holde ud at se passivt på alle de flygtninge, som strømmer til den græske ø Lesbos – i en lind strøm, som ikke lader til at få en ende i den nærmeste fremtid. De har derfor valgt at handle – 100% frivilligt og ulønnet – og arrangeret, at en stor container (eller flere) skal fyldes op med alt det, som flygtningerne mangler, og transporteres til Lesbos. Den skal være fremme d. 13. september, hvor Gry, en af initiativtagerne, selv rejser til Lesbos for at hjælpe til med at dele ud osv.

 photo 2d08e2c4-142b-49dc-bb33-01f2fbcd80aa_zpsxlybfsb5.jpg

Projektet har fået en Facebook side, hvor der løbende kommer opdateringer vedr. fremskridt og behov. Fx. har det oprindeligt lille bitte private initiativ nu fået så stor opmærksomhed, at de ting, som bliver doneret, nu skal indleveres på 3500 m2 lagerplads på Østerbro i stedet for en mindre butik på Frederiksberg, som var den oprindelige plan. Der er yderligere sørget for indsamling i andre danske byer, men jeg har ikke helt overblikket over, hvilke byer, det drejer sig om. Jeg anbefaler jer at kigge på Facebooksiden.

Vigtigt: Deadlinen for indlevering af ting er tirsdag d. 1. september kl. 18.

Hvis I ikke kan nå det, tager gruppen også imod penge til bl.a. container og fragt. Der er ingen administrationsomkostninger – alt går ubeskåret til hjælp. Og alt tæller: Om I har et ekstra tæppe, et lager af bleer, en 10’er eller 1.000 kr.

Listen over de ting, som der er brug for, ses her og her, og der finder I også betalingsoplysningerne.

Jeg har personligt samlet en masse tøj og tæpper, som jeg har tænkt mig at aflevere på mandag, og jeg har også tænkt mig at give et bidrag.

Jeg synes, at det er SÅ fantastisk, det som holder bag dette initiativ har søsat og præsteret indtil videre, og jeg er så glad for, at der er så mange, der har valgt at støtte allerede. Det er så fantastik en kontrast til den modstand mod og afstandtagen fra flygtninge, som vi desværre har mødt så meget af på det seneste. Og som jeg har råbt lidt over her 😉

Jeg håber, at I vil støtte på den ene eller den anden måde.

Alt tæller. Og det er SÅ vigtigt at vi hjælper hinanden.

Tænk hvis det var os – og vores børn.

 

Babymotorik & Sang

Det var min første baby- og børnemesse. Butikken på Nørrebro var ca. et halvt år gammel, webshoppen lidt ældre. Jeg var ganske grøn indenfor børnetøjsbranchen, og jeg var nervøs over at skulle udstille på så stor en messe. Hvordan var de andre stande? Var de alle mere lækre end min? Havde de bedre tilbud? Ville der være nogen til at hjælpe, hvis jeg skulle på toilettet og måtte forlade standen?

Åh, det var nervepirrende!

Men det var unødvendige bekymringer, for jeg nåede kun at være der i fem minutter den første dag, før jeg mødte Anders og Luise, som havde standen ved siden af og skulle optræde som Babybandet. De hilste på mig smilende med en lille advarsel om, at de havde noget videoudstyr med, der skulle afspille deres sange på messen, og de beklagede, hvis jeg blev træt af dem 🙂 Og jeg grinte og tænkte, at det blev jeg sikkert, for så fedt er det heller ikke at høre de samme 5-10 børnesange om og om igen, vel? Men sådan er vilkårene på en messe, og jeg lytter da gerne til deres musik, hvis de holder øje med min stand, når jeg skal på det lille hus 😉

Og messen åbnede, og der kom kunder, og det var slet ikke så forfærdeligt, som jeg havde frygtet! Og da anden og sidste messedag var ved at være slut, fangede jeg mig selv i at synge med på Babybandets hyggelige sange 🙂

Jeg var slet ikke blevet træt af dem – tværtimod!

