Pseudotvillinger – warum?

Jeg har to drenge, som er det, der så fint hedder pseudotvilinger. Der er 15 måneder imellem dem, og det berettiger den fine titel, som i al sin enkelthed (eller noget) betyder, at de er lidt ligesom tvillinger, og så alligevel ikke. Sådan lidt wannabe tvillinger, uden at de wanna det bevidst 😉 De spejler sig bare i hinanden og er måske tilbøjelige til at prøve at nærme sig hinanden aldersmæssigt, fordi forskellen ikke er så stor.

Siger de kloge, bare med en masse ord, som lyder en del klogere end dem, jeg netop har brugt 😉

Og selv om jeg ikke just er kendt for at hoppe op og ned af begejstring over ekspertudtalelser, kan jeg godt – en gang imellem – se, at der er noget om snakken. For den lille er da uden tvivl hurtigere, end den store var til mange ting, og noget af det må da kunne tiskrives det, at han aber efter storebror. Og den store kan godt finde på at opføre sig som én, der er et år yngre. Mest når det gavner ham på en eller anden vis (lad os lege ‘hvem kan hyle mest hjerteskærende og få flest kys og kram – legen’ 😉 ), men også for at møde lillebror i øjenhøjde, so to speak, en gang imellem.

Og det er ok, synes jeg. Andre søskendekonstellationer har sikkert andre mønstre. Ingen er neutrale, vel? Selv enebørn.

Når jeg skriver sådan, er det fordi det at få pseudotvillinger har været et bevidst valg fra min mands og min side (og så er man lissom selv ude om det, hvis det går galt, ikke? 😉 ). Ikke en ups’er, som man tit hører om. Jeg er selv tvilling, og jeg synes, at det er det bedste i hele verden at have én så tæt på. Og min mand er gammel ( 😉 ), og han havde tidligt meldt ud, at han ikke ville være over 40, når han fik sit sidste barn. Så der var ingen tid at spilde efter den første, og jeg kan love for, at jeg købte den store budgetgraviditetsprøvepakke, mens vi arbejdede på nummer 2, for det kunne kun gå for langsomt, og jeg kunne ikke sætte min lid til en enkelt prøve, når det handlede om noget så vigtigt (aldrig har jeg tisset så meget på en pind som dengang 😉 ).

Jeg husker tydeligt, at jeg syntes, at verden var så uretfærdig, fordi storebarnet nåede at blive hele 6 måneder, før jeg blev gravid, og så kunne sundhedsplejersken prædikke alt det, hun ville, om hvordan det kan være svært at undfange, når man ammer osv. Jeg ville bare have én til, og det kunne kun gå for langsomt.

Totalt utaknemmelig, var jeg – og forberedt på at få høvl fra ufrivilligt barnløse, bare fordi jeg skriver det her. Jeg fortjener det, så bring it. Jeg ved godt, hvor heldig jeg er – jeg var bare en kvinde med en mission dengang, og så måske en lille smule hormonforstyrret, eftersom jeg lige havde født, tænker jeg 🙂

Men så var de to streger der, da Alexander var et halvt år gammel, og jeg var så lykkelig. Så glad over, at jeg alligevel kunne få børn tæt på hinanden. Som ville få det tætteste forhold nogensinde (dog indenfor rimelighedens grænser 😉 ), og som ville være elske hinanden og få sindsygt stor glæde af hinanden (intet mindre kunne gøre det). Der var så meget kærlighed i den forestilling, at det halve kunne være nok.

Derfor var det også helt, helt forkert, da vi fik at vide, at det var en dårlig idé, da jeg vovede at forslå, at drengene skulle gå på samme stue i børnehaven, når de blev så gamle. Nogle institutioner – deriblandt vores – fraråder den slags, måske netop på grund af det, som jeg indledte indlægget her med. For det er jo ikke så fedt, hvis børnenes forhold (symbiose? 😉 ) ødelægger deres relationer til andre, jævnaldrende børn.

