Nyt fra giraffen!

Jeg har holdt fri. FRI! Og jeg er blevet god til det! Så god, at jeg har brugt mine aftener på at se Suits på Netflix i stedet for at arbejde, opdatere diverse statuser (som åbenbart hedder statusser; jeg har lige slået det op – who knew?! 🙂 ), eller blogge. Jeg har bygget snemand, spillet iPad og været i svømmehallen (med en voksen mand og et par børn eller tre som påhæng 😉 ), og jeg har slappet af. Hygget mig! Og jeg har haft godt af det, og jeg er helt glad nu, og jeg glæder mig til at starte på arbejde den 5. januar, hvor Iben også starter. Det bliver spændende! 🙂

Jeg har en masse at se frem til i det nye år, bl.a. en kort tur til Køln med min mand, hvor vi har vundet en overnatning på et fancy hotel (eller bare ét, der er bedre end de hostels og motels, som jeg er vant til 😉 ) i forbindelse med CFC, en stor Children’s fashion forhandlermesse , hvor jeg overvejer at leje stand med Magic Robes på et tidspunkt. Vi kalder det ‘forretningsrejse’, fordi vi får mulighed for at tjekke messen ud, inden vi smider en masse penge efter en stand (+ kan udspionere konkurrenterne og lade os inspirere af deres messe-standholder-tricks 😉 ), men i virkeligheden er det ligeså meget for at komme lidt væk. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker at rejse, og at jeg savner at komme til et land, hvor de taler et sprog, som jeg ikke forstår (tysk er så meget omfattet af denne regel; mine to år med tysk i gymnasiet var rent spild, undtagen det at der var en sød fyr fra parallelklassen, som gik på samme hold 😉 ).

Anywho… Vi skal til Tyskland og lege vigtige og unge på samme tid (måske en meget god kombi?), og det bliver godt! Og vi har haft en god jul, og i morgen skal vi holde nytår (med min mands Mensa venner; jeg kom i øvrigt heller ikke med i den ‘dumme’ klub denne gang, og nu må jeg lære at leve med det 😉 ), og alle er raske, så livet er godt! 🙂

Jeg håber, at det er det samme hos jer. Og jeg vil gerne sige tak, fordi i læser med, og så vil jeg ønske jer alle et godt nytår.

Jeg er virkelig glad for, at i er her. Tak! 🙂 Og her er en hilsen (og en præsentation til de nye af jer) fra mig til jer.

GODT NYTÅR!

[vidcore vid=”jUDn7Csd”]

Overlocker hjælp. Anyone?

I sidste uge skrev jeg DETTE INDLÆG, hvor jeg spurgte jer, om der var noget, som jeg kunne hjælpe jer med. Jeg fik nogle kommentarer/ønsker, herunder sne til jul (det var så lidt, Marie 😉 ), men egentlig ikke så mange, som jeg havde regnet med. Jeg havde faktisk lidt forventet at blive bombarderet med småt og stort, for hvor tit er det egentlig, at man møder folk, der gerne vil hjælpe – uanset ønske?

Måske oftere end jeg tror, men måske skyldes den sparsomme ønskemængde det, at i ikke rigtig tror på, at jeg gør det? Indrømmet, der er ting, som jeg stadig har på to do listen (som en anbefaling af Københavns ammevenlige steder og anmeldelse af min yndlingsbog), men det er ikke, fordi jeg har tænkt mig at ignorere dem. Jeg vil bare gerne gøre det hele ordentligt, og det kræver lidt tid. Men det kommer!

Jeg vil nu gerne bevise, at jeg mener det, så nu får i lov at opleve magien lige nu og her! 🙂

For få dage siden fik jeg denne kommentar:

 photo Jelenablog_zps70d10b8e.jpg

Og jeg blev så glad, fordi der var én, der gerne ville have min hjælp, lige indtil det gik op for mig, at jeg ikke fatter en disse af, hvad spørgsmålet går ud på! 😉 Hvad hulan er en overlocker?

Heldigvis er der afslørende clue i spørgsmålet, så jeg (klog som jeg er 😉 ), kan regne ud, at det har noget med syning at gøre. Og selv om jeg ikke selv kan sy, så ved jeg, at der er mange af jer, der er dygtige til det. Og hvis jeg nu spørger rigtig pænt, er det så noget, som i vil hjælpe mig med? Et lynkursus til min søde læser, et link til en god side eller video, som opfylder ‘overlocker for dummies’ mindstekravene, hvad end de er?

