Aminas breve

Sidste weekend var jeg inviteret i biografen til gallapremieren på filmen Aminas Breve. Hvis jeg skal være helt ærlig, kendte jeg ikke til filmen eller Jonas T. Bengtssons bog af samme navn. Jeg er generelt glad for biografture, og selv om jeg glædede mig, var det ikke historien om Jonas, friskudskrevet fra psykiatrisk og søgende efter sin gymnasieveninde Amina, der lokkede. Jeg så mest frem til at tilbringe aftenen i selskab med nogle dejlige blogger veninder 😉 Men jeg var da nysgerrig, selv om jeg mest af alt er til knap så avancerede spændingsfilm 🙂

Jeg er ingen filmanmelder, så bær over med mig. Men.

Wow.

Sikke en film. Jeg siger ikke, at jeg sidder i biografen som den første, næste gang der kommer en film om en psykisk udfordret mand. Men jeg skal love for, at Aminas breve har gjort et indtryk. For hold da op, hvor var den gennemført. Den var stærk, barsk, sørgelig, spændende og smuk på samme tid. Det, at jeg fik mulighed for at høre instruktøren fortælle om filmen efterfølgende og høre om processen og holdet bag gjorde ikke min begejstring og fascination mindre. Jeg kunne ikke undgå at blive imponeret over det arbejde, som alle de ildsjæle havde lagt i projektet, ikke mindst instruktøren Jakob Bitsch og hovedrolleindehaveren Esben Smed, som jeg pudsigt nok ikke kendte i forvejen.

Jeg har vist levet under en sten de sidste par år (og det er ikke helt forkert med de børn og den forretning 😉 ), men nu begynder det at vende. Der er sket meget i takt med, at børnene er blevet større, og jeg har sat forretningen på hold for en stund. Hey, damen her, som til hver en tid ville vælge X-men over Stegte Grønne Tomater (hvis der er nogen, der er gamle nok til at kende den 😉 ), synes faktisk, at et bifbesøg med Aminas Breve  var en ret så god måde at tilbringe en aften på.

Det er en stærk, tankevækkende film, som er underholdende fra start til slut. Overraskende god og klar anbefalelsesværdig.

I må gerne skælde mig ud, hvis I tager ind og ser den og bliver skuffede, men det tror jeg virkelig ikke, at I gør. Se evt. traileren til Aminas breve HER:

Soxs.dk – uldstrømper til hele familien

Det virker måske underligt, at det skal omhandle uldstrømper, når jeg ikke har skrevet herinde i noget tid. Ikke desto mindre er det lige præcis det, der er omdrejningspunktet for dette indlæg. Uldstrømper og så det, at jeg er kommet til at kvaje mig en smule.

Jeg havde nemlig lovet at dele nogle billeder af de uldstrømper, som familien og jeg har modtaget til test fra Soxs.dk via Testfamilien.dk i 2016. Men så var der noget med jul og dårligt foto-lys, og så blev det sør’me nytårsaften. Og mens jeg havde travlt med nytårsforberedelserne i min fine kjole og varme uldstrømper (og nogen måske gjorde en lille smule grin af mig, fordi jeg blev ved med at udskyde stilletterne til sidste øjeblik) gik  det op for mig, at jeg havde glemt at dele. Ups.

Jeg er ikke meget for at fejle, men jeg har også en politik om, at det bedste, man kan gøre, når man kvajer sig, er at indrømme det og rette op, så godt man kan.

Hermed et par billeder fra nytårsaften og et løfte om at en anmeldelse af Soxs.dk og uldstrømper, som har varmet fødderne i det lille hjem de sidste par uger, rammer Testfamilien.dk snarest muligt.

Jeg har også nogle spændende nyheder, som jeg vil dele, når min nye blog barejelena.dk er oppe at køre inden længe.

Jeg håber, at I er kommet godt ind i det nye år 🙂