Men så kom de på samme stue alligevel, drengene. For to uger siden. Og da jeg hentede dem i dag, stod de og legede med tre andre børn. Godt nok i samme klynge, men hvor Alexander var ved at lege en avanceret leg med de to store, legede Philip ligeså fint ‘stik mig lige den Lego klods’ med en pige, der var på hans alder. Og alle så glade og harmoniske ud.

Pædagogerne har heller ikke meldt andet ud endnu, så jeg tænker, at det går 🙂

Selv om jeg beder om at blive ramt at nemesis ved at skrive ganske så ublu om vores (indtil videre) succesoplevelse på bloggen ;-).

Men tænk bare, hvis vi rent faktisk får to velfungerende knægte – mænd?  –  selv om de er pseudotvillinger, og på samme børnehavestue endda?

Og bare for at slutte af med et twist; Tænk hvis det så slet ikke lykkes på grund af deres aldersforskel, når det kommer til stykket, men deres personlighed? 🙂

Kan man nogensinde vide noget som helst med sikkerhed, når det kommer til børn?

 photo 20150428_161244_zps3rck5cyk.jpg

Om at tage på ferie uden børn

Jeg har et kompliceret forhold til Lola Jensen. Hende eksperten fra bl.a. Go’ Morgen Danmark, som tilsyneladende ved alt om børn og børneopdragelse.

Eller, det er måske ikke så vanskelligt igen, når det kommer til stykket. Jeg er vild med hende, når hun drysser om sig med gulkorn, som jeg er enig i, og jeg synes, at hun er påståelig og generaliserende, når hun vover at ytre noget, som jeg ikke kan se logikken i 🙂

Men jeg hører meget af det, som hun siger, og jeg tænker nogen gange over det. Og noget af det, som har bidt sig fast, er hendes tommelfingerregel om, at børn ikke skal være væk fra far og mor (eller var det kun mor?) i flere dage, end de er år. Dvs. at et barn på 1 år kan undvære mor i 1 dag, mens et barn på 4 år kan undvære hende i 4 dage.

Det har jeg tænkt meget over, når jeg på grund af arbejde har været væk fra mine børn i 2 nætter – også dengang de kun var 1 år. Og her, hvor jeg og min mand netop er hjemvendt fra vores første miniferie uden børn med hele 3 overnatninger, knuger jeg mig til Lolas tommelfingerregel, hver gang jeg får bare en snert af dårlig samvittighed.

Vores store dreng er 4 år, så der er ingen problemer dér. Vi kunne snildt være blevet i Prag en hel dag mere ifølge kloge Lola, hvis ikke lige det havde været for vores mindste, som først bliver 3 år til juni (og det var så måske lige i overkanten, men han er jo fremmelig, den skønne knejt, og eftersom der ikke er noget, der hedder 2,75 overnatning, tænker jeg, at vi er home free 😉 ) .

Børnene lader nu heller ikke til at have taget skade. De blev passet hjemme – dvs. i vante omgivelser – af min meget, meget, meget søde moster, som de elsker, og som de kan sno om lillefingeren som topatleter i den ædle disciplin. Ja, de har været lidt ekstra glade for mor og far, siden vi kom hjem, men jeg er pænt sikker på, at vi slipper for varige mén 😉

Når jeg nu alligevel skriver om det, er det fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på, at det må være individuelt, hvornår og hvor længe børn kan undvære deres forældre – og omvendt.

Jeg syntes, at det var helt fantastisk at være på ferie med min mand, hvor vi kunne vågne om morgenen uden at blive vækket (for mit vedkommende mellem 7 og 8, hvilket jeg næsten ikke tør indrømme, da jeg ved flere lejligheder har udråbt mig selv til B-menneskenes dronning 😉 ), og lave lige det, som vi havde lyst til den dag, uden at tage hensyn til to små tyranner, som ikke er blege for at sammensætte dagens skema – hver eneste dag.