Ud over Anders og Luises skønne stemmer (og jeg mener det – der kan umuligt være en baby her i landet, som ikke bliver helt blød og glad ved lyden af deres rare stemmer), så er melodierne så søde og fængende 🙂 Desuden fandt jeg ud af, at deres bog + CD, Bim Bam Baby, var blevet til, fordi de havde fået deres ældste datter tidligt og var blevet sendt hjem fra neonatal med beskeden om at lave nogle motoriske øvelser med hende.

Hvilke? Hvordan? Den viden manglede, og som de lærte mere, besluttede de sig for at dele den viden med andre. Tada: En bog og CD blev det til. En række sange, som følger dagens gang og starter med godmorgensangen og slutter med sovesangen. Alle med motoriske øvelser til, som man kan lave med sin baby 🙂

Jeg var solgt. Ikke alene havde jeg mødt to smukke mennesker og lært nogle hyggelige sange, men her havde vi også to ildsjæle, som havde skabt noget, som andre kunne bruge. Et produkt, som kan gøre livet med baby lettere – og hjælpe baby med motorikken.

Jeg bestilte nogle bøger + CD’er til butikken, som også blev solgt pænt hurtigt 🙂 Men så startede jeg Magic Robes op, de fik barn nr. to og begge parter fik travlt med alt muligt andet. Vi mistede kontakten, sådan da, for jeg blev selvfølgelig ved med at følge med på Facebook 😉

Her forleden var jeg inde at lure, og da så jeg så, at Babybandet havde lavet en app til iPhone og iPad med deres skønne sange (!)

 photo screen640x640_zpsdlqrefem.jpeg

Babymotorik & Sang, som appen hedder, er gratis,  og er blevet til i samarbejde med Fagtesangbogen. Nogle af mine yndligssange er med, hver med en lille video til med motoriske øvelser til baby udviklet af Motorik Fyn og motorikekspert Sigurd Hartvig. Og vil I høre noget, der er en lille smule crazy?

Illustrationerne til appen er lavet af Nadia Staldgaard, som jo er min über seje Instagram veninde, som jeg har omtalt her.

Hvor lille er verden ikke lige?! 🙂

Det er derfor, jeg skriver dette indlæg i dag.

Jeg er ikke blevet bedt om det. Jeg vil gerne.

For når folk, som virkelig brænder for noget, folk med små børn og masser af se til, laver noget, der er godt, så skal det deles. For det er en lille verden, og mon ikke der er en enkelt eller to af jer, der kan bruge en app som Babymotorik & Sang?

I kan tjekke den ud her. I kan se, om det er noget for jer eller ej, ud fra de to sange + videoer, som er gratis. Derefter koster det heller ikke alverden at købe flere til – i hvert fald ikke sammenlignet med priserne på de spil, som mine drenge har det med at blive forelsket i 😉

Babybandet og Nadia – jeg ønsker jer stor succes 🙂

Ps. Nu vi er ved seje mennesker: Har I husket at deltage i denne vilde konkurrence med Kim Maibom?

 photo screen640x640 1_zpsgrkpftdp.jpeg

 photo screen640x640 2_zpsfz1bmq6w.jpeg

 photo screen640x640 3_zpshi5egfcb.jpeg

Det virker ikke her!

I kender det.

I har sikkert både hørt det og sagt det mange gange. I den ene eller den anden udformning:

Følg hjertet. Mærk efter. Hvis det virker for godt til at være sandt, så er det det sikkert også.

Osv. osv. osv.

Og det lyder jo alt sammen fint. Filosofisk og tilforladeligt på én gang. En superløsning på uendeligt mange problemer. Et universalråd, som kan anvendes i et hav i situationer!

Man skal bare mærke efter, følge hjertet, vurdere.

Og så kommer åbenbaringen. Svaret.

Med mindre ens sanser er uduelige.

Ligesom mine.

Det må de være!