I en god sags tjeneste? Nu det er jul og vi skal være ekstra søde ved hinanden? Jeg lover, at i får æren 🙂

Tusind tak og god karma herfra 🙂

Der skal ikke så meget til – en julefortælling

Klokken er lidt over 8, og jeg er oppe med drengene. Min mand og min bonusdatter sover, og jeg regner ikke med at se dem før kl. 9 – tidligst. Drengene ser tegnefilm på iPad,  mens Frost kører i fjernsynet for guderne ved hvilken gang, og jeg sidder og nyder roen. Dagen i går var fantastisk, og med den start, som dagen i dag har haft, er en gentagelse ikke utænkelig.

I år er det første gang, vi har holdt jul med børnenes farmor og farfar i København. De flyttede til storbyen for et par måneder siden efter 35+ år i det jyske, og efter en lejlighedsjagt i hele byen er de endt smack midt i vores gård (nærmere i en skøn lejlighed i den modsatte ende af vores kæmpe store andelsforening), og det har været rigtig dejligt. De har været en kæmpe hjælp med børnene, og de små har nydt at have dem tæt på, ligesom i går, hvor vi både kom i kirke, fik danset om juletræet og holdt jul efter traditioner, som min mand og jeg bestemt ikke har dyrket de sidste par år. Eller, jeg kan forstå, at vi har været rebelske på et punkt eller to, som fx. da vi åbnede julegaverne før maden og sagde pænt ‘tak for i dag’ allerede kl. 20, hvor de små var begyndt at gå i opløsning af alle de indtryk – men det var helt perfekt.

En rigtig, rigtig dejlig juleaften – også med dejlige overraskelser fra venner og familie – og nu ser jeg frem til ti dage mere med mine nærmeste. Jeg holder fri indtil 5. januar, og vi har ingen planer, og det er så skønt, som noget kan blive – selv om juleferien startede helt skævt med at min mand blev syg mandag, og jeg fulgte efter med opkast og selvmedlidenhed tirsdag. Jeg var lidt ynkelig, ikke mindst fordi jeg havde rigtig, rigtig svært ved at koble fra og omstille mig til det at holde fri. Men det var hurtigt overstået, og lige nu ser det ganske lyst ud – også udenfor, hvor jeg opdagede sne, da størstebarnets grød skulle i vinduet og køles af for en times tid siden.

 photo 47306c3d-cd32-477b-aaf4-9fcc5d02bc46_zps1b2a12cb.jpg

 photo 4d3d863b-fb4c-4da6-a145-95a72db1d29c_zpsa3f62cf5.jpg

Sne!

Ok, det er ikke den fineste sne, vejrguderne nogensinde har præsteret, men den er hvid, og jeg kan næsten høre den knase under vores fødder, selv om jeg ved, at den bliver til sjap, ligeså snart de første julegroggy morgenmennesker vover sig udenfor.

Men det sner, og mens vi sidder indenfor i varmen, og idyllen kun bliver afbrudt af ‘mig vil have æblejuice’ og ‘jeg vil også se den, som Philip ser, moaaar’, er livet noget nær perfekt.

Glædelig jul, alle sammen.

 photo fcec39e5-959b-4137-a3f6-9bf9e81c17ef_zps3e5003a6.jpgE

Det sidste billede: en time senere. Jeg er færdig med mit indlæg, og det er blevet lyst udenfor, og sådan ser vores gård nu ud, med farmor og farfars lejlighed i det fjerne 😉

Ps. Husk at jeg også er på Facebook 🙂

 

Agangskode til VIP udsalg hos Nelly.com

Hjemme hos os er juleferien skudt i gang, da både drengene og jeg har fri allerede fra i dag, mandag. Yay! 🙂 Det er super hyggeligt, men to drenge hjemme betyder, at der næppe kommer nogle lange, dybe indlæg fra mig de næste par dage. Men det gør måske heller ikke så meget, nu hvor de fleste af os er begyndt at julehygge med vores familier? 🙂

Når det så er sagt, synes jeg ikke, at i skal snydes for en servicemeddelelse og en VIP kode til juleudsalget hos Nelly.com 🙂

Jeg har tidligere skrevet om mit forhold til mode og shopping bl.a. HER, og jeg har også skrevet om min økonomi (bl.a. HER), og derfor kan det ikke overraske, at online shopping og udsalg er det, som jeg vælger at skrive om (frem for fx. at anbefale min yndlingsbutik i Kbh eller et produkt til en milion miliard – hah! 😉 ).

For at komme til sagen: Jeg er så heldig, at jeg har fået muligheden for at tilbyde jer en kode, som giver jer adgang til VIP udsalget hos Nelly.com allerede nu – et udsalg, som andre først får adgang til på onsdag!