Når det så er sagt, så var tre overnatninger også rigeligt for mig. Så ville jeg også gerne hjem til tyrannerne, for det er nu også lidt hyggeligt at blive hundset rundt med (sagde hun uden at have læst eller set 50 Shades-of-noget-frækt, men det var vist også noget andet 😉 ). Jeg synes, at tre dage var ganske passende, og derfor må jeg også indrømme, at jeg har undret mig over de forældre, som i diverse Facebook mødregrupper åbent tør fortælle, at de kan finde på at rejse fra deres børn i en uge eller længere, når børnene er bitte små.

Jeg dømmer ikke, fordi jeg synes, at det er farligt at generalisere. Alle er forskellige, store som små, og folk har forskellige grunde til at handle, som de gør. Men jeg kan ikke lade være med at undre mig, fordi det ligger mig fjernt.

Kunne I finde på at tage på kæresteferie i en uge eller længere, mens børnene er små? Hvor går jeres grænse?

 photo PicMonkey Collage Prag_zpscuvrb38x.jpg

(Noget af det bedste fra Prag; svømmehal på vores hotel med udsigt fra 26. etage) 🙂

Ny forhandler og en rabatkode til Legebutikken.dk

Magic Robes har fået en ny forhandler, og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for. Nogle af jer har måske allerede fanget, at jeg lider af en (mild?) udgave af storhedsvanvid og har kastet mig ud i et foretagende, som går ud på at få Magic Robes ud til samtlige butikker i hele verden og dermed på alle børn (en Magic Robes hær i miniatureudgave; Det bliver så skønt 😉 ).

I har måske også opdaget, at det går lidt langsomt med erobringerne, men en gang imellem er heldet med mig, og nu er der en ny rotte, der er røget i fælden. Muhahahaha! 😉

 photo logo-2 Legebutikken_zpsd9gav5t0.png

I virkeligheden (= den kedelige historie), er Legebutikken en super, super fin webshop, og jeg er lykkelig over, at de gerne vil lege med lille mig. De forhandler rigtig mange kvalitetsmærker som Sebra, Brio, NatureZoo, Puky og BObles og en masse andre, som i kan se her. Jeg har udvalgt nogle favoritter, som jeg godt kunne tænke mig til drengene, helt uden at jeg er blevet bedt om det, eller noget der ligner. Nu var jeg jo inde på deres hjemmeside for at tjekke dem ud (pænt smart at kende sin samarbejdspartner, når nu de skal til at forhandle Magic Robes fine tæpper 😉 ), og så kunne jeg ligeså godt.

 photo af57ff0a-75a0-47cb-99f3-5c39f5b30fbb_zpsif4mqill.jpg

Brio labyrint, Brio togbaner, Magformers og puslespil (her Sebra med bogstaver ).

Og nu til det gode (jeg sagde jo, at de var søde 😉 ). Legebutikken har været så flinke at dele en rabatkode her på bloggen. Den hedder magic, og den giver 10% resten af april måned og gælder alle varer på Legebutikken.dk. Det betyder også nedsatte varer.

Jeg håber, at i har et par minutter til at tjekke webshoppen ud. Den er virkelig fin, og det gode tilbud falder vist også sammen med børnepenge, kan jeg høre i øresneglen, og det er aldrig skidt, vel? (kun for pengepungen, men det er jo bare penge, som jeg siger til min mand, hver gang der skal bestilles nyt tøj til butikken 😉 ).

Jeg er en lille smule blæst i hovedet efter en arbejdsweekend til messe i København for en uge siden, og nu efter en weekend på fastlandet med rund fødselsdag, og det der hører sig til. Men jeg har det godt – vi har det godt – og der er sket en masse spændende, både hvad angår erhverv og privat, som jeg lover at fortælle om, når jeg igen tænker nogenlunde klart (hvilket er det bedste jeg kan præstere, sådan generelt 😉 ).

Men seriøst:

Legebutikken. Sød forhandler. Godt tilbud. Gælder kun måneden ud 🙂

Indlægget indeholder affiliate links.