Der er en defekt i det maskineri, hos mig, som gør, at følgehjertet-mærke efter-vurdere metoden oftest ender i storforvirring frem for klarsyn. Det er sør’me sjældent, at skyerne deler sig, som man ser det på (tegne)film og en enkelt solstråle lyser ned på den vej, som er den rigtige for mig at vælge – bare fordi jeg mærker efter.

Niksen, biksen 🙂

Sådan virker det ikke her.

I stedet har jeg lært at benytte mig af en alternativ metode, når der skal træffes store beslutninger. En, der er næsten ligeså hyppigt anvendt som den første, men meget bedre.

Jeg taler med folk. Drøfter problemet med dem, der gider høre på det. Vurderer, hvilket af deres løsningsforslag, der giver bedst mening for mig. Og vælger.

Og når det så viser sig at være den forkerte beslutning – og det gør det nogen gange – så kan jeg bebrejde mig selv, fordi jeg var så fjollet at høre efter, hvad X eller Y rådede mig til – og ikke for at have begået en fejl på egen hånd.

Og det er meget bedre 😉

 

 

 

Jeg VED, at det her er noget, som I kan bruge!

Jeg har lige lagt dette billede op på Instagram @ivaerksaettermor, fordi jeg har været så heldig at få fingre i to (to!) gavekort til en body sds-behandling hos Kim Maibom.

 photo a7298535-c5aa-4072-b3a9-5eb0e036c50e_zpszstdpemi.jpg

Jeg har skrevet om Kim før, så jeg vil ikke sige mere her, end at body-sds (meget forenklet) handler om løsning af spændinger, fysiske såvel som psykiske. Kim beskriver det selv her.

Jeg har prøvet det – som skeptiker – og når jeg nu jubler over, at jeg får lov til at forkæle to vindere med et gavekort hver, er det selvfølgelig fordi jeg er blevet omvendt 🙂

Det virker!

I kan læse om min oplevelse med body-sds her, og I kan deltage i konkurrencen på Instagram under dette billede. Jeg finder to vindere på næste søndag.

Jeg undskylder på forhånd til de af jer, der ikke er på Instagram eller har mulighed for at komme til en behandling i København, og jeg lover, at den næste konkurrence bliver noget, som I kan deltage i her på bloggen, og som kan bruges i hele landet 🙂

Jeg håber, at I har haft en dejlig weekend, og at I får en fantastisk uge, trods varsler om regn 🙂 Jeg har hygget mig til gårdfest inkl. hoppeborge til børnene og hygge og dans til de voksne lørdag. Søndagen bød på biograftur og familiehygge. Dejlige Mette var så sød at tippe om store biografdag, og vi indtog i morges Falkoner Bio og så Minions med drengene, deres to kusiner, min bonusdatter + en veninde (jep, seks børn og to voksne med en smule ondt i håret – men det gik overraskende godt 🙂 ) Herefter tog vi hjem til mine forældre og slappede af.

Alt i alt en dejlig weekend, som jeg nu har fået lov til at slutte af med en skøn konkurrence 🙂

Jeg mener det: Body-sds virker, og Kim er SÅ dygtig. Så tag lige et kig på Instagram @ivaerksaettermor og deltag. Det er super nemt, og vinderchancerne er gode, da der skal findes hele to vindere. Ps. Behandlingen koster normalt 695 kr. – men kan resten af august fås til -40%, da Kim for nylig har sluttet sig til Dollface, og de kører et velkommen-på-holdet-tilbud 🙂

 

Tænk hvis der var lukket

Jeg kan ikke have det.

Den uendelige debat om DEM.

Så jeg følger ikke med. Jeg ser ikke nyhederne, jeg hører ikke radioudsendelserne, jeg læser ikke med på nettet.

See no evil, hear no evil. For jeg kan ikke have det.

Debatten om DEM.

Dem, der er anderledes.

Dem, som vi måske/måske ikke har plads til.

Flygtninge.

Lige for tiden kommer de fra Syrien.

For 23 år siden kom de fra Jugoslavien.