For at få adgang skal i klikke HER eller på billedet herunder og indtaste koden BLOGGERSDELIGHTVIP.

God fornøjelse! 🙂

 photo Nelly_zps7bfcc88c.jpg

 

Sidste adventskonkurrence i år: LEGO!

 

 

Denne konkurrence er slut og vinderen er kontaktet direkte. Tak til alle for jeres deltagelse! 🙂

 photo 00981f23-24f3-43d5-a59d-fb06f1133d71_zps26470e05.jpg

 

Denne 4. søndag i advent har jeg en præmie til jer, som mine drenge ville elske. Det er en  LEGO Technic Hotrod-bil. 

Denne model fra LEGO Technic er en drøm for alle med interesse for monsterbiler. Den har masser af realistiske detaljer såsom den fuldt synlige V6-motor, og så kan den laves om til en rallybil! Indrømmet: den henvender sig mere til større børn end de små banditter på hhv. 2,5 og knap 4 år, som jeg har, men de har endnu ikke set en bil, de ikke har kunne lide: og slet ikke en monsterbil!

Det eneste, som i skal gøre for at vinde denne bad boy er at skrive en kommentar under dette indlæg om, hvem der skal have bilen, hvis i vinder. Det giver selvfølgelig plusser på karmakontoen, hvis i synes om Iværksættermor’s nye Facebook side, når i deltager, men det er ikke et krav.

Dagen i dag markerer i øvrigt også afslutningen på Katrines og mit ‘A beautiful mess’ adventskalender, med Katrine som den, der leverer den sidste afsløring. Den kan i finde her. Det betyder dog ikke, at vi har tænkt os at være hemmelighedsfulde fra nu af. Det passer vist ikke helt til vores stil 😉

Jeg finder en vinder d. 5. januar.

Held og lykke og glædelig jul 🙂

Status quo – og alligevel ikke

For nogle dage siden sad jeg og læste nogle af mine blogindlæg fra sidste år, og det fik mig til at tænke (utroligt men sandt 😉 ).

Nogle af de ting, som jeg skrev bl.a. her,  kunne jeg ligeså godt have skrevet i går. Ikke om børnene, bevares, for de er blevet mindst 5 år ældre og lært mindst en milliard nye måder at drive os til vanvid på siden december 2013. Det, som jeg studsede over, var mine tanker om forretningen dengang og nu.

Det, som jeg læste, fik mig til at huske hvor træt men også håbefuld jeg var, hvad angik Sejedrenge.dk dengang. Hvordan jeg gik og gentog for mig selv, at nu kunne det ikke vare længe, før det begyndte at køre. Sådan, rigtig køre, med løn til mig selv og så’en 🙂 Jeg vidste indeni, at succesen og lønnen var lige om hjørnet, fordi det er hvad man får, når man har knoklet længe nok, og på det tidspunkt havde jeg gjort det i over et år.

Jeg vidste ingenting, skulle det vise sig, for her, et år senere, venter jeg stadig og håber.

Som jeg skrev bl.a. her, så har jeg per. 1. januar ansat Iben, der skal hjælpe mig med at ændre min forretning fra ulønnet arbejde (50+ timer om ugen) til en beskæftigelse, som tillader, at jeg holder fri i ny og næ, og som genererer en indkomst – bare en lille en 🙂 Jeg har ansat hende, fordi jeg har måtte erkende, at jeg ikke kan klare opgaven alene. Jeg er træt, og jeg har brug for én til at hive mig op af ‘hvad nytter det?’ hullet og få mig til at kæmpe igen.

på en måde er jeg samme sted, som jeg var for et år siden. Økonomien er stadig langt fra god. Og når jeg læser mit gamle indlæg, bliver jeg helt ked af det på vegne af Jelena anno 2013, som var så håbefuld men i stedet endte med at arbejde hele 2014, uden at hun fik den succes, som hun troede var lige om hjørnet. Det er da synd for hende, og jeg kan ikke lade være med at tænke, om historien mon gentager sig i 2015? Hvad hvis det samme sker for Jelena anno 2014?