Vind en tur til Island med Icelandair – sponsoreret

Var det noget med en konkurrence, hvor præmien er en rejse til Island for to personer?

Det eneste, som man skal gøre for at deltage, er at skrive sig op til Icelandairs nyhedsbrev HER. Og, ja, jeg ved godt, at i sikkert får en hel masse mails i forvejen, men i kan give det en chance 🙂 Det koster ikke noget, og man kunne være heldig og vinde.

Det kunne jeg tænke mig. For jeg har været i Island, og det er bestemt et besøg værd 🙂

Jeg var der for snart 20 år siden (ja; 20 – var lige ved at falde bagover, da jeg begyndte at regne på det og nåede frem til tallet, som får mig til lyde oldgammel 🙂 )

Det var i 9. klasse, og jeg kan tydeligt huske, at vi skulle vælge, om turen skulle gå til Grækenland eller Island. Jeg var mest til Grækenland, naturligvis. Sol og varme vinder over sne og kulde anytime i min verden 🙂 Men det blev ikke, som jeg ville have det, og det er jeg glad for i dag.

For Island var fantastisk.

Jeg var nede i kælderen efter gamle billeder i morges, og jeg havde virkelig svært ved at begrænse mig, da jeg skulle vælge nogle til indlægget her. Der er noget smukt på dem alle sammen, selv om billedkvaliteten ikke just er imponerende (20 år siden, siger jeg jo 😉 ).

Vi så flot natur overalt, bl.a. store og smukke vandfald (ja, begejstringen er ikke til at tage fejl af på billedet 😉 )

 photo PicMonkey Collage Island 2_zpsdvky0nbm.jpg

Vi kørte og gik tur på en gletsjer (i übersexede orange dragter, for en gletsjer var ikke lige det sted, man havde lyst til at blive væk, fik vi forklaret – og jeg tænker i dag, at de egentlig må have været lidt vanvittige at tage en 9. klasse med derop in the first place, men vi overlevede) 🙂

 photo 46505ff1-bfb1-4fa4-bec7-1ac4e57824f5_zpsstpryhqt.jpg

Vi badede i Den Blå Lagune, hvor vandet var varmt, selv om luften var kold, og vi varmede vores (knap så appetitlige) dåsemad i jorden, da turen gik op til en gammel vulkan, som ikke kan have været helt så udslukt alligevel 🙂

 photo 798d7064-d536-4d32-a3b5-d5279df30d5e_zpscu3uovno.jpg

Noget af det, som jeg husker bedst, er gejsere. Det var helt fantastisk at stå dér og kigge på et hul i jorden og se det forvandle sig til en søjle af varmt vand – om og om igen.

Det gad jeg godt igen 🙂

I kan deltage i konkurrencen HER.

Præmien er inkl. fly til og fra Isla, 3 nætter på et 4-stjernet hotel, en tur i Den Blå Lagune og en udflugt efter eget valg.

Følg gerne med på Bloglovin’, Facebook og Instagram.

 

 

 

Måske vi skulle have haft et skilt med…?

For dælen altså.

Varerne er smidt tilbage i butikken, børnene er puttet og regnskabet er gjort op. En messeweekend er overstået, en god én af slagsen, og jeg sidder nu foran min computer med ‘Happy’ kørende på P7Mix på 1707 i fjernsynet*. Jeg kan ikke engang lide Happy med kære Pharell, som jeg heller ikke lige tænder på, selv om manden jo uden tvivl kan noget med at producere, men jeg synger med. For det har været en god weekend, og jeg er tilfreds, omend jeg er blæst og burde sove, hvis jeg ellers ikke var af den overbevisning, at den slags skal gemmes til de vilde plejehjemsdage, hvor børnene for længst er sparket hjemmefra og man kan feste løs – og sove tilsvarende – som det passer én (save the best for last, siger de kloge 😉 ). Så jeg venter med det søvn dér, og i stedet får i glæde af aftenens ærgrelige åbenbaring. Sådan én har jeg nemlig lige haft.