Jeg kom til Danmark.

Og i dag skammer jeg mig over, at jeg, nu hvor jeg er i sikkerhed, ikke ser nyhederne, hører radioudsendelserne eller læser med på nettet.

Fordi jeg ikke kan have det.

Jeg er så flov over, at jeg lukker af for alt det ubehagelige, fordi jeg ikke har tid. Fordi mine luksusproblemer fylder. Måske fordi jeg er bange for at pille gamle sår op.

Jeg er en kujon.

For DEM var mig for 23 år siden.

bodjel_zps423c970a

Og jeg er så lykkelig for, at jeg fik lov til at blive indenfor disse trygge rammer.

Mig, der har arbejdet siden jeg var 15 (efter en dødsdømt avisrute, men hvem har ikke prøvet det? 😉 ), har fået en universitetsuddannelse, arbejdet. Åbnet egen forretning. Giftet mig med en færing (man kan ikke gøre alt rigtigt 😉 ) og fået nogle børn, der kan nogle tricks. Børn, som ikke belaster samfundet – og som helt sikkert kommer til at bidrage.

Jeg er ikke hellig.

Men jeg er en god samfundsborger. Og jeg kender rigtig, rigtig mange andre med en baggrund, der ligner min, der er det. Se nu bare på #engangvarjegflygtning kampagnen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om ikke det lige skulle passe, at der var en kommende hjernekirurg eller ham, der opfinder kuren mod kræft, blandt de syriske flygtninge, som vi har så svært ved at finde plads til i dag.

Lur mig ikke, om der ikke er det.

Men det er ikke derfor, vi skal finde plads og økonomi i budgettet til dem.

Det skal vi, fordi de er forældre, som elsker deres børn, ligesom vi elsker vores, og som ikke ønsker andet end at sikre, at deres børn vokser op i trygge rammer.

Som i: ikke bliver dræbt.

Tænk hvis det skete her.

Og der var lukket.

Se nu bare her.

Crazy, crazy

Jeg sidder I toget på vej hjem fra et spændende møde, og jeg kan ikke komme på internettet, fordi det smarte TDC hotspot åbenbart kun kan benyttes af TDC kunder (såååå uretfærdigt 😉 ). Jeg føler mig både lidt dum og lidt utjekket, fordi jeg ikke ved sådan noget. Hvorfor ved jeg ikke sådan noget?! 🙂

Jeg føler mig også lidt træt, selv om jeg var så heldig, at jeg fik hjælp af både min mand og denne skønne madamme til at pakke den nye kollektion op og tælle efter i går.

Jeg havde nu sagt, at jeg godt kunne klare det selv, men det var nu dejligt, at de troppede op, og at jeg ikke var alene, da varerne kom. Det er stort, hver gang, og det var skønt at have nogen at dele det øjeblik med. Især med to, der er så dejlige og skøre som Rune og Iben 🙂

Nu skal jeg i gang med at oprette varer i webshoppen, og jeg skal have taget de sidste billeder og pakket de sidste pakker til vores forhandlere. Og så skal jeg have ekspederet en lille milliard ordrer, som er kommet som reaktion på dette opslag.

Jeg er mester I timingens kunst (tydeligvis) 😉

Sov godt derude.

Vi ses på den anden side 🙂

En lille hvid løgn

Jeg har lige skrevet på Magic Robes Facebook og Instagram profiler, at den nye kollektion kommer om 3 dage.

Og hvordan det er lidt vildt. Og alligevel ikke. Mest spændende. Og at det føles som Jul.

For det er det, og det gør det, og det står der allerede meget om her.

Men.

Kollektionen kommer ikke rigtig om 3 dage.

Den kommer på tirsdag. Og med mindre jeg er helt ved siden af hvad regning angår, så kan vi ikke undgå tirsdag, om vi vil det eller ej, allerede om 2 dage.

“Hun lyver!” – tænker I sikkert, forargrede.

Og det gør jeg, og jeg fortjener at få slag i måsen.