Jeg kan ikke vide det. Men noget, som jeg ved nu – men nær havde glemt, da jeg læste mine gamle beretninger – er, at forretningen slet, slet ikke er samme sted i dag som for et år siden, selv om økonomien ikke er meget bedre. For der er sket så meget, og jeg har skabt så meget, og jeg har lært så meget, at det halve kunne være nok.

 photo 4ea05206-933c-4c3c-aa4c-bb362bcfd72a_zps8f9123c1.jpg

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Jeg har aldrig nogensinde i mit liv lært så meget på så kort tid, som efter jeg er blevet selvstændig. Ikke da jeg flyttede til Danmark, ikke da jeg læste på universitetet, ikke da jeg fik børn. Jeg har lært så meget om at drive forretning, om at producere, sælge, networke. Jeg har designet, jeg har været med til at lave læringsvideoer, jeg har lært at købe ind til butikken som en pro. Jeg er blevet arbejdsgiver, og jeg er blevet en haj til en masse ting, som jeg aldrig, aldrig nogensinde har troet, at jeg skulle lære. Jeg har rykket mine egne grænser utallige gange, alt sammen hånd i hånd med, at jeg er vokset og har udviklet mig som mor til to bitte små børn og en bonusdatter, som snart er højere end mig.

Jeg er langt fra den samme Jelena, som jeg var for et år siden, og derfor er forretningen heller ikke den samme. Uanset hvad der sker i 2015, vil mine handlinger fremover ske med afsæt i erfaringer og viden, som jeg ikke besad for et år siden. Og så kan det kun gå godt, ikke? 😉

Især når jeg nu har Iben, som er så entusiastisk og klar til at trylle, at jeg ikke kan lade være med at blive påvirket af det 🙂 Så i stedet for at være trist over, at 2014 ikke blev det år, hvor jeg kom i mål, vil jeg glæde mig over, at det lige om lidt er 2015, et frisk nyt år, hvor mulighederne er uendelige, og hvor sandsynligheden for at få succes er virkelig.

Det bliver så godt 🙂

 

#Bloggerliv julekalender – til iværksættere in spe

Lidt fra mig til alle med en iværksætter i maven. Iværksætteri for dummies, lige her, med en nissehue og lidt julefjol 🙂

Ps. Ja, det kræver mere end tre gange foran kameraet, åbenbart, at lære at få den hage ned. Der er ikke nogen, der skal komme og sige ‘chin up’ til mig 😉 (høhø) 🙂

 photo obama-chin-up-e1302954678565_zps73a5dc27.jpg

Hvis i ikke allerede kender Bloggerliv, er det en online reality kanal, hvor man kan følge forskellige bloggere og høre om deres hverdag. Her i december har de så en julekalender, og det er min gæsteoptræden i den, i kan se her 🙂

Læs mere…

VIND 5000 kr. til Netto

Hvem kunne ikke bruge et tilskud til husholdnings budgettet? 5000 kr. til Netto ville bestemt ikke være af vejen herhjemme!

Vi har en Netto i nærheden af, hvor vi bor (vi har ALT – vi bor jo på Nørrebro 😉 ), og vi handler der tit, så jeg ville være pænt glad, hvis jeg vandt det gavekort på 5000 kr., som man kan vinde lige her.

Grunden til denne servicemeddelelse er, at jeg synes, at det er en god deal, for det eneste, som man skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at tilmelde sig Nettos nyhedsbrev. Nu ved jeg godt, at der er mange af jer, der allerede får så mange nyhedsbreve, at i slet ikke kan overskue tanken om et til, men helt ærligt: det er Netto. Det værste der kan ske, er at man kommer til at læse om et tilbud, som man ikke er interesseret i. Det bedste, at man får et super godt tip og gør årets kup, når børnenes yndlings økoknækbrød bliver sat ned med 90% (eller whatever rocks your boat) 😉

DELTAG HER!

I kan også se på det som en af julens gode gerninger, fordi jeg har lavet dette indlæg i samarbejde med Netto, hvor Netto som tak for hjælpen giver mig et symbolsk beløb, når i tilmelder jer. Jeg bliver ikke rig på det, men min mand bliver så glad, når jeg også bidrager med noget, der ligner penge derhjemme, så i ville faktisk gøre to mennesker glade: alt sammen ved at dele jeres mailadresse med Netto og finde jer i deres gode tilbud 🙂

Så lover jeg, at jeg sender god karma jeres vej. For hvis der er noget, jeg kan, er det at sende positive tanker til søde mennesker (som i jo er, bare fordi i læser min blog!).

Hav en dejlig dag, alle sammen 🙂

 photo 212051d2-abd6-48ae-883a-f96db2cbe38c_zps15d6b5db.jpg

Drengene leger Netto-pose-løb i gangen. Det’ en fest! 🙂

 

Jeg er en dårlig taber

Findes der virkelig gode tabere?

Sådan rigtigt, når noget er vigtigt for én?