Vi skulle da (for dælen) have haft et skilt med!

Vi har lige været på en messe, hvor der har været mellem 5.000 og 10.000 besøgende, hvad jeg kan forstå. Og mens jeg glæder mig over, at der er solgt adskillige hundrede stykker Magic Robes til Københavnere, som tydeligvis forstår sig på lækkert tøj og økologi 😉  kan jeg ikke lade være med at ærgre mig (bare sådan lidt) over, at der har været flere tusind mennesker forbi vores messestand, helt igennem uvidende om, at jeg gerne vil erobre verden og have Magic Robes ud i samtlige børnetøjsbutikker og på samtlige børn.

Fordi de ikke har fået det at vide.

Doh! (mangler en slår-mig-selv-oveni-hovedet-smiley)

Nøj, hvor ville det have været smart, hvis bare den ene af de bodyer, som hang på gitteret, der udgjorde væggen på vores stand, var blevet byttet ud med et skilt, hvor der havde stået: Vi har verdens sejeste økobørnetøj – og vi søger forhandlere. Er du så heldig, at vi vil samarbejde med dig? (eller noget lidt mere tørt, bevares, til dem uden humor 😉 )

For vi VIL have forhandlere. Og nu jeg tænker over det, så har der sikkert ikke været andre til den messe, vel, for forhandlere er da om nogen forretningsfolk, som kan lide messepriser. Så der har sikkert været de første 50 butiksejere. Og de har ikke set mit skilt, for der hang en body i stedet for. Og hvis der ikke har været 50, har der måske været 5, men 5 af de helt store spillere, som ved, hvordan man erobrer verden, og bare går og spejder efter et nyt mærke at markedsføre og sælge, sælge, sælge.

Nogen, der kan sige ‘Det’en ommer, Jelena’? 😉

Det er godt, at jeg har en blog 🙂 For når jeg kvajer mig sådan, kan jeg skrive om det her, og så får jeg det straks bedre. Lidt fordi jeg tænker, at der er en eller flere af jer, der kender nogen, der kender nogen, der kender nogen, som ville elske at forhandle Magic Robes, men mest fordi jeg så kan sige til mig selv, at jeg nu har rettet en lille smule op på det og kun skylder få kvajebajere i stedet for flere paller 😉

Nu er det her:

Verdens kommende topmærke søger forhandlere. Både webshops og butikker. Og nå ja, også sælgere.

Og så snakker vi ikke mere om det skilt, der ikke var der 😉

 photo ed7f9878-2daf-4233-97a9-8dce8df98445_zpsnxuijh0n.jpg

 

*Vi hører radio i fjernsynet. Det har vi gjort, siden vi blev trætte af at høre de samme 20 sange i ring på Voice kanalen 🙂

 

Man skal være til den slags

Rutsjebaner. Op og ned i lange baner (høhø).

For real(z). 😉

Det at være selvstændig er en rutsjebanetur uden lige. For det er så fedt, når det spiller. Og det gør så ondt, når folk synes, at ens produkt er noget l*rt. Eller ligegyldigt. Eller har den forkerte farve. Eller ville være federe med en anden halslukning. Eller med eller uden blonder/lommer/dimsedutter.

Den går rent hjem hver gang. Lige i hjertet.

Dit produkt er ikke godt nok.

Det, som du har brugt rigtig mange timer på at udvikle, det er bare ikke lige mig. Ikke godt nok, hvis du altså vil have fat i sådan nogle som mig (aka kunde x, y eller z).

Av.

Jeg ved godt, at jeg aldrig nogensinde vil kunne lave noget, som ALLE synes om. Vi er forskellige, og gudskelov for det. Men  alligevel bliver jeg nok aldrig glad for at få at vide, at mine ting ikke lige er noget for x, y eller z. At mine produkter ikke lige er sagen.

Det gør avs.

Måske lærer jeg det en dag.