Men, hvis I venter med at blive sure og prøver at komme ned på mit åh-så-lave-niveau, så kommer den håbløse forklaring lige her 🙂

Jeg vil have den for mig selv.

Min baby. Som jeg har tegnet, designet, vurderet og lavet om, indtil prøverne var så fine, at jeg ikke kunne lade være med at vikle mig ind i det lille babytæppe og holde en bodystocking op til mit ansigt og mærke, hvor blød den føltes på min kind, og sige “GO”. “Nu er den hjemme. Lige som den skal være. Jeg er klar til at skrive under på, at der skal laves 4000 stk af de små vindundere. Just do it.”

Det er ca. et halvt år siden.

Og nu kommer de, alle sammen.

Og jeg har brug for en dag alene med dem, inden jeg giver slip og lader dem flyve – eller hvad de nu gør, sådan poetisk sagt 😉

Ja, det kan godt være, at jeg også liiige skal undersøge, om de lever op til mine krav, tælle efter og pakke ordrer til mine forhandlere. Bevares.

Men jeg tror mest, at jeg kommer til at nusse og ae og hoppe og klappe som en lille pige og sige: “Ihh, det er så spændende! Det er mig, der har lavet dem! Iiih, hvor er de fine! Drengene skal have den og den og den. Ååh, bare folk gider købe dem!” indtil jeg bliver helt træt og indser, at jeg har gjort mit bedste, og at jeg ikke er herre over, hvordan folk tager imod dem.

Men forhåbentlig går jeg fra lageret på tirsdag med en følelse af, at de er liiiige, som de skal være.

Så slipper jeg dem fri.

Men jeg skal lige have en dag, hvor de kun er mine.

 photo PicMonkey Collage til hjemmeside_zpsl9rzfhlo.jpg

Er du perfektionist?

Jeg var til konference i søndags, hvor et af foredragene handlede om perfektionisme. Et foredrag, som jeg havde valgt at deltage i, fordi jeg har en knægt, som stiller meget høje krav til sig selv og bliver ulykkelig, når han ikke vinder, kommer først, ikke kan finde ud af de ting, som han gerne vil kunne selv.

Ja, ja 🙂 Han er 4,5 år, så han er højst sandsynligt ganske almindelig. Hvem kender ikke “Jeg vil sel'” og “Jeg kan sel'” undtagen når de ikke vil, bevares, og deres lemmer lige pudselig ikke kan klare de mest simple motoriske øvelser? Når alle spørgsmål bliver besvaret med all time favoritten “Det kan jeg ikke huske?” 😉

I kender det.

Så han kan da umuligt være perfektionist, vel?

Eller kan han?

Det var det, jeg gerne ville have svar på til foredraget. Jeg ville gerne vide, om det var normalt (åh, som vi alle elsker ‘normalt’ 🙂 ), og hvordan det er bedst at gribe det an, når barnet bliver ked af det, sådan dybt ulykkelig over, at han ikke vinder i et spil, en leg, whatever. Og jeg ville gerne oplyses om, hvor det behov kommer fra, for min mand og jeg har bestemt aldrig sagt til ham, at han skal være bedst til noget som helst. At vi forventer, at han skal vinde, klare alting til perfektion.

Hvorfor er han sådan, og hvordan fikser vi sagen, inden han bliver en særling, som ingen gider lege med? 😉

Jeg kom til foredraget for at blive klogere på knægten.

Det vil vi jo alle sammen, nu om dage, vil vi ikke det? Forstå vores børn. Hjælpe dem, ruste dem til de udfordringer og farer, som venter.

Det er det nye sort 😉

Og jeg lærte en hel masse, som jeg ikke kan huske så meget af, og endelig nåede vi til spørgerunden (yay!) :-). Jeg stillede mit spørgsmål, og jeg fik et løsningsforslag.

“Lad ham se dig lave fejl, uden at det går dig på” sagde foredragsholderen. “Du er hans rollemodel”.