Umiddelbart tænker jeg, at jeg er en ganske habil taber. Jeg er blevet slået af min 3 årige i vendespil utallige gange, efter vi begyndte at spille det sammen for en måneds tid siden, og jeg har klaret det til UG og slange. Helt uden at råbe, skrige eller finde et hjørne, som jeg kan krølle mig sammen i og gynge frem og tilbage, mens jeg prøver at overbevise mig selv om, at jeg er et ok menneske, selv om jeg ikke kan vinde i vendespil. Egentlig er jeg mest stolt, i virkeligheden. For han er sej, og jeg mener det, når jeg siger ‘godt husket!’ og ‘hvor er du dygtig, skat!’. 🙂

Men gør det mig til en god taber, eller siger det i virkeligheden mest om, hvor meget (eller hvor lidt) jeg går op i at vinde vendespil?

 photo 20141217_201736_zps984c6afb.jpg

For min 3 årige er bestemt ikke ligeglad med, om han vinder, ligesom jeg heller ikke er ligeglad med, om det er konkurrents webshop, der går konkurs, eller min egen. For ligesom Alexanders verden styrter sammen, når mor her er så irriterende, at hun hiver flest stik hjem (for han skal jo lære, at man ikke kan vinde hver gang), så ville jeg også selv bryde ud i gråd, hvis jeg tabte iværksætterispillet og blev nødt til at lukke.

Gu’ ville jeg så! Jeg ville ikke glæde mig over konkurrentens succes, og jeg ville ikke være den seje taber, som sagde ‘at det var ok’. For når spillet betyder noget, så er jeg ikke den, der taget det med en ophøjet ro. Fair nok, jeg er voksen og kan beherske mig (for det meste 🙂 ), så jeg ville højst sandsynligt ikke kaste mig på gulvet og begynde at hulke ukontrolleret for så at tage hjem til konkurrenten og slå ham/hende ned i raseri over at have tabt. Men jeg ville da blive ked af det, ligesom Alexander begyndte at græde i dag, efter jeg havde vundet, og til mit ‘man kan ikke vinde hver gang’ så ærligt gispede ‘men jeg vil vinde hver dag, mor’!.

Og mens jeg bar ham i seng (det skete selvfølgelig lige før sengetid: min timing var som altid eminent 🙂 ) tænkte jeg, om jeg ikke bare skulle have ladet ham vinde. Og måske skulle jeg. For seriøst: kommer det virkelig til at gøre mindre ondt på ham, når han som voksen taber i noget, som virkelig betyder for ham, fordi jeg ikke lader ham få det sidste stik nu, hvor han kun er 3 år?

Næppe.

Han bliver nok ked af det alligevel. Men måske har han til den tid lært at skjule sine følelser og lade som om, at han er ligeglad. At ‘lege’ at han er en god taber, fordi det i virkeligheden er det tætteste, vi mennesker kan komme på at være det?

Oder was?

 

 

Hvad kan jeg gøre for dig?

Seriøst.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Altså, det er ikke fordi jeg keder mig (ikke at i nogensinde vil tænke det, vel, efter i har læst mine ‘åh-jeg-har-bare-så-meget-at-lave’- indlæg? 😉 ) men jeg har lyst til at gøre noget godt.

Hvorfor spørger jeg?

Fordi jeg er inde i en lidt kedelig periode. Jeg er lidt (vinter)træt, lidt flad, lidt ynkelig, egentlig. Og nu hvor jeg har testet det af i noget tid, må jeg konkludere, at selvmedlidenhed er en elendig lykkekatalysator. Fuldstændig uduelig, er den, til at sprede solskin og glimmer over ens tilværelse. Så nu tænker jeg, at jeg vil holde op med at synes, at verden er urimelig, og med at vente på, at lykke, glansfuldt hår og sommerhus i Australien kommer helt af sig selv (eller fra Lotto – potato potato) 😉 – og gøre noget for andre i stedet for!

Jeg vil tage ‘yes, oui, da!’ hatten på, og hjælpe jer (indenfor rimelighedens grænser, selvfølgelig 😉 ). Så nu spørger jeg, kære læsere:

Hvad kan jeg gøre for jer?

Det kan være hvad som helst. Et spørgsmål, jeg kan svare på? En kontakt, jeg kan formidle?  En efterlysning af yndlingsbamsen, der er blevet væk? Et tip om en god café eller et godt sted at amme i København? Et godt råd  eller noget helt andet?

Bring it on, kære læsere. Lad os hjælpe hinanden, og lad mig starte med at trylle lidt for jer 🙂

 photo 20141216_173212_zps87ddfbf0.jpg