Måske får jeg en dag råd til salgsfolk, som kan tage slagene på mine vegne, og jeg kan være happy i Uvidenhedsland?

Ikke at jeg vil melde mig helt ud. Jeg vil gerne have de positive og produktive kommentarer. Ja, da. Flere af dem 🙂 Lige nu er jeg glad pga. en lille bitte kommentar på Facebook omkring Magic Robes.

Det har jeg jeg været hele aftenen.

De virker nemlig også hver gang.

Der skal ikke så meget til.

Aldersforskel; Go eller No go?

Hvad siger i til ældre mænd? Hot or not? 😉

Jeg er sådan én, der længe har påstået, at jeg kan lide mænd, som jeg er jævnaldrende med. Min første kæreste var et enkelt år ældre end mig, og det gik lige an. Moden, var han, i en alder af 20 år, dengang jeg mødte ham som 19-årig, men alligevel ikke så moden som ham på 21 år med fast job, der gerne ville være kærester efter en ferie, hvor jeg var 18 og lige skulle til at starte på universitetet.

3 år ældre og med fuldtidsjob? Vi havde jo intet tilfælles! 😉

Jeg har været rigtig god til at sælge ‘jævnaldrende er bedst’ propagandaen for mig selv, så meget, at det er mit standardsvar, når folk (=veninder) spørger ind til min type (for sådan én skal man jo have, bevares 🙂 ).

Men hov.

Hvis jeg kan lide mænd på min egen alder (den gode årgang 1980 😉 ) , hvad lavede jeg så med ham amerikaneren fra 1984? Og ham marinebiologen fra 1976? Og hvad pokker laver jeg så med ham den skøre færing fra 1975, som lige er fyldt 40 i dag?

 photo tillykke_zpstmr0blgd.jpg

Han er jo herre gammel.

Så vi kan umuligt have noget tilfælles 😉

Eller hvad?

Hvornår er man egentligt jævnaldrende? Dengang jeg var 19, måtte der højst være et par år til forskel, men sådan er det ikke helt mere. Jeg er blevet mere afslappet omkring alder med alderen  ( 😉 ) Så nu er vi jævnaldrende, når vi er indenfor +/- 5 år.

Så holder min teori om, hvem jeg bedst passer med, stadig, og det kan vi godt lide 😉

Men jeg synes, at alder er fascinerende, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad det er, der gør, at der er folk, der har partnere, der er fx 10 år ældre eller yngre end dem selv. Jeg er nysgerrig, ikke fordømmende, og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad i synes. Hvis i er – eller var single i dag – hvilken alder ville i sætte kryds ud for på jeres profil på Netdating eller lignende? Hvem ville i gå efter?

Må der gerne være en aldersforskel og hvorfor?

Tillykke i øvrigt, til min gamle mand 😉

 

 

 

Sejedrenge.dk – webshop til salg

Jeg har en webshop til salg. Jeg mangler en køber. Jeg har skrevet om tankeprocessen her.

Inden jeg begynder at oprette annoncer i diverse salgsfora, vil jeg lige høre, om der er nogen her, der kunne være interesserede.

I så fald må i gerne sende en mail til mig på kontakt@sejedrenge.dk. Det er nu nemmere (og billigere) uden mellemmænd 🙂

 photo 64b497f0-f21a-46d0-bd1a-c194751fc2f7_zpsfrcwzz84.jpg
Webshop til salg

Sejedrenge.dk har eksisteret siden oktober 2012.

Weshoppen er blevet forsømt på grund af alle mine andre projekter. Der er dog ingen tvivl om, at rette mand eller kvinde med tid og gå på mod kan udnytte webshoppens potentiale bedre end mig og gøre den til en succes.

Jeg sender gerne grafer og tal til de interesserede 🙂

 

 

Varelager kan efter ønske tilkøbes. I kan se, hvilke mærker vi fører her.

Et køb kræver, at køber får eget CVR nummer og Nets aftale til webshoppen. Det er nemt (jeg kunne finde ud af det 😉 ), men især sidstnævnte kan tage noget tid (op mod 6 uger, så vidt jeg husker).