Og jeg skyndte mig at forsvare mig selv, for jeg er på ingen måde mere perfektionistisk end alle andre, og jeg laver da masser af fejl. Godt nok ganske få, hvor han forstår, at de er fejl, fordi det handler om voksenting, men han har da vundet over mig i UNO og vendespil, uden at jeg har tudet over det.

Og ja, det kan da godt være, at han fik ros for at vinde, da jeg tabte. Og ja, det er muligt, at han godt kunne lide det, og at han gerne vil have det igen.

Pokkers også 🙂

Løsningen?

Jeg skal åbenbart kvaje mig med ting, som han forstår, men som han ikke selv er direkte involveret i.

Jeg skal til at lave fejl med pandekager og kager og ting, som 4-årige forstår, og jeg skal sige ‘ups’ og grine af det. Sammen med knægten, som så med statsgaranti bliver mindre perfektionistisk og derved en bedre taber og lykkeligere menneske.

Det giver god mening. Og det kan jeg godt klare.

A piece of cake.

Eller?

Åh, hvad ved hun, egentlig, hende den internationale ekspert med 40+ års erfaring?

Hun har ikke mødt mit barn, vel? 😉

 

Tak, tak, tak!

Lidt i forlængelse af indlægget i går med den vildt fantastiske konkurrence, starter jeg dette med at linke til endnu en side, hvor det er muligt at vinde fede præmier, hvis man ellers er til den slags! 🙂

 photo pris2015_nomineret_8_zpsjvgqknpw.png

Det er Børn i Byen, der for femte år i træk prøver at finde ‘Byens Bedste’, denne gang i 19 børnrelaterede kategorier. Idéen er at finde kundernes/brugernes favoritter, om det drejer sig om børnetøj, forlystelsesparker eller mommy blogs. Oprindeligt er prisen tænkt som en Københavnsk affære, men eftersom hverken blogs, forlystelser eller webshops (m.fl.) begrænser sig til byen, kan man sagtens være med som ikke-bybo. Det er faktisk sjovest, hvis der er andre med, vil jeg være så fræk at påstå! 🙂

Når jeg nu går så meget op i Børn i Byen Prisen, er det fordi min yngste baby, Magic Robes, er blevet nomineret i hele tre kategorier (!), mens storebror Sejedrenge.dk er nomineret som bedste webshop. Der er ingen jordisk chance for, at vi vinder alle fire (om nogen 🙂 ), men bare det at være nomineret er en ære, og jeg er virkelig, ægte rørt!

Jeg ved jo godt, hvem det er, der har nomineret. Det har I, sammen med vores Facebook og Instagram følgere. Om I er kunder, har fået nogle af vores ting i gave eller bare støtter op omkring mine hjertebørn, ud over de frække menneske-nogle, som sover så fint nu, ved jeg, at det er jer, der har nomineret, og derfor skal I have TAK. Men store bogstaver 🙂

For en nominering betyder alverden for en lille virksomhed som min. Den synlighed, som det giver, samt det, at jeg nu kan skrive ‘nomineret’ ud for mit lille (skønne) mærke, er kæmpe store sager.

Så jeg siger tak, for jeg føler mig som en vinder – uanset afstemningens resultat.

Tak, tak, tak 🙂

Nu vil tage mig et glas vin og holde fri resten af dagen. Måske/måske ikke med den bog, som jeg ‘kom til’ at købe i lørdags i en rigtig god genbrugsbutik i Odense, som en sød Instagrammer anbefalede (den er pænt uhyggelig, og jeg vil gerne sove på et tidspunkt – men det klarer vinen måske? 😉 ). Og så vil jeg selv stemme på mine favoritter og deltage i konkurrencen om nogle temmelig fede præmier (vi er ude i rejser ligesom i går, og dem er jeg jo lidt glad for 🙂 ).

Mit største dilemma? Skal jeg stemme på Lortemor eller Nutidensmor som bedste blog?

De er sørm’e dejlige begge to 🙂

Hvem er jeres favoritter?