Any takers?

Hvis i ikke selv er interesserede, må i meget gerne dele indlægget. Så bliver jeg så glad 🙂

Jeg vil rigtig gerne af med webshoppen, så jeg kan koncentrere mig om Magic Robes.

 

 

Familie. Hvordan ser jeres ud?

Jeg elsker min tvillingesøster. Det har jeg altid gjort. Selv om vi er meget forskellige. For hun er et dejligt, varmt menneske, som altid tænker på andre, og hun er sådan en irriterende type, som husker at glæde folk med små ting i hverdagen, bare fordi (noget som jeg selv er elendig til). Og jeg elsker hendes mand, som var min ven, længe før de fandt sammen, og som også er den irriterende type, som er sød ved andre – og jeg elsker dem, selv når de er dumme, og de fortjener at få slag i deres efterhånden ret så modne popoer.

 photo 188522_9268230386_7577_n 1_zpszdlfmf9p.jpg

For de er familie, nu med børn, som jeg også elsker, og uanset hvor dum jeg er, så ved jeg, at de er der for mig. Og jeg elsker at besøge dem, selv om de for ganske få år tilbage valgte at flytte fra København, hvor vi i en årrække havde boet i samme opgang (det var tider!), –  til Ølstykke, of all places (go figure 😉 ).

Men fordi jeg elsker dem (og børnene hinanden, 4 rollinger alle mellem knap 3 og 5 år + stor pige på 9 år) tager vi engang den laaaaaaange tur fra Nørrebro til Østykke i bus og tog og slår os ned i en dag eller to. I går var vi der også, fordi min svoger netop har købt en smart grill, som skulle testes. Vi havde egentlig planlagt, at vi skulle hjem samme dag, men det tror jeg snart, at vi skal indse, er urealistisk. For tiden flyver altid af sted med god mad (han er kok), hygge og i går en masse solskin, og på et tidspunkt er tanken om at skulle forlade huset, som er stort nok til at rumme os med alle tre børn, for at tage turen til København med trætte børn, lidt fjollet. Eller meget, egentlig. Så vi bliver, næsten hver gang, og selv om det altid er kaos med alle de små, er det altid det værd.

Jeg kommer fra en lille bitte familie. Min far en enebarn, og mine bedsteforældre er døde på nær min mormor, som bor i Serbien, og som jeg ikke har set i 10 år. Min mor har en søster, som er den bedste moster i hele verden, og hende og mine forældre ser jeg jævnligt. Men det er så også det. Jeg har en kusine og fætter, som jeg elsker, men som jeg ikke ser så tit, og min mand er enebarn. Min mands forældre er -vildt nok- for nylig flyttet til København (vores andelsboligforening!) efter 35 år i Holstebro, men der er langt til kusinerne i Jylland, som han legede med som lille.

Så vi er ganske få, men dem, som vi har, er vi glade for, og det ville betyde meget for mig, hvis mine børn voksede op i de samme rammer, hvor familie er sådan nogle, som man elsker og føler sig hjemme hos, og ikke er sådan nogle, man tager til familiesammenkomster med af pligt mere end af lyst.

Jeg ved godt, at jeg ikke kan sikre, at det bliver sådan. Folk er forskellige, fætre og kusiner, ligeså vel som søskende. Men her i går, hvor det var mit dejlige bonusbarn, som er 9 år og dermed 4 år ældre end den ældste af de små i flokken, som var den første til at spørge, om vi ikke skulle blive og sove på landet (Ølstykke) tænker jeg, at det ikke kan være så svært. Og jeg glæder mig rigtig, rigtig meget over, at Philip, min mindste, skal starte på samme børnehavestue som sin storebror Alexander i morgen. Noget, som ikke just var anbefalet, men som føles så rigtigt, at det halve kunne være nok.

For det glæder mig så meget, at mine drenge kommer til at se hinanden det meste af dagen hver dag det næste 1,5 år. Og ja, selvfølgelig har det noget at gøre med, at jeg er ked af, at jeg ikke kan være sammen med dem hele tiden, og at jeg var vildt glad for at følges ad med min tvillingesøster, helt igennem folkeskolen, da jeg var lille. Og ja, selvfølgelig er børn forskellige, og det kan ende galt osv., (der er en masse pædagoger, der har en masse gode forklaringer på, hvor meget det kan ødelægge for søskende at være sammen, dog ingen der har omvendt mig endnu – stædig, er jeg 😉 ), og selvfølgelig er der ingen garantier for, at de bliver bedste venner i fremtiden.

Men hvis bare der er en lille bitte chance for, at de får det, som jeg har med min søster – og altid har haft det, selv om hun er den irriterende introverte og rationelle type, hvor jeg måske bare en lille smule er lige modsat – så er det her vejen frem.

For godt nok er min familie lille bitte, og vi er mega dårlige til familiesammenkomster og traditioner og lignende, men vi elsker hinanden, og vi er gode til at være spontane. Og så er vi lidt skøre og har småskavanker her og der, hele bundtet, men mens jeg skriver det her, efter en påskeferie uden én eneste påskefrokost men en masse uformel hygge, kan jeg ikke lade være med at tænke, at vi har det meget godt.

Og nå, ja, at min herregamle mand bliver 40 år på torsdag. Det kunne være, man skulle dyrke det lidt, måske, tænker jeg nu. Bare fordi jeg ikke går op i fødselsdage, kan det være, at han gør det.

Crap.

Over and out 😉

Ps. Og tilbage til overskriften, i øvrigt: Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre om jeres familiekonstellationer. Hvordan ser jeres familie ud? For min er ok for mig, men jeg ved godt, at der er andre ordninger og størrelser, der fungerer for andre. Jeg kunne så godt tænke mig at lære lidt om jer 🙂

 photo af491bd2-ce40-471c-b112-579e60d250a8_zpsmj5xvig0.jpg

 photo 8db46edd-248e-4f68-ba2b-e03d28d769a2_zpsfdadg9n3.jpg

 photo a003a063-b14a-4dc2-8790-ca536e0fe9f2_zpsuhla98y2.jpg

 photo 4f2f3444-6cab-4ef5-abbd-c6f0caeda565_zpsxbiqmfw7.jpg

Et hårdt liv

I går var der en rigtig sød og fornuftig pige, der skrev til mig, at det var en god idé at kigge på ens mest læste indlæg, hvis man ville udvikle sin blog. Og det gav god mening (har også læst det hos Anette fra Babybusiness.dk engang, og hvis der er nogen, der kan det med blogs, er det hende).

Lige bortset fra, at de indlæg, der er læst mest hos mig, alle handler om død og ødelæggelse (eller krig, udfordringer som teenager og frygt for at fejle som selvstændig og mor; potato, potato).

Hmmmm.

Dagen i dag har faktisk været rigtig hyggelig. Det var dagen i går også. Og i forgårs, hvor vi helt spontant kom i svømmehallen, og forlod den mindst en halv liter vand fattigere, fordi Philip aka Børnehavebarn Frygtløs havde tyvstjålet det og gemt det nede i sin mave.

Men som jeg skrev i går, vil jeg gerne give folket det, som folket vil have, så her er det bedste, jeg kan præstere i dag:

Jeg har slået mig. Det gør ikke rigtig ondt, og man kan næsten ikke se det, men jeg har jo spillet stærk før. I virkeligheden bløder jeg nok en lille smule indeni, selv om man ikke kan se det udenpå. Og jeg får nok ar af det, selv om fagflok måske ville vove at påstå andet. Sikkert også på sjælen.

 photo 2d974506-4d36-4b96-81b5-688a950b67a0_zps8wm4uin6.jpg

Fakta havde i øvrigt også lukket i går, selv om deres reklameblad påstod, at de havde åbent.

Siger jeg bare.

Suk…

😉